GRAND OPENING
Re:wair Studio åbner i FRB.C
Kom til åbningsfest i Re:wair Studio
Mandag 1. december slår Re:wair Studio dørene op på plan 3. Re:wair Studio er et nyt kreativt univers for upcycling, design og fællesskab.
Lørdag 6. december kl. 10–17 inviterer Re:wair Studio til stor åbningsfest, butikken bliver fyldt med musik, workshops, snacks, drinks og god energi.
Kom forbi, hæng ud, bliv inspireret – og vær med til at kickstarte et sted, hvor kasserede materialer får nyt liv som unikke designs.
Dagens program
Kl. 10.00 – Dørene åbner
Vi har kaffe på kanden, økologiske sodavand fra VildBrus, snacks og masser af god stemning. Kig forbi, mød holdet bag og få en rundtur i vores nye studio.
Kl. 11.30 – Workshop: Japanske reparations- og broderiteknikker
Vores egen Ida fra Yume.ito viser, hvordan du kan upcycle tøj med smukke japanske broderi- og reparationsteknikker.
Varighed ca. 1 time. Gratis og først til mølle.
Kl. 13.00 – Åbningstale & bobler
Frederiksbergs borgmester, Michael Vindfeldt, og vice-borgmester Lone Loklindt byder officielt Re:wair Studio velkommen – og vi fejrer det med et glas bobler.
Kl. 14.00 – DJ Lina sætter stemningen
Re:wairs egen DJ Lina sørger for de bedste vibes, mens du udforsker butikken og vores håndplukkede unika-produkter.
Kl. 15.00 – Workshop: Lav dine egne bag charms
Re:wair afholder dagens anden gratis workshop, hvor du kan være med til at forvandle aflagte tekstiler til personlige accessories.
Varighed ca. 1 time. Gratis og først til mølle.
Hele dagen
Udforsk vores sortiment af upcyclede produkter – alt fra beklædning og interiør til accessories.
Som åbningskampagne får du 10% rabat på hele sortimentet.
Vi glæder os til at byde dig velkommen hos Re:wair Studio på plan 3.