Jumpsuits
Jumpsuits har været en af 2018s mest behagelige tendenser. De er smarte, de er simple og de afværger enhver tøjkrise. I 2019 må dit jumpsuit gerne have associationer til kedeldragten, som du enten kan holde i en rå stil med chunky støvler eller dresse op med et par lækre stiletter.
Vilde tasker
Stråtasker, transparente tasker, posetasker og mini-bæltetasker. I 2018 var iøjnefaldende tasker et hit, og denne tendens fortsætter langt ind i 2019. Du kan sagtens genbruge dine yndlingstasker fra sidste år, da den eneste moderegel for tasker er ”more is more”.
Chuncky sko og sneakers
Chunky sko har været alle vegne i 2018. De robuste støvler og sneakers med tykke såler giver de feminine kjoler kant og giver hverdagens outfits et cool udtryk. Desuden tilføjer de et par ekstra til højden, hvilket de færreste af os klager over. I 2019 skal dine sko forsat være chuncky, så du kan roligt gøre dine yndlings-sneakers klar til en ny sæson.
Blazeren
Blazeren har længe været et key-item i modeverden. I 2018 har den ternede variant været særlig populær, og den holder stadig i 2019. Hvis du har lyst til at shoppe en opdateret variation, kan du vælge en blazer i rød, pink eller gul , da stærke farver bliver en af de helt store tendenser i 2019.