30. oktober
17:30 - 19:30
Hvordan beskytter vi vores fysiske og psykiske sundhed i en forurenet verden?
Sammen med Dråben i Havet inviterer vi til en foredragsrække, hvor forskellige oplægsholdere giver deres perspektiv på, hvordan vi kan passe på os selv – og hinanden – i en forurenet verden.
Torsdag 30. oktober kl. 17.30–19.30 ser vi på, hvordan afhængigheder opstår, og hvad der skal til for at bryde med de mønstre, som ikke gavner vores fysiske eller psykiske sundhed.
Snus, cigaretskod og sukker fylder i vores hverdag og i byens rum. Små vaner, der med tiden kan stresse kroppen, forstyrre stofskiftet, svække immunforsvaret og skabe ubalance i både krop og sind.
Når vi er afhængige, mister vi ofte nærværet. Vi handler på autopilot, henkaster uden omtanke og glemmer at tage vare på både vores egen sundhed og vores kæres. Afhængighed er derfor ikke kun et personligt problem – det påvirker også fællesskabet og de omgivelser, vi er en del af.
Du vil få:
• Indblik i hjernens belønningssystem og dopaminens rolle
• Forståelse for, hvorfor vaner kan være svære at slippe
• Inspiration til små, konkrete ændringer i kost og livsstil, der kan styrke både krop og trivsel
• Redskaber til at genvinde kontrollen, finde nærværet og skabe balance i hverdagen
Et foredrag for dig, der ønsker at forstå dine vaner bedre – og finde vejen til et sundere, stærkere og mere balanceret liv, både for dig selv og for dem omkring dig.
Foredraget er gratis og kræver ikke tilmelding – og alle er velkomne
Det foregår i Frederiksberg Centret på plan 4 ved siden af ZENZ, og der vil være drikkevarer, snacks og sandwich i pausen.
Foredragene skal bidrage med information om, hvad vi hver især kan gøre for at beskytte vores fysiske og psykiske sundhed i en forurenet verden – og inspirere til handling og bevidsthed for både os selv og miljøet.
Dråben i Havet ønsker at vise, at sundhed, fællesskab og miljøbevidsthed hænger uløseligt sammen.
Vi glæder os til at se dig!
Overblik over foredragsrækken
- Bliv klogere på, hvordan hormonforstyrrende stoffer påvirker vores sundhed
- Bliv klogere på blodsukkerets betydning – og hvordan vi holder det i balance
- Bliv klogere på mundens flora og dens rolle i kroppens balance
- Bliv klogere på, hvordan vi beskytter hjernen mod nanoplast og miljøbelastning
- Bliv klogere på kolesterol og hvorfor det er vigtigt for vores sundhed
- Bliv klogere på afhængigheder og hvordan får du bugt med dem
- Bliv klogere på tarmfloraens vigtige rolle og dens betydning for din sundhed