fbpx
Vinder
Afsluttet

FRB.C Shopping har vundet i EM

FRB.C Shopping er blevet hædret ved European Shopping Centre Awards, hvilket svarer til europamesterskabet for centre

Tirsdag 19. april 2016 fandt den europæiske prisuddeling ICSC European Shopping Centre Awards sted i Milano. Her vandt FRB.C Shopping prisen for bedste renovering af et shoppingcenter i mellemstørrelse.

Det er en international jury fra ICSC, der har bedømt Frederiksberg Centret ud fra en række kriterier, herunder butiksmiks, arkitektur og økonomien samlet set for centret.

– Vi er naturligvis meget stolte, da ICSC European Shopping Centre Awards er de mest prestigefulde priser, man kan vinde i branchen – det svarer til at vinde europamesterskabet for centre, siger Finn Sture Madsen, afdelingsdirektør med ansvar for center management i Deas.

25 nye butikker

Deas har haft ansvaret for en stor ombygning og udvidelse af Frederiksberg Centret med 20.000 m2, der blev afsluttet i 2015. Der blev etableret en ekstra butiks-etage og en ekstra etage til parkering – svarende til 25 nye butikker og 150 ekstra p-pladser.

Finn Sture Madsen fortæller, at besøgstallet er steget med 20 procent siden ombygningen.

Rul til toppen