Tag med på en sanselig rejse
Onsdag 20. august inviterer vi i samarbejde med Otto Suenson og Gastronomer til en aften fyldt med vin, viden og udsøgte delikatesser fra den franske region Provence. Det hele foregår under åben himmel på Frederiksberg Centrets tagterrasse som en del af Copenhagen Cooking .
Otto Suenson byder på en nøje udvalgt vinsmagning med klassiske og karakterfulde vine fra Provence. Undervejs deler deres vineksperter ud af deres store viden om områdets terroir, druer og vinproduktion.
Sideløbende præsenterer Gastronomer et udvalg af håndlavede delikatesser fra samme region – alt fra tapenade, pølser og oliven til særlige oste og brød. Deres madentusiaster fortæller om råvarernes oprindelse, traditionerne bag og hvordan de komplementerer vinene.
Det bliver en aften, hvor du ikke blot smager Provence, du får historien og passionen med i glasset og på tallerkenen.
Køb din billet her – og glæd dig til en uforglemmelig aften i Provence.