GRAND OPENING
Hallernes Smørrebrød åbner i FRB.C
Vi er glade for at kunne byde velkommen til endnu et unikt koncept i Frederiksberg Centret fra lørdag 15. november - nemlig den populære smørrebrødsrestaurant Hallernes Smørrebrød, der slår dørene op på plan 3.
Hallernes Smørrebrød blev skabt i 2012 kort efter åbningen af Torvehallerne i København. Visionen var at bruge de udsøgte råvarer på torvet til at skabe en moderne fortolkning af det unikt danske smørrebrød. De ønskede at redesigne smørrebrødet på en enkel og præcis måde - stadig højt belagt og festligt, men uden overflødig pynt.
Samtidig ville Hallernes Smørrebrød synliggøre håndværket og produktionen i et åbent levende køkken og gøre smørrebrødet let tilgængeligt og synligt. Montren blev deres ’varemærke’, og de holder fast i enkelheden og ærligheden i råvarerne – rugbrødet skal stå frem, ingredienserne skal være tydelige, og alt skal have en rolle. Men de glemmer aldrig, at smørrebrød også er en fejring, en lille overdådig fest på en enkelt skive rugbrød.
Hallernes Smørrebrød serverer et fast repertoire af klassiske stykker og supplerer med skiftende sæsonstykker.
Se mere om Hallernes Smørrebrød her.
Kom til åbningsfest hos Hallernes Smørrebrød
Åbningen af Hallernes Smørrebrød på plan 3 bliver fejret lørdag 15. november. Info om åbningsfesten bliver offentliggjort her på siden.
Vi glæder os til at byde dig velkommen hos Hallernes Smørrebrød på plan 3.