NY BUTIK PÅ PLAN 3

Illums Bolighus er åbnet i FRB.C Shopping

Torsdag 1. september slog Illums Bolighus dørene op til et spændende univers for både store og små i Frederiksberg Centret på plan 3.


Vi er både glade for og stolte af at kunne løfte sløret for Illums Bolighus – den 18. Illums Bolighus butik er åbnet i hjertet af Frederiksberg. I FRB.C Shopping på plan 3 ved elevatortårnet, kan du opleve Illums Bolighus med hele to flotte afdelinger lige overfor hinanden; en stor afdeling til kvinder og mænd samt en lidt mindre afdeling til familiens mindste.

Illums Bolighus Frederiksberg vil byde på det bedste udvalg indenfor dame-fashion, smykker, skønhed og klassisk boligtilbehør samt en Børnenes Illums Bolighus med fokus på design i børnehøjde indenfor tøj, legetøj og møbler.

Vi glæder os til at se dig i Illums Bolighus på plan 3.