Musik møder mode i velgørende samarbejde

Grøn Koncert ruller sig endnu engang ud på landets grønne plæner, og i år fortolker Scarlet Pleasure Muskelsvindfondens vision om at skabe plads til forskelle. I samarbejde med SELECTED FEMME/HOMME har popgruppen designet en limited edition T-shirt, som kalder på mangfoldighed og samler penge ind til et godt formål.

Designet er enkelt og minimalistisk, og regnbuefarverne fra LGBT-flaget er brugt for netop at understrege værdien af forskellighed og mangfoldighed.

 

Meningen med projektet er at skabe større rummelighed i samfundet og gøre en forskel. Som ambassadører for Plads til Forskelle vil Scarlet Pleasure, SELECTED FEMME/HOMME og Muskelsvindfonden sammen indstille en række mulige velgørende projekter, som Grøn Koncerts følgere efterfølgende kan stemme på, og som vil modtage pengene fra salget.

 

T-shirt, SELECTED, 199 kr.