Skønhed: På med f(r)ugten

Naturen er fuld af ingredienser, der gør hud og hår både sundt og smukt. Vi guider dig gennem junglen af effektive naturbomber, som skønhedseksperterne (og vi) sværger til.


Granatæble beskytter huden

Granatæble har et højt indhold af anti­oxidanter og E-vitamin, og olien fra kernerne indeholder de unikke omega-5 fedtsyrer og punicinsyre, som fremmer hudens naturlige cellefornyelse. Frugten er derfor fantastisk i hudpleje, fordi den mindsker fine linjer og beskytter mod alderstegn forårsaget af sol og forurening.

Kropsolie med granatæble fra Weleda Helsemin, 219 kr.
Kropsolie med granatæble fra Weleda Helsemin, 219 kr.

Tang heler huden

Vi kommer til at se meget mere tang i ­hudpleje i 2018. Tang indeholder nemlig ti gange så mange mineraler som planter på landjorden. Desuden er tang fuld af vitaminer og antioxidanter, og så virker den afgiftende for huden. Det gør alge­ekstrakter fra tang særdeles velegnede til hudpleje, fordi de både plejer og heler huden og samtidig holder den ung og smidig.

Ansigtsmaske ‘Seaweed’, The Body Shop, 165 kr.
Ansigtsmaske ‘Seaweed’, The Body Shop, 165 kr.

Husk vandet!

Vand fugter huden indefra og er afgørende for en smuk og blød hud. Drik mindre mængder løbende i stedet for store glas et par gange om dagen –  så kan din krop bedre optage det.


Honning dræber bakterier

Honning indeholder mange anti-bakterielle ­enzymer, som virker anti-inflammatoriske samt ­lindrer og renser huden. Dog forsvinder de gode enzymer, når honningen varmes op til over 40 ­grader, så den skal helst bruges uforarbejdet. ­Honning i hudpleje kan blandt andet hjælpe ­sårheling på vej, berolige huden og gøre den blød.

Showercream med honning, The Body Shop, 50 kr.
Showercream med honning, The Body Shop, 50 kr.

Appelsin giver stærke negle

Appelsin er både ­opfriskende og bakteriedræbende. Det er derfor godt at anvende på ­infektioner og småskrammer ved f.eks. ­neglebåndet. Desuden ­stimulerer appelsin blodcirkulationen i ­hænderne, hvilket kan give en ­hurtigere og stærkere neglevækst.

Håndbalsam ’Happy Buddha’ med sød appelsin , Rituals, 90 kr.
Håndbalsam ’Happy Buddha’ med sød appelsin, Rituals, 90 kr.

Hvid te mindsker rødme og irritation

Hvid te har et højt indhold af antioxidanter, som plejer og fugter huden. Hvid te kan desuden mindske rødme og irritation i huden og modvirke hævelse. Den er derfor god i din øjencreme, fordi øjenområdet er tyndt og ekstra sårbart. 

Øjencreme med hvid te fra Mellisa, Matas, 129 kr.
Øjencreme med hvid te fra Mellisa, Matas, 129 kr.

Rosenvand beroliger huden

Rosenvand har været kendt i ­årtusinder, fordi vandet har en helende og beroligende effekt på huden. Det er derfor godt, hvis din hud er irri­teret ­eller tør, eller hvis du lider af uren hud. Brug rosenvand i løbet af dagen til fiksering af makeup, til hævede øjne eller ­aromaterapeutisk til at berolige kroppen.

Rose Water Elixir’ fra SARD ­Kopen­hagen Apoteket, 179 kr.
Rose Water Elixir’ fra SARD ­Kopen­hagen Apoteket, 179 kr.

Kakaosmør heler og fugter

Kakaosmør, der udvindes af kakaobønner, smelter bogstavelig talt ind i huden og har i århundreder været brugt af healere på grund af dets egenskaber, der virker reparerende og blødgørende for huden. Det kan også afhjælpe strækmærker, ar og irriteret og eksemplaget hud. Og så dufter det virkelig skønt!

Bodylotion fra Rabot 1745, Hotel Chocolat, 210 kr.
Bodylotion fra Rabot 1745, Hotel Chocolat, 210 kr.

Ingefær styrker – hovedbunden

Ingefær sætter gang i blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket kan være med til at styrke håret – fra bunden, så at sige. Ingefær virker samtidig udrensende og beroligende på hovedbundens talgkirtler og er derfor velegnet til dig, der lider af en ­irriteret hovedbund. Desuden kan knolden give håret glans på grund af indholdet af zink og fosfor.

Shampoo med ingefær, The Body Shop, 85 kr.
Shampoo med ingefær, The Body Shop, 85 kr.

Æg giver huden næring

Æg lyder måske ikke som noget, du har lyst til at putte i ansigtet, men æggeblomme kan faktisk være med til at forbedre vævet på grund af indholdet af lutein. Desuden ­indeholder æg store mængder A-, B- og D-­vitamin, som øger celleaktivi­teten i huden. 

Ansigtsmaske med æggeblomme fra Too cool for school, Sephora, 150 kr. 
Ansigtsmaske med æggeblomme fra Too cool for school, Sephora, 150 kr.

Kig efter vitaminerne i dine skønhedsprodukter

A-vitamin hjælper mod tør hud og stimulerer cellefor­­­ny­el­sen. Det er derfor et af de mest virkningsfulde vitaminer i kampen mod rynker.

B-vitamin er en antioxidant, som findes i mange udgaver. B3 er anti-inflammatorisk, mens B12 er effektivt mod kløe og følsom og tør hud.

C-vitamin hjælper huden til at producere kollagen. Kollagen får huden til at se sund og fast ud. Det er samtidig anti­inflammatorisk og derfor godt mod rødmen.

E-vitamin giver din hud fugt. E-vitamin er en af de kraftigste antioxidanter, der findes. Det beskytter og reparerer huden og har samtidig fugtende egenskaber.