fbpx
Plantebaseret opskrift

Guide: Plantebaseret kost

Drømmer du om inspiration til et sundere køkken for både krop og sind? Hop med på den superpopulære madtendens lige her: Plantebaseret kost.

    Hvorfor plantebaseret?

    Fordi vi her får massevis af alle de mineraler, vitaminer og sunde fedtsyrer, der er gode for kroppen.

    Det spiser du:

    Plantebaseret kost er vege­tarisk, og størstedelen af maden kommer fra planter. Det vil sige frugt, grønt, bælgfrugter, nødder, frø, kerner og fuldkorn. Men kosten indeholder også både æg og ost.

    Det spiser du ikke:

    Sukker, hvid pasta, hvidt mel, hvide ris, sodavand, usund olie, soyaprotein eller kød­erstatninger.

    http://Plantebaseret%20opskrift

    Plantebaseret opskrift: Samosa med kartoffel, løg og ærter

    Nadia Mathiasens opskrift på sprøde indiske samosaer er perfekte som en del af en buffet, i madpakken eller som et hovedmåltid med en god salat og chutney til. De er et stort hit hos de fleste  – også hos dem, der ikke følger en plantebasert kost til hverdag.

    Plantebaseret Samosa

    (ingredienser til 4 personer)

    2 løg
    2 fed hvidløg
    10 g ingefær
    1/2 bdt. koriander
    1 tsk. garam masala
    1 tsk. spidskommen
    1 tsk. stødt koriander
    1/2 tsk. gurkemeje
    Olie til stegning
    500 g kogte kartofler i tern
    150 g ærter
    1 pakke filodej
    1 spsk. citronsaft
    Salt og peber

    Plantebaseret Myntechutney

    1 bdt. mynte
    1 bdt. koriander
    1 fed hvidløg
    1 grøn chili
    1 tsk. spidskommen
    2 1/2 dl yoghurt naturel
    Saften fra 1/2 citron
    Salt

    Sådan gør du

    1. Pil og hak løg og hvidløg. Skræl ingefær, og hak den, inden du til sidst også hakker korianderen.
    2. Varm en sjat olie i en gryde, og sautér løg, hvidløg og ingefær ved jævn varme, til løgene er klare. Tilsæt krydderier, kartoffeltern og ærter, og sautér videre et minuts tid.
    3. Mos kartoflerne lidt med en grydeske og tilsæt citronsaft og hakkede koriander. Smag derefter til med salt og peber, og sæt retten til side.
    4. Pensl filodejen med olie på begge sider og skær den ud i rektangler. Læg cirka to spiseskefulde fyld i dejens ene hjørne og fold hjørnerne sammen omkring fyldet, så du får en trekant. Fortsæt med at folde, så trekanten får flere lag dej.
    5. Pensl igen med olie, og steg samosaerne i ovnen ved 210 grader i cirka 15 minutter, til de er gyldne og sprøde.
    6. Pluk myntebladene til chutneyen, og hak korianderen groft.
    7. Blend med resten af chutneyingredienserne, og smag til.
    8. Servér samosaerne med myntechutneyen og flere indiske retter, eller med en god salat.

    Vil du have flere smagfulde opskrifter på plantebaseret kost?

    Så er bogen “100 kødfrie dage” af Nadia Mathiasen lige noget for dig! Den kan købes i Bog & idé for 249,95 kr.

    100 kødfrie dage af Nadia Mathiasen hos Bog & idé

    8 råd, der sparker smag og sundhed i din kødfrie kost

    1. Lad krydderier som citrongræs, spidskommen og sød basilikum blive en del af dit faste krydderiskab.

    2. Husk umamirige ingredien­ser. Du finder det i ost, særligt parmesan, men også fiskesauce, soya, svampe, tang og tomater.

    3. Tilføj protein i form af linser, bønner, kikærter, tofu og mejeriprodukter.

    4. Spis efter sæsonen og gerne fra danske landmænd.

    5. Vandholdige ingredienser som tomat bliver intensiveret, når de bliver bagt i lang tid, inden de kommer i supper eller salater.

    6. Lav dressinger, der indeholder både surt, salt og sødt.

    7. Gå efter usaltede nødder og kerner.

    8. Tilføj fuldkorn som hel hirse, havregryn og brune ris.

    Ingredienser til flere plantebaserede retter

    Find det rette køkkenudstyr

    http://Plantebaseret%20frokost%20fra%20Frederiksberg%20Centret

    Spis plantebaseret i FRB.C Shopping

    Du kan spise plantebaseret hos både 42Raw og Palæo på plan 3. Prøv f.eks. de smagfulde salater fra Palæo, som denne med grønkål og græskar.

    Rul til toppen