Senest opdateret: 12. august 2026
Du bedes venligst læse nedenstående Handelsbetingelser igennem, før du afgiver din bestilling på køb, da Handelsbetingelserne er gældende for Frederiksberg Centret elektroniske gavekort.
Frederiksberg Centret gavekort
Et gavekort fra Frederiksberg Centret er et elektronisk gavekort, som du kan bruge i stedet for kontanter. Du anvender gavekortet som en slags hævekort, dvs. at det er muligt at handle i flere forskellige butikker med det samme kort. Gavekortet har samme anvendelse som kontanter, men også samme risiko for dig.
Gavekortet kan alene anvendes til betaling hos de butikker, der er tilknyttet Glostrup Shoppingcenter.
Minimumsbeløb på et gavekort er 100 kr. og maksimumsbeløb er 3.000 kr.
Gavekort til Frederiksberg Centret udbydes af:
Frederiksberg Centret
Falkoner Allé 21
2000 Frederiksberg
Tlf. (+45) 38 16 03 40
Cvr.nr. 17824198, P-nummer 1024673487
E-mail: frbc.info@dsc.dk
Kvittering
Når du har gennemført betalingen af gavekortet, modtager du straks en kvittering pr. mail. Vær opmærksom på korrekt indtastning af din e-mail-adresse, så din bekræftelse når rigtig frem.
Du er bundet af betalingen, når du klikker på ”Udfør betaling”, og ”Betalingen er godkendt” fremgår på din skærm.
Du kan til enhver tid printe Handelsbetingelserne ud, som danner grundlag for den aftale, du har indgået i forbindelse med køb af gavekortet. De gældende Handelsbetingelser kan til enhver tid findes på https://frbc-shopping.dk/.
Hvis du har tastet forkert eller begået en anden fejl i forbindelse med din bestilling, er du velkommen til at kontakte Centerkontoret, som derefter vil hjælpe dig.
Se oplysninger om fortrydelsesret nedenfor.
Betaling
Du kan anvende de betalingskort, som fremgår af betalingsmodulet.
Din betaling håndteres af Epay (betalingsmodul).
Epay håndterer alle betalinger og al kortdata og lever op til internationale sikkerhedsstandarder (den såkaldte Payment Card Industri Data Security Standard, forkortet PCI DSS). Udvekslingen af oplysninger mellem Frederiksberg Centret og databehandleren sker krypteret i SSL (Secure Socket Layer).
Beløbet trækkes på din konto, når betalingen er gennemført eller det fysiske gavekort afsendes.
Gyldighedsperiode
Gavekortet/beviset er gyldigt i 3 år fra udstedelsesdato. Du har ret til at få udbetalt det tilbageværende beløb på gavekortet i gavekortets gyldighedsperiode. Du får det tilbageværende beløb udbetalt ved at kontakte udbyderen, jf. kontaktinformationen.
Saldo
Saldo på gavekortet kan ses på https://frbc-shopping.dk/information/gavekort
Fortrydelsesret ved online køb af gavekortbevis
Når du køber et gavekortbevis online, har du 14 dages fortrydelsesret fra den dag, du modtager gavekortbeviset pr. mail.
Når fortrydelsesretten benyttes, annulleres købet, og beløbet refunderes inden for få dage til det betalingsmiddel, der blev anvendt ved købet. Ved køb af flere gavekortbeviser i samme ordre kan kunden vælge at fortryde hele ordren eller enkelte gavekortbeviser. Eventuelle gebyrer refunderes ikke.
Fortryd køb af gavekortbevis her.
Persondatapolitik
Den gældende persondatapolitik kan til enhver tid findes på hjemmesiden www.sparxpres.dk.
Aktivering af gavekortet
Gavekortet/beviset er aktivt og klar til brug ved levering/gennemførsel af betaling.
Anvendelse af gavekortet
Dit Frederiksberg Centret-gavekort er det samme som kontante penge, og du anvender gavekortet i stedet for at anvende kontanter i de tilknyttede butikker i Frederiksberg Centret.
Gavekortet anvendes med pinkode og kan dermed anvendes på samme måde som et almindeligt betalingskort. Gavekortet er således et ikke personligt ihændehaverbevis.
Gavekortet kan ikke spærres, hvis du f.eks. taber gavekortet eller det bliver stjålet.
Du accepterer derfor, at du bærer risikoen for misbrug af gavekortet og dermed risikoen for det tab, du kan lide, hvis kortet anvendes af en anden uden din tilladelse. Der samme er selvfølgelig gældende for modtageren, hvis du giver gavekortet væk eller sælger det.
Har du problemer med gavekortet/beviset eller ønsker du at klage, bedes du henvende dig til:
Frederiksberg Centret
Falkoner Allé 21
2000 Frederiksberg
Tlf. (+45) 38 16 03 40
Cvr.nr. 17824198, P-nummer 1024673487
E-mail: frbc.info@dsc.dk
Du er også berettiget til at klage direkte til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Du kan klage til Center for Klageløsning via forbrug.dk eller via e-mail cfk@kfst.sk.
EU-kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særligt relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her: ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mailadresse info@sparxpres.dk.
Ønsker du at klage over en vare/ydelse købt med gavekortet, skal du henvende dig til den butik, hvor du har købt varen.
Hvem står bag kortet
Elektroniske gavekort via Frederiksberg Centret administreres af SPARXPRES, som er en afdeling af Spar Nord Bank A/S.
Lovvalg og værneting
Ethvert køb af gavekort er underlagt dansk ret. Enhver tvist om gavekortet, der involverer udbyderen skal indbringes ved en byret i Danmark med mindre præceptiv lovgivning bestemmer andet.
Ikrafttræden
Disse Handelsbetingelser er senest opdateret og gælder fra den 24. januar 2023.