Efterårsnyhed: Bottega Veneta Illusione

Mangler du en ny parfume til efteråret? Så skal du kigge nærmere på Bottega Venetas nye Illusione dufte! Formålet med parfumerne har været at skabe en ny duftserie, der vækker sanserne og giver associationer til wellness. Det mener vi bestemt er lykkedes for dem.

Illusione til hende dufter elegant, sensuelt og legende. Den har en feminin duft af blomster og oliventræ, samt aromatiske noter af bergamote, solbær, appelsinblomst, tonkabønne og grønne figneblade.

Illusione til ham er en sammensætning af kraftfulde noter, der består af vetiver og sensuel tonkabønne. Parfumen dufter af træ og citrusfrugter, der, mikset med gran og hvidt cedertræ, giver en maskulin og uimodståelig duft.

The Touch kalder parfumeserien for deres nye baby, og de spår den til at blive sæsonens uundgåelige hit. Parfumerne koster fra 550 kr. og kan fås hos The Touch.

 

Psst! Er du også interesseret i makeup? Så læs beauty-butikkernes guide til efterårets hotteste looks her.