Hårbøjlerne har indtaget modebilledet og er blevet sæsonens go-to hår accessories. Uanset om du er fra generationen, der gik med hårbøjler i 90’erne, eller om du har fået kendskab til hårpynten via Blair Waldofs misundelsesværdige garderobe, så er der én ting der er sikkert: hårbøjler er kommet for at blive. Hårbøjler kan fungere som prikken over i’et til hvilket som helst outfit, da de binder dit sæt sammen på en gennemført måde. De giver et feminint touch og skaber en smuk helhed. Desuden er de praktiske, da de holder håret væk fra ansigtet og kan fungere som kamuflage til dårlige hårdage. Hvad mere kan man ønske sig?!
