Rød taske fra Hera NEYE hos FRB.C Shopping

NEYE lancerer nyt eksklusivt taske brand

NEYE lancerer i samarbejde med den anerkendte accessories designer Camilla Dalager taskekollektionen HERA. Kollektionen henvender sig til den fashion orienterede danske kvinde og er skabt med eksklusive designdetaljer og høje krav til kvalitet.

Da Camilla Dalager blev spurgt, om hun ville designe et eksklusivt in-house brand for danske NEYE, var hun ikke i tvivl om hvilken type kvinde, kollektionen skulle henvende sig til. Den skandinaviske kvinde, der hviler i sig selv, og har et internationalt udsyn.

“Vi skandinaviske kvinder har i højere grad fået vores egen stil og vi stiller krav til de ting, vi omgiver os med. At gå ind på den bane af følelser og selvbevidsthed, har givet stor mening for mig i både udtryk, detaljegrad og materialevalg. Den skandinaviske kvindes taske er en vigtig del af hendes identitet, og den skal være praktisk, men den må absolut aldrig være kedelig. Taskerne er derfor holdt i neutrale nordiske farver, men til gengæld er der arbejdet meget med former og materialer. Der er f.eks. anvendt ruskind i kombination med krokoprægning, og det giver et super eksklusivt look og en underspillet kant. Detaljerne er i fokus, og en HERA-taske er lige så lækker indeni som den er udenpå” forklarer Camilla Dalager.

Navnet HERA er inspireret af den græske gudinde af samme navn, og det er selvfølgelig ikke nogen tilfældighed.

“HERA henvender sig til kvinder, som ved, hvad de vil have. Og når kvinder hviler i sig selv og stoler på deres intuition, udstråler de i vores øjne noget guddommeligt smukt” slutter administrerende direktør i NEYE, Camilla Raffsnøe.

Taskerne koster fra 699,- og forhandles eksklusivt hos NEYE på plan 1.

Rul til toppen