Eventet er afholdt, men klik på linket nedenfor, for at se kommende events
Se eventkalender her →Gør din altan eller vindueskarm forårsklar
Få den flotteste grønne oase på din altan, tagterrasse eller i din vindueskarm. Giv den nyt liv og indret den med de rigtige planter, som passer til netop dit uderum.
Kom til åben workshop søndag 16. april fra kl. 13-15 i Frederiksberg Centret på plan 3 i lokalet ved siden af NN07.
Kræver ikke tilmelding.
Eftermiddagen starter med et oplæg på ca. 30 min. fra Altan-alferne, hvorefter der er mulighed for vejledning og inspiration til at optimere din altan/vindueskarm.
Altan-alferne er eksperter i at indrette byens oaser, så de fremstår både frodige og imødekommende. Biodiversitet er det gennemgående tema, så både du og byens dyreliv bliver tilgodeset.
Tag en tegning eller et billede med af din egen altan eller dit uderum, samt en lille beskrivelse (mål, orientering mod lyset, rækværk type, altan over, træer foran osv.).
Du får bl.a. gode råd til, hvilke planter der er bedst egnede, hvordan de skal passes og hvilke krukker der passer til. Samtidig stikker vi fingrene i jorden, og sætter frø til forspiring samt laver frøbomber altankasser og haver.
Victor Aalund fra Det Bæredygtige Forsamlingshus vejleder i forskellige bæredygtige plantemetoder og alternativer.