Butik: Bertoni
Butiks nr.: 4270
Telefon: 87 55 55 64
Hjemmeside: bertoni.com

Bertoni i Frederiksberg Centret

Bertoni i Frederiksberg Centret er stedet for dig, der leder efter herretøj af høj kvalitet. Bertoni’s store udvalg af tøj til mænd består af alt fra jakker, jakkesæt, skjorter, blazers, butterflys, chinos, sko, læderjakker til accessories. Hos os kan du altid regne med kompetent betjening, når vi vejleder og hjælper dig med at finde dit næste jakkesæt til hverdagsbrug eller arrangementet, hvor der kræves lidt ekstra.

 

En elegant tøjbutik til stilfulde mænd

Hos Bertoni i Frederiksberg Centret står vores yderst kompetente ekspedienter klar til at guide dig til de rigtige skjorter og suits i netop din stil. Hos os finder du forskellige jakkesæt til mænd i en masse forskellige mønstre, farver og materialer. Måske du er på jagt efter et klassisk sort jakkesæt, et nålestribet, blåt jakkesæt eller et friskt sommerjakkesæt i lysegrønne eller -brune farver?

 

Et stort udvalg af pænt tøj til mænd

Hos Bertoni på Frederiksberg er der gode faciliteter og tid til at prøve sig frem, når du skal finde dit næste sæt herretøj af bedste kvalitet. Hvad enten du leder efter jakkesæt, striktrøjer, skjorter, slips eller en butterfly, så har Bertoni noget til dig. Vi har et stort udvalg når det kommer til skjorter med forskellige mønstre, så du både kan finde den pæne, professionelle skjorte hos os samt den mere afslappede skjorte med masser af mønster. Vi forhandler ligeledes et stort udvalg af forskelligt tilbehør. Hos Bertoni i Frederiksberg Centret finder du en masse forskellige slip, butterflys, bælter, manchetknapper, halstørklæder og sko.

 

Skræddersyet jakkesæt fra Bertoni

Hos Bertoni i Frederiksberg Centret tager vi os tid til dig, og vi vil hellere end gerne hjælpe, hvis du ikke helt kan finde dét du leder efter. Og hvis du gerne vil forkæle dig selv lidt ekstra, så står vi også klar til at hjælpe med at bestille et skræddersyet jakkesæt, som passer til dig. Du skal bare vælge, hvilket jakkesæt du godt kunne tænke dig, og så måler vi op, så vi sikrer at det passer dig perfekt.

 

Komfortabelt herretøj til enhver lejlighed

Bertoni præsenterer årligt fire tøjkollektioner for henholdsvis Bertoni White og Bertoni Black. De spænder fra formel beklædning til hverdagsbeklædning. Du kan derfor altid både finde dit næste sæt festtøj eller en afslappet sweater til hverdagsbrug i Bertonis butik. Vores store udvalg af herretøj sikrer, at du altid kan finde komfortabelt herretøj, der passer til enhver lejlighed.

 

Herretøj i høj kvalitet til attraktive priser – altid

Bertoni blev grundlagt i Århus i 1972 af Palle Breckling. Siden dengang har butikken skiftet navn fra 3B bukser til Bertoni of Denmark. Lige siden begyndelsen har visionen været at tilbyde kunderne et ærligt produkt af høj kvalitet til attraktive priser. Eller for at citere Klavs Brecklings, den nuværende ejer af Bertoni: “Alle mænd skal have råd til et ordentligt jakkesæt.”

Butikskæden har i dag 28 butikker fordelt over Danmark, Norge og Irland. Derudover er Bertoni at finde i en række detailforhandlere rundt omkring i Europa.

 

Bertoni i Frederiksberg Centrets åbningstider

Der er mange fordele ved at handle herretøj i Bertoni i Frederiksberg Centret, når du befinder dig i København: et stort parkeringshus med to timers gratis parkering, faste busforbindelser og kun to stop med metroen fra Nørreport. Besøg herretøjsbutikken på Frederiksberg i dag. Bertoni butikkens åbningstider følger Frederiksberg Centrets åbningstider. Du kan se Frederiksberg Centrets åbningstider her.

Kategorier

Rul til toppen