Eventet er afholdt
Klik på linket nedenfor, for at se alle vores kommende events.
Se eventkalender her
Lær at lave kimchi med sæsonens råvarer
BEMÆRK: Dette event er udsolgt
Er du nysgerrig på fermentering og vil du prøve at lave din egen kimchi med sæsonens økologiske grønt fra små, lokale jordbrug, under kyndig vejledning af den dygtige kok Esben Grundtvig fra Rødder? Så skynd dig at booke dine billetter til vores fermenteringsworkshop.
Workshoppen finder sted tirsdag 11. august kl. 17-19 i FRB.Cs kantine på plan 4. En billet til workshoppen koster 150 kr. Husk at medbringe din egen beholder (patentglas, syltetøjsglas eller lignende), så du kan få din kimchi med hjem – så kan den fermentere videre på køkkenbordet.
Program for workshoppen:
- Lær de grundlæggende principper bag fermentering
- Se kokken Esben fra Rødder demonstrere processen bag at lave kimchi med lokale råvarer i sæson
- Prøv selv kræfter med at lave kimchi i din egen beholder, som du kan tage med hjem så den kan færdig-fermentere
- Lær at genkende fermenteringens helt særlige smagsprofil med Rødders lækre smagsgivere, og hør hvordan de bruger fermentering til at lave smagfulde vegetariske måltider hele året rundt
Om Rødder: Hos Rødder serverer de velsmagende, hyggelige og smukke måltider, der understøtter et økologisk, regenerativt jordbrug. Solidt forankret i økologien, deler Rødder viden om hvordan vi kan genopfinde kærligheden til de gamle køkkensysler, udnytte grøntsagernes fulde potentiale og skabe vores egne spisekamre.