Julehygge frbc

Julehygge med duft og smag

Når den krydrede duft fra den hvide gløgg blander sig med æbleskivernes sødme, er der fyret godt op under julestemningen.


Julehygge med Gløgg og Æbleskriver

1. Skål, Bahne, 30 kr.

2. Glas fra Aida, Bahne, 63,20 kr. for 4 stk.

3. Serviet, H&M Home, 39,95 kr.

4. Asiet fra Lyngby Glas, Imerco, 299,95 kr. for 4 stk.

5. Gaffel, HAY/v. Bahne, 249 kr. for 5 stk.

6. Æbleskivepande fra Le Creuset, Imerco Home, 999,95 kr.


Æbleskiver med appelsin og kardemomme

Æbleskiver

  • 5 dl hvedemel
  • 1/2 tsk salt
  • 2 tsk sukker
  • 1 tsk kardemomme
  • 1 tsk natron
  • 1/2 tsk revet appelsinskal
  • 3 æg
  • 4 dl kærnemælk
  • 3 spsk koldpresset raps-olie
  • Saft af 1/2 appelsin
  • Rapsolie til stegning

Sæt i gang:

Bland mel, salt, sukker, kardemomme, natron og revet appelsinskal sammen i en skål.

Skil æggene i blommer og hvider, pisk blommerne med kærnemælk, og rør det i de tørre ingredienser. Tilsæt også rapsolie og lidt appelsinsaft. Hæld dejen i en kande, og lad den hvile i ca. 1/2 time i køleskabet.

Pisk derefter æggehviderne stive, og vend dem i dejen. Den første skefuld hvider bankes godt og grundigt ind, og derefter kan resten af de piskede hvider nemt foldes forsigtigt i dejen uden tab af luftighed.

Opvarm æbleskivepanden og hæld lidt olie i hvert hul. Det er kun nødvendigt at hælde olie i panden til det første hold æbleskiver, når dejen er tilsat olie. Fyld hullerne trekvart op med dej. Vend æbleskiverne, når de begynder at stivne og hæve i kanterne – brug en gaffel eller en tandstik til at vende med, og drej dem flere gange under bagningen, så de bliver fine og runde.

Tjek, om æbleskiverne er gennembagte, ved at stikke i dem med tandstikken eller en kødnål – hvis der hænger dej ved, må skiverne bages noget længere.

Hold evt. de færdige æbleskiver ­varme i ovnen, mens du bager videre.

Serverer æbleskiverne med et let drys flormelis, og spis dem med ­syltetøj.  


Hvid gløgg med ­frugtbrændevin og pære

Gløgg

6-8 glas

  • 5 dl god koldpresset æblemost
  • 3 dl vand
  • 2 dl koncentreret hyldeblomstsaft
  • Saft af 1/2 citron
  • 2 spsk rørsukker
  • 1 stjerneanis
  • 3 hele sorte peberkorn
  • 1 kardemommekapsel
  • 1 skive ingefær (1/2 cm)
  • 1 pære
  • 1/2-1 dl pære- eller æble-brændevin
  • 30 g lyse rosiner

Sæt i gang:

Kom alle ingredienserne (undtagen brændevin, pære og lyse rosiner) i en gryde og kog dem op. Tag herefter gryden af varmen, og lad gløggen trække i 1/2-1 time, så den kan tage smag af alle krydderierne.

Sigt gløggen, og varm den let op igen, smag evt. til med lidt ekstra citronsaft og frisk ingefær. Tricket med frisk ingefær er at rive lidt på den fine side af et rivejern, og så presse det imellem to skeer, så det kun er den rene, stærke ingefærsaft, der ryger i gløggen.

Tag gløggen af varmen, og smag den til med brændevin – den må ikke koge, efter at brændevinen er kommet i. Det gælder sådan set også ­ingefærsaften. Kogning ændrer smagen fra tydelig ingefæragtig til brændende.

Skær pæren i kvarter, befri den for kernehus og skær frugtkødet i små tern.

Fordel pæretern og lyse ­rosiner i 6-8 varmefaste glas, og hæld den varme gløgg oveni. Server straks.

Tip! Pres eventuelt selv æblemost til gløggen – det giver en -ekstra dejlig smag.


Den nemme løsning:

Æbleskriver fra Karen Volf
Æbleskiver fra Karen Volf, føtex, 26,95 kr.
Gløggmix
Gløgg mix, Sv. Michelsen, 39 kr.
Claus Meyer opskrift
Opskrifterne er fra ‘Almanak’ af Claus Meyer Bog & idé, 399,95 kr.