Nail it!

Makeuppen er lagt, håret er sat og kjolen er på. Men hvad skal der ske med neglene? Almindelig neglelak er en hurtig løsning til smukke festnegle, men det er ikke din eneste mulighed. Vi guider dig til, hvordan du nemt kan forvandle dine negle til den ultimative fest accessory.

Glitter glam

Hvem har brug for smykker, når du kan pynte dine negle med glimtende sten? Ved hjælp af neglelak, topcoat, pincet, neglelim og similisten kan du nemt give dine negle et festligt udtryk. Du kan vælge at gå all-in og placere de fine sten på alle neglene, eller du holde looket simpelt ved at fokusere på en enkelt negl.

Hvordan?

  1. Påfør din favoritneglelak og lad den tørre.
  2. Dup en lille mængde lim på bagsiden af similistenen og placer den på neglen ved hjælp af pincetten. Lad limen tørre.
  3. Afslut med en topcoat.

kvinde med glitternegle

Fransk med farve

Den franske manicure en velkendt klassiker i negleverden. For et mere interessant og moderne udtryk, kan du udskifte de klassiske farver med dine yndlingsnuancer. Det eneste du skal bruge er to neglelakker, tape og topcoat.

Hvordan?

  1. Påfør den ene af lakkerne på hele neglen. Du får det bedste resultat, hvis denne neglelak er den lyseste af de to farver. Vær sikker på, at neglelakken er helt tør inden næste trin.
  2. Nu er det tid til at påføre tapen. Tapen skal sørge for, at din franske kant bliver helt lige. Klip tapen i mindre stykker, og placer det så negletippen er fri.
  3. Påfør den anden neglelaksfarve på den frie negletip. Når lakken er tør, kan du fjerne tapen.
  4. Slut af med topcoat.

 

Kvinde med franske negle med farve

 

The one that got away

Denne negletendens gør det smukt at være en outsider. Looket er helt simpelt og består af samme neglelak på alle negle på nær én, som skal have helt sin egen. Det er både smukt at holde neglen i en matchende farveskala som de øvrige, mens det også ser cool ud med en komplementærfarve. Er du til glam, kan du også male neglen med glimmerneglelak, så neglen bliver et smykke i sig selv.

Hvordan?

  1. Påfør neglelak på alle negle undtagen en enkelt finger.
  2. Mal den sidste negl i en anden farve.
  3. Afslut med topcoat.

Kvinde med én farvet negl

Ombre-negle

Betegnelsen ”ombre” bruges, når en farve udviskes i en anden farve. Det er efterhånden en gammel kending inden for hårfarvning, men det ser også smukt ud på neglene. Du skal bruge tre forskellige neglelakker, topcoat, tape og en makeupsvamp. Bare rolig, det er nemmere at lave end du tror.

Hvordan?

  1. Påfør den lyseste neglelak på alle neglene og lad den tørre.
  2. Dæk huden omkring neglene til med tape.
  3. Mal en smal stribe af den lyseste neglelak på makeupsvampen, hvorefter du maler en smal stribe med den mørkeste lak ved siden af den lyse. Den sidste neglelak er bindeleddet mellem den mørke og den lyse farve. Mal denne oven på de to andre farver i en tynd stribe, lige der hvor farverne mødes.
  4. Så er det tid til at placerer farven på neglen med svampen. Sørg for at den lyse farve vender mod neglebåndet, og at den mørke farve vender mod negletippen. Nu ruller du svampen henover neglen, så neglelakken smitter af på neglen. Dup svampen mod neglen nogle gange, så farveovergangene bliver udvisket. Lad neglelakken tørre.
  5. Afslut med en topcoat.

Kvinde med ombre negle

 

 

Neglelak fra essie lilla taupe hos frederiksberg centret
Neglelak fra Essie, Matas, 99,95 kr.
Neglelak fra Sephora hos frederiksberg centret
Neglelak, Sephora, 35 kr.
Pincet fra the body shop hos frederiksberg centret
Pincet, The Body Shop, 80 kr.
Rhinestones similisten fra depend fra the touch hos frederiksberg centret
Rhinestone fra Depend, The Touch, 79,95 kr.
Skabeloner til franske negle
Skabeloner til fransk manicure fra Depend, The Touch, 19,50 kr.
neglelak fra rituals i rød hos frederiksberg centret
Neglelak, RITUALS, 45 kr.
Neglelak fra Sally Hansen hos frederiksberg centret
Neglelak fra Sally Hansen, Matas, 99,95
topcoat fra Essie hos frederiksberg centret
Topcoat fra Essie, Matas, 114,95 kr.
Makeupsvampe fra M. Cosmetics hos frederiksberg centret
Makeupsvampe fra M. Cosmetics, Matas, 45 kr. for 6 styk.
Neglelak i nude fra OPI hos frederiksberg centret
Negelak fra OPI, The Touch, 150 kr.
Neglelak i pink fra OPI hos frederiksberg centret
Negelak fra OPI, The Touch, 150 kr.
Neglelak i lyserød fra OPI hos frederiksberg centret
Negelak fra OPI, The Touch, 150 kr.
Neglelak i glitter fra & Other Stories hos frederiksberg centret
Neglelak, & Other Stories, 55 kr.
Neglelak i nude fra Rituals hos frederiksberg centret
Neglelak, RITUALS, 45 kr.
Neglelak i guld fra Rituals hos frederiksberg centret
Neglelak, RITUALS, 45 kr.
Neglelak i bordeaux fra Sephora hos frederiksberg centret
Neglelak, Sephora, 35 kr.