Efterårsmode 2020
Tidløse klassikere og nye detaljer. Efterårsmoden 2020 byder på både nyheder og gengangere fra tidligere sæsoner. I efteråret kommer vi nemlig til igen til at se trenchcoaten, tern og den oversize blazer. Men vi vil også se nye detaljer som store kraver under striktrøjen, cool, men praktiske regnjakker og de komfortable joggingsæt, der allerede nu er blevet en stor instagram-trend.
Find inspiration til dit efterårstøj her, hvor vi har samlet sæsonen nyeste tendenser og smukke modefarver til kvinder.
8 tendenser i efterårsmoden 2020:
4. For a rainy day: Den praktiske regnjakke
6. Sæsonens print: Britiske tern
Psst… Leder du efter forårets største tendenser? Bliv klogere på forårsmoden 2021 her.
Se også vores take på moden for kvinder i efteråret 2022: Efterårsmoden for kvinder, AW 2022
1. Man’s world: 90’er suits
En af de store trends i efterårsmoden til kvinder er de oversize suits med maskuline referencer. De kassede suits er inspireret af 90’ernes mode – tænk Michael Jordans ikoniske oversized suits i Netflix dokumentaren The Last Dance – bare til kvinder.
I stedet for de tidligere sæsoner, hvor vi har set suits med feminine detaljer, kommer vi i efterårsmoden 2020 til at se jakkesæt stylet maskulint med skjorter, rullekraver og loafers til, gerne i efterårets farver som grå og beige. Det er stort og boxet, men stadig elegant. For at bløde det maskuline op kan du style suitet med en feminin taske og løst hår.
Du kan selvfølgelig også bruge blazeren alene. Den oversize blazer er nemlig et key-item i efterårsmoden, som kan bruges som erstatning for strikken og som efterårsjakke i sensommeren.
2. Comfytøj og joggingsæt
Det komfortable look, der for alvor blev en del af modebillede under coronakrisen, er kommet for at blive – og bliver en endnu større trend i efterårsmoden 2020. Det er allerede i moden lige nu som en kæmpe instagram-trend, da hollywoodstjerner er blevet knipset af paparazzier i lækre joggingsæt, og influencere som Pernille Theisbæk og Jeanette Madsen har taget tendensen til sig. Det er et work from home-look, som er lidt mere gennemført end et par gamle joggingbukser og T-shirt, og et look som du sagtens kan bruge, når du skal handle, gå en tur eller drikke en kop kaffe.
Gå efter et matchende joggingsæt, da sæt bare ser mest gennemført og lækkert ud, og hop i et par sneakers der passer til, så har du det perfekte cool, comfy efterårstøj. Er det for afslappet, så dress det lidt op med din feminine taske.
3. Efterårets detalje: Kraver
Efterårsmodens vigtigste detalje er kraver, både små kraver, store kraver og kraver, som du selv binder uden på striktrøjen. Tendensen stammer fra high-fashion-brandet Miu Miu, men ses i efteråret hos blandt andet H&M, & Other Stories og Samsøe Samsøe, der har taget kraverne til sig i de nye AW20-kollektioner af dametøj.
Vælg enten de helt store kraver, gå efter kraver med fine detaljer, eller hop på de større kraver, du køber som en accessories og selv binder på. Kraverne er en særlig en stor trend under efterårets striktrøjer, eller som en detalje under den oversize blazer.
4. For a rainy day: Den praktiske regnjakke
Praktiske jakker og lange frakker til alt slags vejr. Regnjakker, vandtætte vinterjakker og anorakker er blevet en del af modebillede igen og kommer i mange forskellige udgaver i efterårsmoden 2020 til kvinder. Det er nemlig ikke længere udskældt i modebilledet at være praktisk klædt, det må gerne ligne regntøj eller en praktisk efterårsjakke eller vinterjakke, og vi bruger både hatte, hue, overknee støvler og gummistøvler til.
Regntøj som tendens skyldes blandt andet det danske mærke Rains, der har været med til at gøre vandafvisende tøj cool. Til efteråret laver de en fuld kollektion af cool dametøj og regntøj i det skinnende vandafvisende materiale.
5. Efterårsjakken: Trenchcoat
Trenchcoaten er en favorit som overgangsfrakke eller efterårsjakke til damer. Den var med til at starte den beige bølge, vi ser i moden lige nu, og forbliver en stor trend i efterårsmoden 2020. Den lange frakke til kvinder er nemlig både klassisk og minimalistisk, og så ser den skøn ud til alle kvinder, fordi bæltet i midten skaber en fin silhuet.
Til efteråret vil mange brands give deres take på frakken i deres AW20-kollektion. Det betyder, at vi kommer til at se den lange frakke til damer i forskellige fortolkninger fra den kropsnære trenchcoat til den boxy, i klassisk beige, med læderdetaljer og i efterårets modefarver.
6. Sæsonens print: Britiske tern
Tern er endnu en genganger fra forårsmoden 2020, hvor vi så den i lyse scanditern. I moden i efteråret kommer vi til at se store tern i efterårsfarver og med et britisk udtryk. Ternene på efterårstøjet passer godt ind i den minimalistiske stil, som vi ser i moden lige nu, fordi tern stadig er enkle og elegante. Brug det britiske modeprint på den oversize blazer og bukser, på hatten, vesten, støvlerne og selvfølgelig den lange frakke, regntøjet og vinterjakke.
7. Efterårsfarver: Color blocking
Efterårets farver er ikke kun beige og grå, det er også fuld af klare farver og lækre colorblocking-sæt. Tendensen handler om at finde farver, der står i kontrast til hinanden og sætte dem sammen til et farverigt sæt. De dominerende farver i moden i efteråret er pink og mørkegrøn, men vi kommer også til at se modefarver som orange, lilla, gul og rød i efterårsmoden 2020. De klare farver vil være på vinterjakkerne, efterårets frakker, på huer og hatte og selvfølgelig den oversize strik og blazeren.
Er du ikke til et helt colorblocking-sæt, så gå efter en fin taske og et par sko eller støvler i efterårets modefarver.
8. Musthave materiale: Eksklusivt læder
Fra læderjakken til læderblazeren, slipkjolen, culotte-shorts og lange kjoler i lædermaterialer. Læder er ikke til at komme udenom i efterårsmoden 2020. Det er dog ikke det vilde rock and roll-læder, men i stedet et rent og eksklusivt udtryk, som giver en fin detalje til efterårstøjet. Er du ikke til ægte læder, eller er det lidt over dit budget, så gå efter kunstlæder på din lange frakke, oversize blazer eller vinterjakke. Materialet ser tit lige så lækkert ud som den ægte vare, men er lidt billigere.
Shop de største tendenser i efterårsmoden 2020 i FRB.C Shopping
Shop allerede nu de største tendenser i efterårsmoden 2020 i FRB.C Shoppings modebutikker, hvor highend-mærker som Tiger of Sweden og Stine Goya, og highstreetbutikker som H&M, Weekday og & Other Stories vil have efterårets største trends, nye modefarver og lækreste støvler, efterårfrakker og vinterjakker på hylderne. Du kan selvfølgelig også holde øje med frbc-shopping.dk og @frbcshopping på Instagram, hvor du kan se noget af det nyeste efterårstøj fra butikkerne, blive inspireret til hvordan du bruger efterårsmoden 2020 samt finde efterårstøj på budget.