Gadgets der gør det nemmere at leve grønt

Et dampskab til rens, en timer til din strøm og et køleskab, der får maden til at holde tre gange længere. Her er 10 gode gadgets, der gør dit hjem lidt grønnere.

 

1. Gå efter ­intelligente LED-pærer

En pære er ofte tændt i 1.000 timer om året. Det kan derfor godt betale sig, at du skifter dine ­almindelige pærer ud med LED, som bruger omkring 80 % mindre strøm end glødepærer. Gå efter LED-pærer, du kan styre fra din smartphone. Pærerne fra Trust har energimærke A+, og du kan dæmpe lyset helt ned til 10 grader og tænde og slukke med din smartphone. Så kommer du aldrig hjem til et hus med lyset tændt.

Start Kit med to LED-pærer fra Trust ZigBee, Elgiganten, 599 kr.

 

2. Hold styr på varmen med din smartphone

Med en termostat koblet op på din smartphone, kan du holde styr på varmen og spare penge på din varme­regning. En digital termostat kan nemlig holde øje med alle rum, og den kan sørge for at opvarme dit hus, når du er på vej hjem, eller skrue ned for varmen, når sidste mand går.

Smart Termostat, Starter Kit fra Tado, Power, 1.835 kr.

 

3. Køb et ­køleskab med biofresh

Et køleskab er jo ikke bare et køleskab. De findes i et hav af udgaver med nye smarte funktioner. En af de populære er en biofresh-skuffe, der får dine grøntsager og andre madvarer til at holde hele tre gange længere og dermed reducerer madspild. Liebherr har energimærkning A+++ og to Biofresh-skuffer. Du kan også holde øje med dine varer på den indbyggede 2,4 tommer-skærm eller Bio­Fresh-app’en.

Køleskab, Comfort fra Liebherr, Elgiganten 11.599 kr.

 

4. Brug opvask i stedet for håndvask

En opvaskemaskine med lavt vand- og varmeforbrug bruger omkring 10 liter pr. opvask, mens en opvask i hånden hurtigt bruger fem gange så meget, oplyser Forbruger­rådet Tænk. Det er derfor meget mere vandsparende med en opvaskemaskine – hvis du ikke skyller dit service af og fylder maskinen op. Du kan desuden spare 10-20 procent strøm ved at vaske på 50 grader i stedet for 64 grader.Vaskemaskinen fra Asko er energivenlig med et vandforbrug på 9,7 liter pr. opvask og energi­klasse A+++.

Opvaskemaskine DI7100W fra Asko, Power, 7.999 kr.

 

5. Tag el-løbehjulet i stedet for bussen

Plejer du at tage bussen på arbejde eller ned til toget? Hop på el-løbehjulstrenden, og snup turen i den friske luft på to hjul i stedet for. Så sparer du både på bustransporten og får frisk luft samtidig. Du kan, som et plus, tage løbehjulet med dig i toget, så du også kan bruge det, når du stiger af toget igen – det fylder nemlig ikke nær så meget som en cykel og er lidt mere handy. Det er derfor både praktisk, smart og ret sjovt! Elektronisk løbehjul

Ninebot ES2 fra Segway, Elgiganten, 4.999 kr.

 

6. Rens selv dine kjoler og jakkesæt uden kemi

Et digitalt dampskab er en perfekt tilføjelse for modeentusiasten og businessmanden. Det er nemlig ikke bare til damp, men også til at stryge, presse og rense tøjet. Det hele foregår med 100 procent damp, helt uden kemikalier eller sæbe. Skabet sparer således tøjet for flere ture på renseriet. Døjer du med allergi? Skabet er også ret praktisk for allergikere, da det kan fjerne støvmidler, hunde­hår og pollen. Du kan rense alt fra tøj til ­puder, bamser og tæpper,som kan drille mange i pollen-sæsonen.

Dampskab, Styler fra LG, Power, 19.999 kr.

 

7. Damp dit tøj med en ­håndsteamer

Vidste du, at 99,9 procent af bakterierne forsvinder, når du damper dit tøj med en tøjdamper? Damp fjerner samtidig lugt og kan bruges på sarte materialer som silke og kashmir. Det slider samtidig mindre på dit tøj, som dermed holder længere. Vask slider nemlig meget mere på tøjet end brugen af det. Damperen fra Phillips kører kun på damp, og så er emballagen lavet af genanvendeligt materiale, og brugervejledningen er af genbrugspapir.

Hånddamper, Steam & Go fra Phillips, Power, 499 kr.

 

8. Sæt timer på din strøm

Står dit fjernsyn og din radio på standby, når du ikke bruger det? Det gør det i rigtige mange hjem, da vi ofte kun slukker på fjernbetjeningen eller knappen – og så bruger dit elektronik stadig standby-strøm. Sænk dit strømforbrug med en smart-timer på dine stikkontakter. Timeren kan programmeres til at tænde og slukke på bestemte tidspunkter.

Elektronisk timer, E:ZO, Power, 79,95 kr.

 

9. Kog altid vand i elkedlen

Det er mere energivenligt at koge 1 liter vand i en elkedel end at koge 1 liter vand på et komfur – uanset om du har gas, el eller induktionskomfur, eller om det er til te eller grøntsager. Vidste du i øvrigt, at du kan spare 30 procent strøm ved at koge kartoflerne i 2-3 dl vand i stedet for at dække kartoflerne helt? Husk at bruge en god gryde med låg, så sparer du også energi.

Elkedel, Daily Collection fra Phillips, Elgiganten, 549 kr.

 

10. Gå efter kilowatt og kvalitet

En god ­vaskemaskine skal ikke kun være energi­mærket. Den skal også holde i mange år og være lav på kilowatt i forhold til vaskemaskinens størrelse for at være energivenlig. Vaskemaskinen fra Elec­trolux er en af de mest holdbare på markedet. Den har energimærke A+++, og har plads til 10 kilo tøj. Vaskemaskinen er samtidig designet til at passe bedre på dit tøj. Vaskemaskine,

Perfect­Care 9000 fra ­Electrolux, Elgiganten, 9.999 kr.