Måske har du allerede spottet de smukke gua sha-sten i helsebutikker og i magasinerne? Eller set forskellige former for ansigtsyoga på Instagram? Gua sha og ansigtsyoga er nemlig to af 2021’s største beautytendenser, og de er blevet kåret som nogle af de mest effektive måder at opnå en smuk hud på, når du gerne vil gå den naturlige vej.
Teknikkerne bag både gua sha-sten og ansigtsyoga er, at du øger blodcirkulationen i ansigtet, og det er med til at give dig en glat hud og en smuk og naturlig glød, helt uden at du skal smøre huden i andet end naturlig olie.
Bliv klogere på, hvad en gua sha egentlig er, og find en guide til både gua sha-massage og ansigtsyoga her.