Her er Danmarks bedste modebloggere, som du skal følge
I FRB.C Shopping elsker vi fashion. Vi følger altid spændt med i de skiftende trends og holder tæt øje med catwalken for at kunne dele seneste nyt med dig, så du altid kan have din garderobe opdateret. Vi er heldigvis langt fra de eneste, der har denne passion. Rundt omkring i landet sidder masser af fantastiske modebloggere og deler deres tanker, idéer og garderober til glæde for os alle.
Netop af den grund vil vi gerne sørge for at hylde de ildsjæle, der bannerfører vores passion for fashion. Herunder har vi samlet de bedste, danske modebloggere fra 2020/2021, som vi kommer til at følge. Vi spurgt de danske modebloggere om, hvad de tror blive de største modetrends i 2021. Som altid er der delte meninger, og det gør det kun mere interessant.
Sidsel Alling
Mette Høgh
Charlotte Caroline
Michelle Nielsen
Danica Chloe
Line Baun Danielsen
Caroline Plummer
Helena Troelsen
Josephine Rahbek Wilson
Johanne Stenstrup
Line Christensen
Cathrine Urhammer
Pia Storm
Henriette Bøgild
Victoria Hondros
Tanja Gotthardsen
Mie Kirstine Quist
Sarah Posin
Irina Olsen
Christina Dueholm
Christine Egholm
Maria-Therese
Johanne Kohlmetz
Signe Glud Hansen
Sidsel Alling
Sidsel bruger Instagram til at blogge om mode, livsstil og alt det andet livet bringer. Hun underbygger alle sine indlæg med gode og smukke billeder og er meget aktiv i sit kommentarspor, hvora hun svarer sine følgere.
Hvad tror du bliver den største modetrend, som vi kommer til at se i 2021?
“Jeg tror ikke, at mange havde forudset, at sweatsuits ville blive en af de største trends i 2020, så jeg tør næsten ikke spå om fremtiden, når den er så usikker som nu. Men tror mere end nogensinde på kvalitet fremfor kvantitet.“
Mette Høgh
Mette er god til at få sine følgere med ind i sine fortælinger og oplevelser. Hun benytter sig også en dal af Instagram, hvor hun poster korte, sigende opslag om mode og hvad hendes hverdag ellers indeholder.
Hvad tror du bliver den største modetrend, som vi kommer til at se i 2021?
“Angående modetrends i 2021 har jeg et par stykker i tankerne: Den første er mønstre. Jeg tror, at 2021 bliver året med en helt masse mønstre, sammensat på kryds og tvært. Til dels lidt forvirrende at se på, men på den seje og rå måde. En trend man nok i starten skal vende sig til, men som man helt sikkert bliver bidt af i større eller mindre grad. Farver og mønstre har det jo med at bringe et smil på læben af de fleste
Den anden er skulderpuder. Vi har de seneste par år set skulderpuder i modebilledet, og jeg tror bestemt ikke vi er færdige med dem endnu. Jeg tror tvært imod vi kommer til at se endnu mere til dem, både i blazere, bluser, kjoler og skjorter, osv.
Den sidste ting er oversized blazere. En trend vi vil tage med os fra 2020. Jeg tror vi alle er blevet mere bevidste om at vores tøj skal være dejligt og behageligt at have på, efter vi har brugt så lang tid hjemme under lockdown i 2020. Så tøj der ikke strammer, og er lidt oversized, bliver klart en ting der bliver taget med i det nye år”
Charlotte Caroline
Charlotte Caroline er virkelig god til at illustrere sine oplæg om personlige oplevelser, optagelser og photoshoots med mange smukke billeder, der skaber et levende billede for læseren.
Hvad tror du bliver den største modetrend, som vi kommer til at se i 2021?
“Med 2020 i bakspejlet tror jeg de fleste enten har måtte sadle om, lukke biksen eller tænke ud af boksen, og vi har været nødsaget til at stoppe op, mærke efter og se virkeligheden i øjnene. En virkelighed, som blandt andet inden for modeverdenen vil sætte sit præg: øget fokus på bæredygtig produktion, recycling og nyt forhold til ’smide-ud-kulturen’ samt at tøj ikke skal være nyt for at være trendy. Sidst nævnte har gjort sig gældende længe, men jeg tror på, at vi som forbruger også er blevet mere kritiske og bevidste om, hvad vi støtter og hvordan vi i fællesskab med tøjbrands kan være med til at gøre en forskel for kloden, også selvom det blot er i det små.
Jeg tror, at den største modetrend bliver en bevidst forbruger, der sætter kvalitet over kvantitet – med øget behov for et godt velbefindende, tror jeg på en trend indenfor comfy wear – forhåbentlig særligt i en produktion med stigende brug af bæredygtige materialer. Dette kombineret med, at vi ligeledes ser frem til en mere “normal” hverdag, hvor joggingtøjet skal udskiftes, så jeg tror bestemt også vi kommer til at se mindre kollektioner med flere unika Pieces.”
Michelle Nielsen
Michelle, som også kalder sig Stonemuse, guider og råder sine læsere gennem alt fra mode og livsstil til det asiatiske køkken.
Hvad tror du bliver den største modetrend, som vi kommer til at se i 2021?
“Uha. Det synes jeg er svært at svare på. Det kommer lidt an på, hvordan verdenssituationen er til næste år, men jeg ser ret mange 70’er tendenser, flower power og mange farver. Jeg tror, at vi alle har brug for at ‘live a little’ ift. farver og det tror jeg kommer til at komme til udtryk i både vores tøj og indretning.”
Danica Chloe
Danica er god til at spotte moden og guider sine læsere gennem nye tendenser krydret med hende personlige holdninger og tanker.
Hvad tror du bliver den største modetrend, som vi kommer til at se i 2021?
“Jeg tror på, vi kommer til at se endnu flere farver i 2021 ovenpå et langt og anderledes 2020. Vi har brug for at finde glæden i stærke farver, massevis af print og mønstermiks. Derudover tror jeg på draperinger kommer til at fylde en hel del i gadebilledet, såvel som polkaprikker, veste i alle former, de brede bukseben og 70’er tendensen. Jeg glæder mig til at give slip og eksperimentere med nye, sjove sammensætninger.”
Line Baun Danielsen
Line skriver meget relevante indlæg om emner, der ligger os alle på sinde. Hun sender læserne gennem tanker og følelser de fleste kan forholde sig til både indenfor mode og livsstil, men også de lidt dybere emner.
Hvad tror du bliver den største modetrend, som vi kommer til at se i 2021?
“Modeverdenen melder om oversize kjoler, pastelfarver, veste og oversize jakkesæt.
Det er næsten tilbage til slutfirserne start 90’erne. Jeg er stadig med på skindbølgen, ligesom jeg tror på de lækre oversize jakkesæt med et par fede støvler eller sko til. Jeg er ikke en ’mønster-type’, så jeg glæder mig til det enkle og mere ensfarvede look. Jeg skal helt klart have en vest i mit klædeskab – det havde jeg også i 90’erne.
Så velkommen tilbage!”
Caroline Plummer
Caroline kalder sig også Rainbowdash og er en meget aktiv blogger med næsten daglige indlæg på enten bloggen eller på Instagram.
Hvad tror du bliver den største modetrend, som vi kommer til at se i 2021?
“Jeg tror den største modetrend, som vi kommer til at se i 2021, er god kvalitet. God kvalitet er noget af det, jeg selv vægter højst når jeg shopper, og med den øgede fokus på bæredygtighed tror jeg, at folk har fået øjnene op for at købe mindre, men bedre. På den måde holder ens ting i mange år og kan bruges igen og igen.”
Helena Troelsen
Helena deler sin oprigtige interesse for den nyeste mode og deler også ofte sine egne kreationer både på bloggen og på Instagramprofilen.
Hvad tror du bliver den største modetrend, som vi kommer til at se i 2021?
“Jeg er ret så overbevist om, at vi kun har set toppen af isbjerget, hvad angår sjove/skæve/unikke items – for at være mere præcis; hjemmestrik, upcycling og patchwork. Det er de personlige detaljer, der kommer til at have en enorm rolle – og det er absolut en solid modspiller til de masseproducerede items. 2021 giver i endnu højere grad plads til kreative udfoldelser, som kan styles på kryds og tværs med mere klassiske items fra ens garderobe”
Josephine Rahbek Wilson
Josephine skriver opslag om mode og sine kreationer af babytøj og tøj til sig selv. Hun deler også opskrifter på sine kreationer, så læserne kan gøre hende kunsten efter i fint udførte DIY guides.
Hvad tror du bliver den største modetrend, som vi kommer til at se i 2021?
“Jeg tror, vi kommer til at se mere til det comfy wear som 2020 har budt på, men måske i en lidt mere stylet og fashionable form: bløde, løse materialer i lyse farver. Og så tror jeg, vi kommer til at se lidt flere farver i modebilledet, nok mest i form af lækre accessories som kan styles med det bløde tøj.
Men det er jo kun gætværk, og hvad jeg selv stiler lidt efter”
Johanne Stenstrup
Johanne er en blogger med en mission. Hun vil have bedre mode, altså mere bæredygtighed og genbrug. Hun inspirerer og guider læserne ind i tankegangen gemmen blogposts, podcasts og Instagram
Hvad tror du bliver den største modetrend, som vi kommer til at se i 2021?
“I 2021 er jeg bange for, at vi kommer til at se endnu mere Greenwashing, fordi endnu flere modebrands vil være med på den grønne bølge, men de er i tvivl om, hvordan de skal kommunikere omkring det. Heldigvis forudser jeg også, at vi ser en masse gode eksempler på brands, der får styr på både deres ansvar og deres kommunikation, og det vil være dem, der står stærkest både i fohold til salg og i forholdet til os forbrugere.
Line Christensen
Line skriver meget relevante indlæg og med et personligt touch guider hun kvinder til de nyeste modetrends.
Hvad tror du bliver den største modetrend, som vi kommer til at se i 2021?
“Jeg vil på ingen måde gøre mig klog på trends. Jeg deler blot, hvad jeg selv kan lide og ikke nødvendigvis, hvad der trender ift. mode. Men en af de trends, som jeg HÅBER fortsat at se i 2021, er chunky støvler. De kan simpelthen gøre underværker for ethvert outfit. “
Cathrine Urhammer
Cathrine skriver korte indlæg og formår alligevel på en god måde, at guide sine læsere gennem de mange modetrends og familielivet.
Hvad tror du bliver den største modetrend, som vi kommer til at se i 2021?
“Jeg tror på lækre oversize blazere, inspireret af herre garderoben samt knæhøje støvler og tasker med frynser :-)”
Pia Storm
Pia beskriver sig selv som vintage fashionista, skattejæger og modehistorienørd og hun sætter en ære i, at delagtiggøre sine læsere i sin store passion for vintage mode. Det stopper ikke ved bloggen, men hun har også udgivet en bog i 2017, er foredragsholder og har en meget aktiv profil på Instagram. Pia beskriver sig selv som vintage fashionista, skattejæger og modehistorienørd og hun sætter en ære i at inddrage sine læsere i sin store passion for vintagemode. Det stopper ikke ved bloggen, hun har også udgivet en bog i 2017, er foredragsholder og har en meget aktiv profil på Instagram.
Henriette Bøgild
Henriette lukker læserne ind i sit liv og deler sine tanker om alt fra mode og opskrifter til livets udvikling og forandringer.
Hvad tror du bliver den største modetrend, som vi kommer til at se i 2021?
“I 2021 får de fine pasteller et twist i form af fuld farvelade. Fyld garderoben med hele farvepaletten og mix det på din egen måde. Jo mere farve – desto mere stråler du. Og farve har vi brug for i denne mærkelige tid. You do you – personlig og farverig stil bliver 2021 trenden”
Bh, 909 kr. Trusser, 589 kr. begge fra Aubade, Wunderwear
Blondekåbe fra Lise Carmel, Wunderwear, 1.470 kr.
Halskæde fra Aurie, Glitter, 599 kr.
Øreringe fra Maria Black, Bahne, 300 kr. pr. stk.
Ring fra Maria Black , Bahne, 800 kr.
Victoria Hondros
Victoria skriver gode indlæg om mad, mode og livet som mor. Victoria lukker ikke kun sine læsere ind via bloggen, men også via hyppige posts på Instagram.
Hvad tror du bliver den største modetrend, som vi kommer til at se i 2021?
“Den største modetrend vi kommer til at se i 2021 er nok en masse vilde farve og mønster kombinationer. Lag på lag er også noget, jeg er sikker på også forbliver i 2021.
Jeg er desværre ikke selv vanvittig god til alle de farver og mønstre, hvor jeg selv er mere klassisk i jakkesæt og plain kjoler. Men jeg synes, det er en skøn trend med farver og mønstre, man bliver jo virkelig glad, når man ser nogle i det.
Jeg vil gerne blive endnu bedre til at tilføje noget farve og print til min egen garderobe, især strømpebukser i forskellige mønstre og farver kan virkelig pifte et mere neutralt og klassisk look op. “
Mie Kirstine Quist
Mie Kirstine blogger mest om mode og har en skrivestil, så læseren næsten føler at hun taler gennem skærmen.
Hvad tror du bliver den største modetrend, som vi kommer til at se i 2021?
“Jeg tror ikke, at vi kommer udenom, at moden kommer til at blive influeret af den globale coronakrise. Det kan naturligvis betyde mange ting, men personligt tror jeg, at vi kommer til at se masser af farver, leg og eventyrlyst. Alt sammen noget, der afspejler en glæde ved (forhåbentlig) at komme over på den anden side.
Desuden tror jeg også, at vi kommer til at se endnu mere fokus på bæredygtighed. Både i form af bæredygtige materialer, men også meget mere genbrug. Personlig stil, skabt med gode genbrugsting. Det står jo i skarp kontrast til de seneste mange år, hvor vi sæson efter sæson, har fulgt en bestemt tendens. Den tid er ovre, tror jeg.
Sarah Posin
Sarah deler sin passion for mode, sund livstil, hårpleje, skønhed og DIY guides med sine læsere både på bloggen og Instagram
Hvad tror du bliver den største modetrend, som vi kommer til at se i 2021?
“Jeg tror og håber på at 2021 bliver året, hvor der bliver lagt endnu mere fokus på vores indre skønhed og velvære. At vi finder glæden ved at motionere og træne, fordi vi kan mærke, at det giver os forøget energi, og ikke fordi vi vil se ud på en bestemt måde. Vi kommer til at bruge naturen og vores egen kropsvægt meget mere, så vi ikke er afhængig af redskaber, steder og andre mennesker. Jeg tror også at vi ser mere til alle de tracking systemer, som vi også allerede ser. At vi tracker vores aktivitet mere og mere, så vi i en travl hverdag har et overblik over om vi nu har rørt os nok. Det kan være i form af pulsure som tracker vores træning, hvor mange skridt vi tager i løbet af dagen, hvordan vores cyklus ser ud osv. Hvis vi kigger på beauty og kosttilskud, ser vi allerede mere til tilskud som hjælper indefra og ud – igen er der fokus på det indre. Vores tarme og organer skal spiller, hvis ikke de gør, afspejles det også i vores ydre og det kan ingen dyre cremer hjælpe på. “
Irina Olsen
Irinas blog bruges mest som influencer platform, derimod benytter hun sin Instagram til at dele ud af sit liv og oplevelser, og personlige svar til mange af sine følgere. Hun elsker mode, make up, og andet beauty og deler både de nyeste trends, men også personlige favoritter bliver beskrevet og delt med følgerne.
Udover bloggen og Instagram startede Irina Olsen også sit eget make-up brand i 2018, hvilket gennem de seneste to år kun er blevet udvidet og nu har sin egen webshop.
Irina har også sit eget tv program og i kraft af sin spændende historie fra barndommen som skøjteprinsesse på eliteplan i Ukraine til dansk realitydeltager og influencer, har Irina i 2020 udgivet en bog med sin fortælling.
Christine Egholm
Christine, også kaldet Acie, som også er navnet for hendes blog. Bloggen omhandler emner som shopping, morliv, business og investeringer.
Siden 2017 har Christine på fuldtid beskæftiget sig som blogger og de projekter det kaster af sig, hvilket blandt andet indbærer: en bog, flere artikler i diverse magasiner og aviser, podcasts og medvirken i radioprogrammer. Derudover udviklede hun også i samarbejde med et tøjmærke en linje af børnetøj.
Hun er uddannet inden for business og økonomi og har speciale i ledelse. Tidligere førte Christine et travlt liv med arbejdet indenfor marketing i flere større internationale skønhedsbrands, men senere besluttede hun at skifte karrieren ud med livet som selvstændig.
Christina Dueholm
Christina har gennem mange år skrevet på sin blog, som blandt andet omhandler mode, skønhed, personlig stil og DIY projekter. Hun er bosat på Østerbro og gør altid meget ud af at inddrage sine læsere i sin hverdag. Dette gør hun ved at producere indlæg i øjenhøjde og gøre meget ud af det visuelle med mange flotte billeder og videoer i høj kvalitet. Udover bloggen har hun også sin meget aktive Instagramprofil med hyppige opslag om hverdagsmode og familieliv.
Christina er uddannet designer og har tidligere arbejdet for Markberg, 2ND Day og Nordic Concept. I 2016 vandt hun Blogprisen inden for mode og har over 80.000 månedlige læsere på bloggen.
Maria-Therese
Maria-Therese bruger også navnet Mamamaruska, som er navnet både til bloggen og den aktive Instagramprofil. Bloggen beskæftiger sig både med mode til mor og barn, indretning, havearbejde, livet med POTS syndrom og familielivet i provinsen. Hun elsker den nordiske stil med sine lyse og lette farver, og har specielt en forkærlighed for dansk design.
Maria-Therese er bosat i Nordsjælland sammen med manden og deres 2 børn i deres nybyggede hus, som Maria-Therese nyder at bruge som inspiration til sine oplæg.
Johanne Kohlmetz
Johannes store passion er at sprede budskabet om at leve mere bæredygtigt. Opslagene på bloggen er jordnære, når hun fortæller historier og oplevelser fra hverdagen, og guider læserne igennem DIY projekter. Johanne har mange talenter, og har derfor også en webshop med ekslusivt vintagetøj, unikaer, håndlavede og secondhand plakater.
Johanne er også meget aktiv på Instagram, og her har følgerne fået lov til, at følge med gennem 2020, hvor hun har opdaget en passion for upcycling og har upcyclet en bunke gamle dynebetræk til nye kreationer i form af sommerkjoler tasker og lignende.
Signe Glud Hansen
Signe er uddannet designer og har tidligere arbejdet i modeindustrien som fashion designer. Dog er hun nu tilhænger af den mere bæredygtige livstil. Hun er forgangskvinde for mange projekter omkring bedre brug af det tøj, vi alle sammen allerede ejer. Hendes blog er international med oplæg skrevet på både dansk og engelsk. Her giver hun sine læsere inspiration til, hvordan hverdagen kan blive mere bæredygtig og hvordan du kan gentænke din garderobe. Udover bloggen bruger Signe også Instagram til, at komme i kontakt med sine læsere, og også her er hun internationalt stilet med hyppige posts på engelsk. Sidst, men ikke mindst, benytter hun også sin youtube kanal til at give læserne brugbare videoguides til den bæredygtige livsstil.