Bring naturen indenfor og skab dit eget selvforsynende økosystem
Kom med til planteterrarie workshop onsdag 23. april fra kl. 18:30-20:30 i Frederiksberg Centret, og lav dit eget lukket økosystem, hvor planterne lever af de næringsstoffer, som findes i systemet og afgiver ilt til hinanden.
Et planteterrarie er en fantastisk måde at få et indblik i, hvordan vores eget økosystem virker, og hvad der skal til for at det hele er i balance. På workshoppen vil Victor Aalund fra Raingardens give en introduktion til terrariets verden og vejlede i, hvordan man bygger sit eget.
Workshoppen kræver tilmelding og koster 250 kr. + gebyr. Der er et begrænset antal pladser.
Prisen inkluderer:
• 1 glasbeholder med korklåg
• 3 terrarieplanter efter eget valg
• Jord, sten m.m.
• Dekoration til at pynte inde i terrariet
• Undervisning og vejledning i opbygning af eget terrarie
• Te, kaffe og snacks
Tilmeld dig her
Som udgangspunkt afholdes workshoppen udendørs på tagterrassen, men hvis vejret ikke er med os, rykker vi indendørs.
Workshoppen bliver afholdt i samarbejde med Det Bæredygtige Forsamlingshus.
Når workshoppen er slut, tager du dit terrarie med hjem, hvor planterne vil kunne leve videre i systemet i flere år, hvis man er heldig. Og det er endda uden at behøve at vande det en eneste gang!