Friske rispapirruller med okse, grøntsager og peanutdip

Rispapirruller som er hurtige at lave, delikate og lækre som enten snack, appetizer, forret eller en let frokost.
Server dem med en velsmagende peanutdip til.

 

Sådan gør du:

  1. Krydr bøfferne med salt og peber, og steg eller grill i ca. 3 min. på hver side.
  2. Afkøl bøfferne, og skær dem så i tynde skiver.
  3. Skær agurken i meget tynde stave.
  4. Halver avokadoerne, fjern stenene, og skær i skiver.
  5. Dryp citronsaft over.
  6. Rens forårsløgene, og skær mangoen i tynde både.
  7. Skyl purløget.
  8. Fyld en stor skål med meget varmt (ikke kogende) vand, og udblød rispapiret ét ark ad gangen.
  9. Rispapiret skal kun dyppes i vandet, indtil det er blødt.
  10. Læg skiver af bøf, agurk i stave, avokado, forårsløg, mango, purløg, og drys med sesamfrø, på midten af rispapiret.
  11. Rul sammen, og begynd forfra med næste rulle.
  12. Røringrediensernetil peanutcremen sammen.
  13. Servér rispapirrullerne med peanutdippen.

Måltid for 4 personer

Rispapirruller
2 stk Oksebøf
8 stk Rispapirruller
1 spk. Sesamfrø
1 Bundt Purløg
1 stk Mango
1 Bundt Forårsløg
1/2 stk Citron
2 stk Avocado
1 stk Agurk 
1 knivsp. Sort peber
1 knivsp. Køkkensalt

Peanutdip
1 dl Kokosmælk
100 g Peanutbutter 
2 spk. Soja