21. marts - 26. april
Se de farverige værker på plan 2
I FRB.C åbner vi dørene og lader kulturen komme indenfor, så du kan opleve kunst, unikke udstillinger, spændende workshops og meget andet. FRB.C er ikke kun et sted for shopping, men også en destination for inspiration og oplevelser.
Fra 21. marts - 26. april udstiller Henriette Birch Strøm på plan 2 i FRB.C.
Til denne udstilling præsenterer Henriette værkserien Farverigt Forår, skabt specielt til FRB.C. Serien er inspireret af foråret på Frederiksberg – tiden hvor lyset vender tilbage, og byen igen begynder at åbne sig.
Værkerne rummer små figurative motiver og personligheder, som bærer spor af fortællinger. De fungerer som små åbninger i billedet – invitationer til at gå på opdagelse og lade værket folde sig ud.
Om Henriette Birch Strøm
Til dagligt kan du møde hende i Henriette Birch Studio på Falkonér Allé 44 – et åbnet arbejdsatelier på Frederiksberg.
Hendes kunst udspringer af en intuitiv og undersøgende proces, hvor der arbejdes med de indre lag af bevidsthed og de sansninger, vi ofte mærker, før vi kan sætte ord på dem. Hendes værker opstår i spændingsfeltet mellem indre oplevelse og den verden, vi bevæger os i. Se mere om Henriette og alle hendes kunstværker her.
Dette event er en del af vores kulturprogram: Vi deler kulturen
I FRB.C åbner vi dørene og lader kulturen komme indenfor, så du kan opleve kunst, unikke udstillinger, spændende workshops og meget andet. Vi vil give alle vores besøgende adgang til kultur, aktiviteter der styrker fællesskaber og gode oplevelser. FRB.C er ikke kun et sted for shopping, men også en destination for inspiration og oplevelser.