Stella McCartney x Adidas

Så skal der trænes!

Kliche? Måske, men faktum er, at januar er måneden, hvor flest mennesker er motiverede til at starte kampen om sixpacks og store biceps op. Og det støtter vi da op om!

Vi har derfor spurtet rundt i Sportmaster og Intersport i FRB.C Shopping og har fundet de lækreste items, så du kan stå skarpt udstyrsmæssigt fra day one.

 

Toppe

Vælg en top du har det behageligt i. Du skal ikke være hæmmet af dit tøj, når du skal okses igennem i fitnesscentret. Har du det bedst med noget løst foroven, så vælg en god støttende sports-bh inderst og en let luftigt top udenpå.

 

Tights

Vær ikke bange for at hoppe i et par tights – det er ikke kun til åleslanke yogatyper. Udover deres støttende effekt giver de også maximal bevægelsesfrihed under træningen. Vælg nogle med fede detaljer som mesh eller mønstre.

 

Tilbehør

Et godt sportsur er det perfekte tilbehør. Udover at hjælpe dig under træningen, kan det også motivere dig til at få noget mere bevægelse ind i hverdagen. Derudover er sportselastikker det nye sort og du kan bruge dem alle vegne og til at træne hele kroppen. Tjek YouTube for gode ideer.

Psst … en foam roller er perfekt til afspænding af muskler. Og som en sidegevinst er regelmæssige rulninger henover den bulede rulle også godt for bindevævet og kan afhjælpe appelsinhud.

 

Herre

Herrerne skal ikke snydes for nye iøjnefaldende farver og endnu mere innovative materialer. Igen gælder reglen, at man skal vælge sit træningstøj efter, hvad man har det godt i. Helt kropsnære overdele er super behagelige, men kun hvis man ikke stresser over topmavens synlighed. Så er det bedre at vælge en løsere T-shirt.

Skal du i gang med de store vægte, er et par sko med god grounding optimal. Vælg et par sko designet specielt til fitness eller crossfit, som giver dig et stabilt underlag.