Hverdagsret: Lakridshakkebøffer med rødkålssalat

Til to personer skal du bruge:

Snapt syltede løg:

1 rødløg
1 alm. løg
2 spsk hyldeblomssaft
1 spsk akaciehonning
1 spsk æbleeddike
2 spsk olie
Lidt salt og peber at smage til med

Bøf:
350-400 g hakket oksekød med lav fedtprocent, gerne friland
Rosenpeberkorn (røde peberkorn)
Lakridspulver
Lidt salt og peber at smage til med, lidt olie til at stege i

Rødkålssalat med grape:
1/4 rødkål (afhængig af størrelse)
1 grape
1 dl æbleeddike
2 spsk akaciehonning
1 spsk olivenolie
60 g ristede mandler
75 fetaost (Irma har en øko én, som er vanvittig god!)
Frisk mynte

Fremgangsmåde:

1. Tag en skål – bland hyldeblomstsaft, honning, eddike, olie, salt og peber sammen i skålen. Pil løgene og skær dem i tynde både. Hæld dressingen over løgene og lad det strå og trække i minimum 15 minutter.

2. Form dine to bøffer. Bland rosenpeber og lakrids på en tallerken. Rul bøfferne på kanten i blandingen på tallerken.

3. Steg bøfferne i olie på panden – ca. fire til fem minutter på hver side.

4. Kålen skæres i strimler. Skræl grapen og skær den i både. Bland kål, grape og de ristede mandler. Kom eddike, olie og honning over kålblandingen, og vend det hele rundt. Smuldr fetaost og tilføj mynten til slut.

5. Server bøffen på en bund af rødkålssalat og top med de syltede løg, voila!