3 af de største boligtendenser til efteråret
Om lidt rusker efteråret, og boligen bliver igen det primære opholdssted for langt de fleste af os. Lad dig her inspirere af tre af efterårets største boligtendenser, der kan give dig idéer til, hvordan du kan opruste lige præcis din indretning til masser af indendørs hygge.
Trend 1: Et væld af farver
Det er efterhånden ingen hemmelighed, at farverne for alvor har taget fat i indretningen. Alt fra gardiner og glas til køkkener og keramik er fremme i et væld af nuancer og toner, der skaber mere spil i indretningen, end de hvide flader, der i mange år har domineret hjemmet.
Vær modig
Leg med ukonventionelle farvesammensætninger, der skaber blikfang - hvad enten det handler om vægge og lofter eller møbler og nips. Det kan løfte både din indretning og dit humør.
Brug lyset
Du kan også skabe en helt særlig stemning med lyset, hvis du for eksempel vælger lyseblå eller pastelgule gardiner, der filtrerer solen og giver en poetisk effekt i din stue. Eller understøt en særlig stemning med skræddersyet LED-lys, der kan skifte farve til lige det udtryk, du ønsker.
Mal i farver
Vær heller ikke bange for at male dine døre i opsigtsvækkende farver, der gør dem til en aktiv del af din personlige stil og indretning, så de bliver fremhævet frem for kamufleret.
Tip! Shop LED-belysning i Power og Elgiganten, hvor der er stort udvalg af smart-belysning til både inde og ude, som du kan fjernkontrollere med lige de farver, du ønsker.
Philips HUe pære, Power, 334 kr.
Fiesta Glas lysestage fra Anna + Nina, Bahne, 199,95 kr.
Håndlavede glaskopper, Hay, 269 kr.
Mundblæst glas fra Anna Von Lipa, Bahne, 99 kr.
Trend 2: Personlighed i centrum
Med den ekstra tid i hjemmet, som mange af os har haft det sidste halvandet år, er mange tyet til hjemme-gjorte hobbyprojekter og større boligprojekter. Her er der lagt masser af både tid og kærlighed i. Vi har kunne sætte vores helt eget præg på de ting, vi omgiver os med, så hjemmet oser endnu mere af dem, vi er, og skaber trygge rammer for nærvær og afslapning.
Ler-ophæng og patchwork
Få din personlighed i spil ved at lave fine, hjemmelavede ler-ophæng til din gallerivæg. Eller måske du kan give dig ikast med et patchwork-tæppe af gamle stofrester eller tag det til et nyt niveau med den japanske patchwork-metode, Pojaki?
Find det unikke
Med unika-ting som håndæavet keramik eller mundblæst glas kan du ligeledes skabe en kreativ indretning. Det er kun fantasien, der sætter rammer for, hvordan du kan udtrykke dig selv i din indretning, så du altid føler dig hjemme og kan slappe helt af blandt hjemmelavede ting.
Tip! Både i Panduro Hobby og Søstrene Grene finder du et væld af redskaber til hyggelige og sjove DIY-projekter, så du kan sætte dit personlige præg på din indretning.
Trend 3: Organiske objekter
Bløde silhuetter, runde former og organiske materialer i et monokromt look bliver understøttet med polstrede møbler og svungne linjer i en af efterårets helt storre tendenser. Hvor vi i lang tid har set stringente linjer og geometriske former, er tiden nu kommet til et blødere udtryk, der indbyder til samvær og sætter gearet ned - gerne i knækkede udgaver af hvid, jord- og naturfarver og støvede nuancer.
Mærk møblerne
Gå efter overdimensionerede vaser i et blødt formsprog, og indret dig med polstrede møbler i taktile materialer som kernelæder eller grovvævet uld, hvor sanserne virkelig kan gå på opdagelse.
Drop det spraglede
Hold tonerne få for at understøtte de bløde formers evne til at få sindet ned i gear, så du kan koble helt fra derhjemme.
Tungt træ
Skab kontrast til det bløde udtryk med massive træ- og snedkermøbler, hvor de naturlige materialer virkelig kommer til sin ret og hiver naturens egenskaber med ind i hjemmet.
Tip! Gå på opdagelse i smukke, organiske objekter til boligen i Hay, CPH Living, Bahne og Imerco, hvor du finder alt fra vaser og tallerkner til møbler og tekstiler.