Tapas på Frederiksberg - 7 tips til den bedste og mest autentiske tapas
Uanset om du vil skabe din egen ultralækre tapas med autentiske specialiteter, eller om du er på jagt efter tapas som takeaway, så er grundlaget for enhver god tapas at udvælge gedigne råvarer, der i sig selv taler til smagsløg og mundvand. Se rådene – og handl alt lokalt på Frederiksberg.
Findes der noget, der er mere hyggeligt og lækkert, end at samles om god tapas? Nej, vel? Men hvad er tapas egentligt, og hvordan skaber du et superlækkert tapasbord, der både kan agere velsmagende og nem hverdagsmad til kvalitetsbevidste madører, delikat hjemmeservering til datenight og overdådig madoplevelse til middage med vennerne – eller til fester?
Det har vi spurgt Stephane Viano om. Han ved nemlig, hvad han taler om, når det kommer til tapas og originale, sydeuropæiske delikatesser.
Stephane har franske og italienske rødder og er opflasket på det bedste af sydeuropæisk madkultur og -traditioner. Han har bl.a. drevet en importvirksomhed af franske vine, startet Danmarks allerførste vinbar, hvor han matchede vinen med gourmet-specialiteter, og har haft eget brasserie i København. Han er også en del af den eksklusive forening, Disciples Escoffier, der består af kokke og connaisseurs, der arbejder for at udbrede ægte, fransk gastronomi og dens traditioner. Og så ejer og driver han Gastronomer i Frederiksberg Centret. En butik, der er spækket med gourmetdelikatesser, håndplukket og importeret direkte fra de bedste nicheproducenter i Frankrig, Italien og Danmark.
Skab den ultimative tapas med disse 7 rettesnore
- Tapas er små, oftest kolde, lækre serveringer
Måske har du set hele tapas kogebøger og et bugnende internet af opskrifter på tapasretter, men ægte tapas er ikke mad, der kræver tilberedning. Brug hellere tiden på at få hjælp til at udvælge det allerbedste til din tapas i din lokale delikatessebutik. - Tapas handler først og fremmest om gode råvarer
Vælg dine tapasretter efter den gode kvalitet og smag, mere end kvantitet og nationalitet. Selvom mange tænker det sådan, er konceptet tapas ikke specifikt spansk, men en udbredt sydeuropæisk tradition, der handler om god, men simpel mad – fordelt over små, uformelle retter. - Vælg hellere lidt, der er prima kvalitet, end meget
… Men vælg også hellere lidt af mange forskellige lækre ting, end få ting i større volumen.
TIP: Handl i en gourmetdelikatesse som Gastronomer på Frederiksberg, hvor du kan få små mængder af mange forskellige, udsøgte tapas OG få historierne om de små, helt eksklusive produktioner, og hvordan de lækre fødevarer bliver til. - Rigtig tapas er nemt og uformelt, men et mekka af store smagsoplevelse. Tapas handler i sin essens om at gøre det nemt (men lækkert!) for sig selv og sine gæster. Jeps, det var dit fripas til at lade være med at stå og svede i køkkenet.
- Hvordan laver man en tapas menu? Læn dig op ad denne 3-deling: Uanset anledning, dit ambitionsniveau og budget, kan du bruge tommelfingerreglen 40-40-20 i fordelingen mellem charcuteri, oste og tilbehør, når du sammensætter tapas. Præcis hvad, bestemmer du, fordi:
- Der er ingen regler i tapas
Sænk bare skuldrene og byg din tapas op efter, hvad du kan lide, eller hvad du ved, dine gæster kan lide. Vær kompromisløs i kvaliteten, men ikke i kravene til dig selv. - Husk de lækre drikkevarer!
Potpourriet af drikkevarer overses af mange, men en autentisk tapas byder også på mange forskellige vine og drikkevarer, der passer til de forskellige tapasretter. Hos Gastronomer finder du et lille, udsøgt udvalg af franske og italienske vine og drikkevarer – hentet direkte fra nogle af de allerbedste producenter.
Det var rådene – men lad os brede både dem og tapas lidt mere ud herunder. Og husk, at du kan finde alt, du har brug for til en udsøgt tapas i Frederiksberg Centret.
Spansk tapas eller bare tapas på spansk – hvad er ægte tapas?
Tapas er den spanske betegnelse for små, ofte kolde retter. Bogstaveligt talt betyder tapas på spansk ”at dække” og refererer altså helt bredt til at dække op med, eller at spække bordet med, mange små retter. Men dét fænomen er der også tradition for i andre sydeuropæiske lande, ifølge Stephane:
– Tapas er et lille ord, som vi kender over hele verden. Ordet er spansk, men vi kender og bruger det mest, fordi det er mundret, og det nemmeste ord, tror jeg. Der findes det samme koncept med mange, uformelle, små, kolde serveringer, man samles om, i andre lande. På italiensk hedder det ”antipasti” og på fransk hedder det ”aperitif dinatoire”. Men det siger man jo ikke, griner Stephane. Han har arbejdet med tapasanretninger og produkter dertil i mere end 25 år og leverer i dag alt til tapas på Frederiksberg fra sin butik Gastronomer.
Tapas er altså mere et begreb, der handler om måden at stykke et måltid sammen og samles om det på, end det handler om produkternes oprindelse og nationalitet.
– Tapas handler om simple råvarer, som er lavet godt og på den rigtige måde. Det er baseret på produkter, der er til at gå til, så man bare kan hygge sig og bruge tid sammen. Det er ikke noget, der skal tage flere timer at kokkerere, siger Stephane.
”Enkelt, men godt” er nøgleord i tapas. Derfor må du heller ikke snyde dig selv, din familie og dine gæster for de bedste tapasretter, når du vælger, hvad der skal på dit tapasbord.
Psst! Tapas er nemt. Især hvis du slår vejen forbi Gastronomer på Frederiksberg. Du finder butikken på 1.sal overfor Rituals.
God tapas handler om kvalitet
Fordi tapas er så enkelt, og består af produkter, der ikke skal tilberedes eller pakkes ind i hinanden, så kræver en rigtig god tapas, at du vælger prima kvalitet i hvert eneste element. For at mad kan stå alene uden omsvøb, skal det nemlig være særligt godt.
– Min filosofi er, at hver enkelt råvare, hvert eneste produkt, skal kunne stå alene. Hvert et stykke skinke og pølse, hver eneste stykke ost, hver en cornichon, hver en sardin, hver en dyp. Det skal smage fantastisk og være en oplevelse i sig selv, hvor man kan se, smage og lugte, at denne vare er af kompromisløs kvalitet, siger han.
Derfor har han også kun selv produkter på sine hylder, der er af højeste kvalitet.
– Jeg vælger ting, jeg helt egoistisk synes, smager excellent, og som er af højeste kvalitet – med historie og traditioner i. Sjældne varer lavet på den autentiske og traditionelle måde. Jeg vælger mad, der er en oplevelse, en bid af noget ekstraordinært, og derfor kan jeg stå hundrede procent inde for varerne og producenterne, man finder hos mig. Mit mål er at finde den niche af gastronomiske oplevelser, som er til at betale, siger han.
Søger du efter den bedste tapas på Frederiksberg, eller tapas i København, så kan det altså være en god idé at slå vejen forbi Gastronomer.
Dét skal du bruge til din tapas anretning
Selvom der ikke er nogle eksakte regler i tapas, så er der alligevel nogle elementer, der ofte går igen. Hjørnesten i tapasanretninger, om man vil. En god tapas består grundlæggende af godt brød, charcuteri, oste, tapas tilbehør og gode, tilhørende drikkevarer. Og gerne i flertal.
– Tapas kan være et godt brød, et par slags oste, lidt charcuteri som skinke, en pølse, og af tilbehør –cornichoner og oliven. Det kan holdes helt enkelt til hverdag, eller til den studerende, siger Stephane.
Skal det være lidt større og med lidt mere bredde, kan din tapasanretning bestå af endnu flere ting:
– Tapas kan også være flere slags charcuteri, mange stykker ost, fisk, paté, terrin, cornichoner, oliven, balsamico, rillette, sardiner, bobler, vin, brød og kiks til kaffe. Og man kan også lave en god vegetar-tapas. Det kan jeg også hjælpe med, siger han.
Stephane vil dog allerhelst lade indholdet i tapas være op til den enkelte og i stedet opfordre til nogle spørgsmål, man kan stille sig selv, når man skal have tapas idéer, nemlig:
Hvad kan jeg godt lide? Hvad kan mine gæster godt lide? Og så er det også en god idé at tænke i, hvor mange personer man er, råder han.
– Faktisk er mit allerbedste råd at vælge så mange forskellige varer som muligt. Det er typisk flere, end folk tror, de skal have. Jeg ville tage mindre mængder, men 15 forskellige slags ost, 15 forskellige slags charcuteri og 5 forskellige slags tilbehør som cornichoner, perleløg, oliven, ostemarmelade, og lægge det hele på bordet med godt brød.
Mangler du idéer til tapas eller tapas retter til fest, så kan du få god rådgivning hos Gastronomer.
Husk også lækkert tilbehør til tapas
Selvom det første, du tænker på, når der bliver sagt tapas, måske er forskellige skinker, pølser og lækre oste, så husk endelig også det gode tapas tilbehør – og den gode kvalitet her. Tilbehør til tapas tæller både dyp og spreads, syltede lækkerier, godt brød og kiks.
– Der er så meget godt, der får smagsoplevelsen og råvarerne til at gå op i en højere enhed, og jeg har alt det bedste. Ansjoser, cornichoner, perleløg, tapenade, oliven, pesto, mousse, rilletter, syltede vindruer, patissons, minisquash, chutney, ostemarmelade, syltede citroner, tatarsauce og aioli og meget mere, siger han.
Og så må man endelig heller ikke glemme en bred vifte af drikkevarer, der matcher variationen på tapasbordet.
Drikkevarer til tapas
Det klæder tapas at blive flankeret af flere forskellige slags drikkevarer, der komplimenterer den forskellige mad. Antallet af vine og drikkevarer til tapas varierer efter smag og bredden på din tapas, men der skal helst flere forskellige slags drikke til – og gerne både vin og bobler.
Variationen i drikkevarer er et overset element i tapas, ifølge den fransk-italienske connaisseur.
– Ligesom jeg anbefaler at vælge lidt af mange forskellige slags af maden, så gør jeg det også på drikkevarerne. Jeg ville vælge fire forskellige slags hvidvin, 3 forskellige slags rødvin – for man fylder ikke et helt glas. Man tager et lille glas, og så smager man den mad, der passer godt til. Et lille glas rødvin og lidt skinke. Et lille glas bobler til sardinerne, siger han.
Som rettesnor vil han til hver en tid sige hellere 4 slags vin, end den ene, du måske forestiller dig. For tapas handler om at smage og opleve sig igennem, og det gælder både vådt og tørt. Foruden vin har butikken selvfølgelig også ikke-alkoholiske drikkevarer som italiensk mineralvand og franske limonader.
TIP: Stephane fra Gastronomer laver også vinsmagning. Hør mere i butikken, eller send en forespørgsel.
LÆS OGSÅ: Link til vinsmagning i Frederiksberg Centret-artikel.
Gourmet tapas på Frederiksberg
Hos Gastronomer finder du unikke og ekstraordinære italienske og franske specialiteter, og et udsnit af danske delikatesser. Hver eneste vare og producent er nøje udvalgt af Stephane Viano, og de er valgt ud fra hans 3 grundværdier: kvalitet, tradition & historie bag producent, råvarer og fremstilling, og diversitet i udvalget.
– De principper er meget vigtige for mig. Når man har med mad at gøre, er der to lejre. Den kommercielt effektive, der har høj produktion, lang salgbarhed. Den gider jeg ikke. Eller det kan være forankret i traditioner og kvalitet, originale råvarer, langsommelighed, grundighed. Noget dybde. Det er dét, jeg går ind for. Forskellen kan smages, siger Stephane.
Alle har brug for supermarkeder, mener han, men der er også produkter, hvor en specialbutik er det eneste rigtige sted at gå hen. Fx når man skal have noget særligt som pastissons, der er miniature hokkaido-græskar, som er syltede ligesom pickles. Eller pecorino pepato fra Calabrien, som er en italiensk ost lavet på råmælk. En ost, der egentlig var uddød, men som Gastronomer-ejeren har fået genskabt ved en af de bedste og mest anerkendte franske ostemagere. Selvfølgelig efter de originale opskrifter, som blev opstøvet i Calabrien.
Det kunne Stephane, fordi han gennem et helt liv har opbygget relationer, viden og smagsløg til at finde alt det bedste, Frankrig og Italien har at byde på. Og producenter og fagpersoner vil samarbejde med ham netop af den grund. I dag suppleres de sydeuropæiske lækkerier med de bedste og mest unikke danske delikatesser.
– Vi har altid 60 forskellige slags ost, og 40 forskellige slags charcuteri pålæg og omkring 200 nicheprodukter. Jeg ved, hvor produkterne er. Jeg ved, hvordan man kan hente varerne. Og jeg ved, hvordan man sorterer mellem de virkelig gode, og de mindre gode producenter, siger han og tilføjer:
– Jeg vil finde de producenter, hvor man gør, som man gjorde det i gamle dage. Råvarerne. Håndværket. Traditionerne. Historien. Jeg vælger kun ting, der forener de elementer med ekstraordinært god smag.
Italienske & franske specialiteter
På Gastronomers hylder i Frederiksberg centret er der italienske og franske varer, der ikke findes andre steder i Danmark. I nogle tilfælde slet ikke uden for hjemlandets grænser. Oste, der bliver produceret på bittesmå steder, præcis som man gjorde for 100 år siden. Salami og salametti lavet på samme opskrift gennem 5 generationer.
Det er franske oste fra én af de to bedste ostemagere i hele Frankrig. Fx råmælksost fra én særlig ko-race, der kun spiser én græssort, lavet i gammeldags forme, modnet på gammeldags, organisk vis. Det er sortfodsskinke, der udelukkende indeholder kød fra sortfodsgrise, som producenten selv avler. Og det er sjældne, ægte, franske cornichoner, i en verden, hvor 95 % af alle cornichoner ikke længere kommer fra Frankrig, forklarer Stephane.
– Det allerbedste er selvfølgelig, når folk, som virkelig kender til fransk gastronomi eller kender smagen af Italien, fortæller, at de aldrig har smagt det her før, eller aldrig har smagt bedre. Så er jeg glad, siger Stephane.
Det oplever han heldigvis tit. Desuden overraskes mange over at finde det store udvalg af både fransk og italiensk tapas, som ellers oftest ikke sameksisterer i samme butik.
Vidste du, at tapas også kaldes charcuteri? Og at en tapasanretning også kan kaldes et charcuteri bræt? Du finder et kæmpe udvalg i både charcuteri og tapas hos Gastronomer på Frederiksberg.
Den bedste tapas i København
Kunderne er ikke i tvivl. Leder du efter den bedste tapas take away i København, så skal du lægge vejen forbi Gastronomer i Frederiksberg Centret, som har alt det ypperste til tapas på Frederiksberg. Her finder du franske og italienske specialiteter uden lige, og et udsøgt udvalg fra Danmark.
– Vi kan ikke sammenlignes med andre, der sælger tapas, oste og charcuteri, for vi har nogle helt andre råvarer, som ingen andre har, fra de allerbedste producenter, der fremstiller produkterne autentisk. Man kan smage, det er noget særligt, og det siger vores kunder igen og igen, siger Stephane.
I butikken får du ikke bare unikke varer med meget høje standarder, du får også historierne om, hvor de kommer fra, hvordan varerne er lavet, og du kan opleve dem med hele sanseapparatet.
Vin og tapas i København – det bedste samlet på ét sted
Vidste du, at du kan finde alt til gourmet tapas samlet på ét sted på Frederiksberg i København? Gastronomer håndplukker og importerer førsteklasses charcuteri, oste, kolonialvarer og vine og fra små, unikke procenter hentet direkte i Frankrig og Italien. Kom ind og smag forskellen selv.
Giv tapas i gave til madelskeren
Søger du en gave ud over det sædvanlige til en ægte madelsker, som har hang til tapas, charcuteri og gode oste? Så kan du både finde gavekurve, bygge din egen luksuriøse gavekurv med hjælp fra teamet i butikken, eller købe et gavekort til Gastronomer, så modtageren selv kan vælge.
Tapas to go København
Tapas to go kan være færdiganrettet, eller bestå af en række delikatesser og specialvarer, du selv udvælger. Hos Gastronomer bestemmer du, hvilken model, du foretrækker. Der er både færdig tapas ud af huset og rig mulighed for, at du selv sammenstykker din tapas som gourmet take away i butikken.
Faktisk kan du få tapas på 3 måder hos Gastronomer: Du kan også købe enkelte, små tapas menuer, der ér sammensat i butikken, eller du kan forudbestille den bedste tapas take away i København. Du kan vælge mellem 5 eksklusive tapas anretninger på forskellig skala, og du kan bestille tapas fra 2 personer. Endelig kan du få den fulde oplevelse af de franske- og italienske specialiteter og selv sammensætte din tapas i butikken, hvor personalet meget gerne hjælper dig. Læs mere om Gastronomer og tapas gourmet take away på Frederiksberg her.
På udkig efter færdig tapas ud af huset København? Se Gastronomers udvalg i tapas take away på Frederiksberg.
>BOKS<
Om Gastronomer: Gourmet & Tapas på Frederiksberg
Gastronomer er en lille butik på 1.sal i Frederiksberg Centret – lokaliseret lige mellem Zizzi og Neye. Søger du efter gourmet på Frederiksberg, så er det her, du skal hen. Her er butikken fuld af delikatesser fra Frankrig, Italien og Danmark, håndplukket og importeret direkte fra de særligt gode nicheproducenter.
Franske og italienske delikatesser på Frederiksberg
Gastronomer mønstrer det bedste charcuteri efter gamle opskrifter og metoder, både fransk ost og italiensk ost fra de bedste ostemagere i verden, en lille import af udsøgte vine, frisk pasta fra en familiedrevet pastamager i Torino, samt helt unikke og eksklusive kolonialvarer – blandt meget andet.
Du kan fx også finde alt fra trøffelost til nduja, artiskokker, ægte balsamico fra Modena og koldpresset ekstra jomfru olivenolie fra Puglia på Gastronomers hylder.
Tapas catering på Frederiksberg og resten af København
Skal du holde fest i København? Gastronomer i Frederiksberg Centret kan levere lækker take away i form af tapas-catering med autentiske og unikke italienske, franske og danske delikatesser samt tilbehør til op mod 200 personer – eller flere efter aftale.
Vælg mellem flere forskellige slags tapas menuer. Se mere på Gastronomers hjemmeside, eller kontakt butikken for andre muligheder.