fbpx

En Forårsdag i FRBC, Shopping

En forårsdag på Frederiksberg

Kaffe, kunstudstilling og nye ­kinesiske pandaer. Vi har sammensat den ­skønneste forårsdag på Frederiksberg.


Kl. 8.30: Start med et morgenboost

Begynd dagen med en ‘Clear Vision’ med butternut squash, citron og æble to go. Clear Vision er fuld af vitaminer og fibre, som både mætter og giver dig god energi.

Joe & The Juice , FRBC Shopping

Juice, Clear Vision, Joe & The Juice, fra 45 kr.


Kl. 9.00: Gå en morgentur i Landbohøjskolens Have

Haven ligger bare 500 meter fra FRB.C Shopping og er fuld af planter og træer, som er særligt smukke i foråret, når bladene er ved at springe ud. Gå på opdagelse i de mange forskellige blomster, eller nyd den smukke sø i morgensolen.

Landbohøjskolens Have, FRBC Shopping


Kl.  10.00: Nyd en morgenbowle og en Golden Latte

Tid til morgenmad! Prøv 42Raws økologiske Acai-bowl og en lun og lækker Golden Latte – en latte på gurkemeje, peber, kanel og hjemmelavet mandelmælk.

Morgenbowle, 42 RAW, FRBC Shopping

Golden Latte, 42Raw, 50 kr. Acaibowl, 42Raw, 89 kr.


Kl.  10.30: Oplev de helt nye pandaer i Zoo

Zoo har fået nye bløde beboerr: Xinh Er og Mao Sun fra Kina. De to pandaer flytter i april ind i det nye pandaanlæg i Zoo. Anlægget er tegnet af Bjarke Ingels Group og består af både bjerge, bambus og skove med glas hele vejen rundt. Du kan derfor komme helt tæt på de fantastiske dyr.

Zoo, Pandaer, FRBC Shopping

Læs mere om de nye pandaer på zoo.dk.

Psst … Husk en Starbucks-kaffe to go på vejen.

Starbucks, Latte, FRBC

Caffé latte Grande, Starbucks, 45 kr.


Kl.13.30: Prøv en frokostwrap

Hold din frokostpause i Palæos hyggelige café på plan 3. På menuen finder du blandt andet de populære, sunde wraps lavet af økologiske æg og grøntsager med fyld. Snup en friskpresset palæojuice eller proteinshake til.

Hønewrap, Paleo, FRBC

Hønewrap, Palæo, lukket 85 kr. åben (50% mere fyld) 120 kr.

Juice, Palæo, lille 45 kr. stor 55 kr.


Kl.14.00: Tag på forårsshopping

Find dine nye forårsfavoritter i Frederiksberg Centret. Shop løbetøjet til den nye sæson, forårets cool denim, festtøjet, boligens fineste farver, lækre sneaks og alt til de små og større børn.


Kl. 15.30: Tid til kaffepause

Smag en drøm af en hjemmebagt kage på Holm’s Café. På menuen er der alt fra brownies til cheesecake, hindbærmousse og frugttærte. Find din favorit ved disken, hvor du kan se dagens lækreste hjemmebag.

Holms, Bageri, Stemning, FRBC Shopping

Hindbærmousse med hvid chokolade på chokoladebund, Holm’s Café, 56 kr.


Kl. 16.30: Oplev kunstudstillingen SUPERFLEX

Se en anden side af Cisternerne, når kunstnerkollektivet SUPERFLEX i en ny udstilling oversvømmer det tidligere vandreservoir. Udstillingen hedder ‘It’s not the end of the world’ og starter med, at du får udleveret et par gummistøvler, du skal trække i. Med sci-fi-elementer kan du opleve SUPERLEX’ surrealistiske scenarie under jorden, hvor klimaforandringer har ændret hele samfundet.

Oplev kunstudstillingen SUPERFLEX, FRBC Shopping

Læs mere på cisternerne.dk


Kl. 19.00: Slut af med gourmetpizza og champagne

Afslut din forårsdag på Frederiksberg med en sprød gourmetpizza på Classic Pizza. Her kan du få alt fra Bangkok til cowboy og Hong Hong-inspirerede udgaver. Nyd pizzaen i godt selskab med et glas bobler eller franske rødvine.