Åbningstider i dag I dag →

Danish (Denmark)

Danish (Denmark)

English (United Kingdom)

Søg

PLUS+ tilmelding

Der er desværre sket en fejl i oprettelsen. Prøv igen

Tillykke! Du er nu oprettet som PLUS+ medlem

Vilkår og betingelser for PLUS+

Rediger Min Bruger

Der er desværre sket en fejl ved opdateringen af profilen. Prøv igen

Afmeld

Anmod om arkiv

Gør følgende for at få tilsendt dit arkiv Før vi kan sende dig det fulde arkiv med den data, der er opbevaret på dig, har vi brug for at du bekræfter, at det er dig, der har efterspurgt arkivet. Derfor er der sendt et link til den email, som du har oprettet dig med. Når du modtager emailen er der er link, som henter din data. Dette link er aktivt i 24 timer og kan kun bruges 1 gang. For at bestille arkiv, tryk OK.

Skift Email

Bekræft afmelding

Skift email

Din e-mail adresse i PLUS+ er nu ændret

Der skete en fejl, prøv igen senere

Forside

Butikker

Spisesteder

Det sker

Nyheder & Tilbud

Inspiration

Om PLUS+

Information

Praktisk info

Åbningstider

Parkering

Gavekort

Turistguide

Om Frederiksberg Centret

Find os

Job

Kontakt

Solsikkesnoren

Vidste du?

  • Forside
  • Butikker
  • Spisesteder
  • Det sker
  • Nyheder & Tilbud
  • Inspiration
  • Om PLUS+
  • Information
    • Praktisk info
    • Åbningstider
    • Parkering
    • Gavekort
    • Turistguide
    • Om Frederiksberg Centret
    • Find os
    • Job
    • Kontakt
    • Solsikkesnoren
    • Vidste du?

‘Maddysten’-vinder Karen-Elisabeth Gadtoft:

“Når jeg spiser frokost, tænker jeg over, hvad jeg skal spise til aften”

 

Siden Karen-Elisabeth sammen med familien vandt DR’s ‘Maddysten’ i 2019, har hun med stor succes delt sine opskrifter på sin blog og i sit online magasin. Læs her, hvad den 24-årige opskriftudvikler elsker mest ved sensommerens måltider, og få hendes opskrift på en nem pastaret og en forfriskende mocktail.

Det går ikke stille for sig hos 24-årige Karen-Elisabeth Gadtoft, der dagligt deler ud af sin glæde for mad på sin Instagram @gadtoft. Men det er langt fra det eneste, den unge opskriftudvikler beskæftiger sig med.

“Siden jeg sammen med min familie vandt ‘Maddysten’, har jeg beskæftiget mig med mad i alle former – jeg har startet et digitalt, gratis magasin kaldet Gadtoft & Visholm, jeg deler ud af opskrifter på min egen hjemmeside, og så udvikler jeg opskrifter for Hanegal. Så jeg har gang i en hel del, men jeg elsker, når der sker noget. Jo mere jeg har at se til, jo mere energi får jeg.”

Maden er stort set altid i centrum for Karen-Elisabeth, for helt siden hun var lille, har hun og familien delt en stor passion for madlavning.

“Mad betyder enormt meget for mig. Når jeg spiser frokost, tænker jeg over, hvad jeg skal spise til aften. Vi har altid elsket at lave mad i hele min familie, og både min bror, min søster og jeg har været draget af at være en del af det i køkkenet, fra vi var helt små. Mit favoritfag i folkeskolen var hjemkunstskab, for jeg har altid holdt af at lave mad og vil altid elske det.”

Fra saftige bøffer til lette salater

Grillmad er noget de fleste forbinder med sommer, men ifølge Karen-Elisabeth behøver grillsæsonen ikke slutte, bare fordi ferien gør det. Man kan nemlig sagtens føre smagen, duften og hele stemningen ved at grille videre ind i sensommeren, der byder på friske råvarer og godt vejr – de to vigtigste ingredienser i en god grillmiddag.

Men det er ikke kun saftige bøffer og pølser, der er lig med grillmad. Det er også stærkt forbundet med sæsonens skønne frugter og grøntsager, som kan bruges på så mange forskellige måder, uden det bliver besværligt. Her er den klassiske vandmelonsalat med cremet feta og frisk basilikum en af Karen-Elisabeths favoritter til grillmiddagen, hvor den bliver parret med barbecuemarineret svinekoteletter, der har haft rigtig god tid til at ligge og marinere.

“Jeg går meget op i gode, danske råvarer, men det skal også være nemt at lave. Man har jo ikke lyst til at stå i køkkenet hele dagen, når det gode vejr endelig er her. Og så er ingen grillmiddag fuldendt for mig uden en læskende cocktail eller kold rosévin.”

Inspiration fra hverdag og køkkenmaskiner

Inspirationen til sine opskrifter får Karen-Elisabeth fra alt, hvad hun ser og oplever. Derfor er det ikke noget, hun aktivt sætter sig for at finde. Heldigvis sker det meget intuitivt, og idéerne kommer som regel enormt nemt til hende.

“Jeg bliver inspireret af det, jeg ser på sociale medier og særligt på Pinterest, hvor der virkelig er meget at hente. Men også generelt fra min hverdag, hvis jeg har set eller oplevet noget nyt.”

Men inspirationen kan også komme fra de køkkenværktøjer, Karen-Elisabeth efterhånden har fået indsamlet.

“Jeg fik en røremaskine, som jeg bruger virkelig flittigt – den er jeg helt vild med. Og helt tilbage, da jeg boede hjemme hos mine forældre, fik jeg en mini-foodprocessor, som jeg bruger til for eksempel pesto, smoothies eller havregryn-mel. Så den er helt uundværlig i mit køkken.”

Minihakker fra Princess,

 POWER, 299 kr.

Køkkenmaskine 'Chef XL Titanium' fra Kenwood,

 Elgiganten, 5.999 kr.

Foodprocessor 'Styline' fra Bosch, 

Elgiganten, 899 kr.

Karen-Elisabeths tre råd til bedre sommermad

Brug danske råvarer

Vi er så heldige at have en masse lækre slags året rundt, planlæg og køb sæsonprægede råvarer, så sæsoner skinner igennem din madlavning.

Grill grønt

Bevæg dig ud af din comfort zone, og grill andet end kød på grillen – for eksempel spidskål. Eller forårsløg vendt i olie, salt og peber, som også er helt fantastisk.

Opdag Danmark

Der er så mange skønne spisesteder, så brug dine weekender på at at opdage nye madperler i Danmark.

Opskrifter

Gør Karen-Elisabeth kunsten efter, og prøv hendes smagfulde sensommer-opskrifter, der både kan gøre hverdagsmaden lidt mere lækker eller serveres til en middag med gode venner. Selvom de er nemme at gå til, skal de nok imponere i både smag og udseende.

Fettuccine med serrano og friske, grønne asparges

Der er intet som en omgang frisk fettuccine i flødesovs. Her er den klassiske ret parret med salt serranoskinke og nye, grønne asparges. En nem og lækker ret, der hurtigt kan gå hen og blive en familiefavorit.

Det skal du bruge

Til 4 portioner | 25 minutter

500 g frisk fettuccine
1 bundt grønne asparges
1 fed hvidløg
2 spsk. olivenolie
60 g serranoskinke
300 ml madlavningsfløde 18%
Salt og friskkværnet peber
1 spsk. balsamicoeddike

Sådan gør du

Kog fettuccine efter anvisning i letsaltet vand.
Knæk enderne af de grønne asparges, og skær dem herefter i mundrette bidder. Stil dem til side.
Pres hvidløg, og svits det i olivenolie. Kom også serranoskinke på panden.
Tilsæt efter 3 minutter madlavningsfløden og de mundrette aspargesstykker.
Smag flødesovsen til med salt, peber og balsamicoeddike.
Vend fettuccine i flødesovsen, og servér retten med det samme.

Passioneret mocktail a la iste

Der er intet som en læskende drink til de varme sensommerdage, der både smager himmelsk og slukker tørsten. Denne mocktail kombinerer den søde passionsfrugt med forfriskende iste og er perfekt som velkomst til dine grill-gæster.

Det skal du bruge

1 dl kold earl grey te (stærk)
3 cl passionsfrugtsirup
3 cl limesaft
1 passionsfrugt
Et lille bundt mynte
Danskvand
2 dash Orange bitter
Knust is

Sådan gør du

Bland earl grey, passionsfrugtsirup og limesaft i et glas, og fyld det med knust is til glassets kant.
Kom passionsfrugtkerner og friske stængler af mynte i glasset, og top med danskvand og et dash af Orange bitter.
Servér i et stort glas på stilk.

Ginglas 'Perfection' fra Holmegaard, 

Imerco, 129,95 kr. pr. stk

Glassugerør 'Sip swirl', 

HAY, 199 kr.

Cocktail Shaker 'Leopold Vienna', 

Bahne, 369,95 kr.

Iskugleform, 3cm,

 Imerco, 129,95 kr.

Citruspresser fra Point,

 POWER, 309 kr.


Er du tilmeldt FRB.C PLUS+?

Fortjener du også lidt ekstra? Så tilmeld dig FRB.C PLUS+ og få gode tilbud, særlige invitationer og små overraskelser.

Læs mere om FRB.C PLUS+ her

Find det vigtige

Åbningstider Butikker Find os Parkering Køb gavekort her Tidligere afholdte events Udlejning af butikslokale Shoppingcentre i DSC

Kontakt os

Frederiksberg Centret

Falkoner Allé 21

2000 Frederiksberg

Kontakt os her      →

Find vej på Google Maps

Følg os på Instagram

Følg os på Facebook

En del af Danske Shoppingcentre

|

Privatlivspolitik

|

Cookies

Privatlivspolitik

|

Cookies

*Indholdet i butiksnyheder og tilbud på vores platforme stammer direkte fra vores enkelte butikslejere og/eller butikskæder. Danske Shoppingcentre og Frederiksberg Centret påtager sig intet ansvar for dette indhold. Den enkelte butik/butikskæde tager forbehold for eventuelle pris- og korrekturfejl, tekniske fejl samt udsolgte varer.