Copenhagen Runners High Frederiksberg

Løb med søndag 26. maj når DGI Storkøbenhavn i samarbejde med Frederiksberg Centret og Frederiksberg Gymnasium afvikler Copenhagen Runners High Frederiksberg.

Her får du en helt unik mulighed for at kæmpe dig igennem den 3 km lange rute (x2), hvor du skal prøve kræfter med både trapper, smalle gange, P-kælder og mange andre spændende områder.

I Frederiksberg Centret kommer turen til at gå op og ned ad rulletrapperne, rundt blandt centrets 90 butikker og selvfølgelig en tur op på parkeringstaget, hvor du kan nyde det flotte view ud over Frederiksberg og København.

På Frederiksberg Gymnasium, der er tegnet af arkitekt Henning Larsen, skal vi løbe gennem den smukke bygning og opleve de fantastiske trappepartier, den smukke aula og kældergangene.

Rute:
Ruten er ca. 3 km. og der skal løbes to omgange.

Start:
Løbet starter klokken 9.00 på Falkoner Plads, lige foran Frederiksberg Gymnasium.
Der er masser af fede lodtrækningspræmier, samt præmier til løbets tre hurtigste mænd og kvinder.

Pris:
150 kr. ved online tilmelding inden 23. maj.
200 kr. ved tilmelding på dagen – hvis der er plads!

Tilmelding:
Maks. 300 pladser – så skynd dig at sikre dig et startnummer her!

Om Copenhagen Runners High

Copenhagen Runners High er et urbant trailløb, der giver dig højdemeter i benene og høj puls – og oplevelser med løb steder du normalt ikke færdes. Frederiksberg er 2019 løbets 2. afdeling.

Se mere om Copenhagen Runners High Frederiksberg på Facebook!