Illums Bolighus har åbnet to nye, flotte butikker i Frederiksberg Centret
Illums Bolighus har taget et spændende skridt i Frederiksberg Centret og samlet deres sortiment i to helt nye, flotte butikker – begge placeret på plan 3 og kun få skridt fra deres tidligere lokationer. Resultatet er to inspirerende universer, hvor bolig, mode og design får endnu bedre plads til at folde sig ud.
Bolig & Børn – nu samlet i ét univers
Ved den ikoniske vandvæg på plan 3 finder du den nye butik, hvor bolig og børneuniverset er smukt forenet. Her kan du gå på opdagelse i alt fra moderne interiør og designklassikere til søde, funktionelle produkter til familiens yngste. Et samlet univers, der gør det endnu nemmere at finde inspiration til både hjemmet og børneværelset.
Mode til kvinder & Blød Bolig – et elegant nyt rum
Ud mod strøget – også på plan 3 – er Illums Bolighus’ nye butik med fokus på kvindemode og blød bolig åbnet. Her er alt samlet under ét tag: stilfuldt tøj til kvinder samt et bredt udvalg af bløde boligtekstiler som sengetøj, håndklæder, viskestykker og andre kvalitetsprodukter til hjemmet. Et elegant og roligt univers, der inviterer til fordybelse og forkælelse.
Med de to nye butikker får kunderne en endnu bedre og mere inspirerende shoppingoplevelse – stadig i hjertet af Frederiksberg Centret, men nu i endnu smukkere rammer.
Se mere om Illums Bolighus her.
Vi glæder os til at se dig og dine i Illums Bolighus på plan 3.