fbpx

Parkering

Nyt parkeringssystem i FRB.C Shopping

Det skal være nemt at parkere i FRB.C Shopping. Derfor har vi fået et nyt parkeringssystem, så du ikke længere skal huske p-billet. Du skal bare huske din nummerplade, som du skal bruge efter endt besøg.

Sådan fungerer det

Din nummerplade scannes, når du kører ind og ud på vores P-tag. Du behøver ikke foretage dig noget ved ankomst. Vi registrerer, hvor længe du har parkeret. Du skal blot taste din nummerplade for at betale, hvis du har parkeret længere end en time. Du får altid 1 times GRATIS parkering pr. døgn, når du handler i Frederiksberg Centret.

Er du i tvivl om, hvor længe du har parkeret, så tast din nummerplade på parkeringsautomaten.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor er indkørslen til Frederiksberg Centrets parkeringstag?
Hvornår har parkeringstaget åbent?
Hvad koster parkering i Frederiksberg Centret?
Hvordan virker automatisk nummerpladeregistrering?
Hvordan betaler jeg for parkering?
Glemt betaling – hvad gør jeg?
Kan jeg oplade min elbil på parkeringstaget?

Hvor er indkørslen til Frederiksberg Centrets parkeringstag?

Du finder opkørslen til parkeringstaget bag hovedindgangen til Frederiksberg Centret. Kør ind fra Nyelandsvej, så kommer du direkte til opkørslen til parkeringspladserne. Vær opmærksom på, at køretøjer skal være lavere end 2,10 m for at kunne komme ind i parkeringshuset.

Adresse: Falkoner Allé 21, 2000 Frederiksberg

Hvornår har parkeringstaget åbent?

Frederiksberg Centrets parkeringstag har åbent alle dage fra 07.00-21.30 undtagen helligdage og 31. december. På helligdage har P-taget lukket. 31. december har parkeringen åbent 30 minutter længere end føtex.

Hvad koster parkering i Frederiksberg Centret?

Du får altid 1 times GRATIS parkering pr. døgn, når du handler i Frederiksberg Centret. Så kan du nå at få købt ind eller lige tage et kig i butikkerne uden at skulle tænke på parkeringspriser. Hvis du har brug for at holde parkeret i længere tid, koster det efterfølgende 7 kroner pr. påbegyndte halve time at parkere på Frederiksberg Centrets parkeringstag.

De efterfølgende priser er:

  • 1/2 time: 7 kroner
  • 1 time: 14 kroner
  • 2 timer: 28 kroner
  • 3 timer: 42 kroner
  • 4 timer: 56 kroner

Det er nemt og billigt at parkere sin bil i Frederiksberg Centret. Vi har 450 parkeringspladser på parkeringstaget, der strækker sig over to etager. Du kan derfor altid finde en ledig parkeringsplads hos os.

Hvordan virker automatisk nummerpladeregistrering?

Når du kører ind på FRB.Cs parkeringstag, vil din bil blive fotograferet, hvorefter du automatisk er tjekket ind. Derfor skal du hverken tænke på billetter eller kort-registrering. Når du er færdig med dit besøg, betaler du for parkeringen enten ved en af de opstillede betalingsautomater, via EasyPark-appen, ParkPark-appen eller online.

Hvis din shopping har gjort dig kulret, og du glemmer at betale, så kan du gøre det op til 48 timer efter udkørsel.

Hvordan betaler jeg for parkering?

Betaling ved parkeringsautomat
Du kan betale via en af de fire opstillede betalingsautomater. På P1 er der placeret en automat ved hver udgang til P-taget fra rulletrapperne og en ude på selve P-taget mellem de to indgange til FRB.C. På P2 er der en parkeringsautomat ved elevatoren. Indtast din bils nummerplade på skærmen, og betal med kort eller kontanter – så er du good to go!

Betaling med ParkPark- eller EasyPark-app
Hvis du ikke allerede har app’en, så kan du hente den der, hvor du plejer at hente dine apps (f.eks. AppStore eller GooglePlay). Registrér din bils nummerplade samt kortoplysninger i app’en, og betal på din smartphone. Husk også at slå kamerafunktion til. Ved brug af EasyPark-app’en er zonen 510.

Betal via website (uden app)
Du kan også betale her fra vores website. Indtast din nummerplade, udfyld dine kortoplysninger, tryk godkend, og beløbet vil herefter blive trukket fra din konto.

Hvor kan jeg få hjælp?
Hvis du har problemer med parkeringen eller har et spørgsmål til systemet, så er du velkommen til at kontakte Securitas, der vedligeholder parkeringssystemet i FRB.C Shopping på 72 26 83 81 eller [email protected]

Glemt betaling – hvad gør jeg?

Hvis betalingen glipper, så kan du betale for parkeringen i op til 48 timer efter udkørsel. Manglende betaling medfører et gebyr på 250 kr. + parkeringsbeløbet.

Kan jeg oplade min elbil på parkeringstaget?

Ja! I samarbejde med E-on har Frederiksberg Centret fået opsat tre ladestationer med i alt seks parkeringspladser forbeholdt elbiler. Derfor kan du få opladt din elbil, mens du handler i Frederiksberg Centret. Du finder ladestationerne lige til venstre på parkeringstaget, efter du er kørt op ad rampen til P1.

For at kunne bruge ladestationerne skal du være oprettet som kunde hos E-on, da de står for håndteringen af ladestationerne. Du kan let oprette dig som kunde her. Har du brug for yderligere hjælp, eller har du spørgsmål i forbindelse med opladningen, kan du kontakte E-on på telefon 70 27 05 77 eller på mail [email protected] Deres kundeservice sidder klar til at tage imod dig.

 

Vil du vide mere om generelle regler og forhold for parkering på Frederiksberg. Du finder altid opdaterede retningslinjer og de seneste informationer i FRB.C Shoppings turistguide.

 

Betal din parkering her

Rul til toppen

Du deltager hver måned i konkurrencen om et gavekort til FRB.C Shopping.