Opskrifter, The Global Kitchen, FRBC Shopping

The global kitchen

Kom med os, når vi henter inspiration til nye smagsoplevelser i spændende og eksotiske køkkener langt væk fra det danske.


Japan

Japanernes sans for enkelhed og respekt for råvarer har givet deres køkken en særlig status i Norden. Især de simple, men smagfulde ramen-supper dukker op alle vegne i alskens variationer, men med ét til fælles: den gode grundbase.

Japan, Globale opskrifter, FRBC. Shopping

Beef Bone Ramen

SUPPEN

  • 18 dl god oksekødsfond
  • 4 portioner ramen nudle
  • 4-6 spsk japansk soja
  • 1 tsk sesamolie

TOPPINGS

  • 400 g oksekød med en god
    fedtmarmorering. Evt. entrecotes
  • 3 forårsløg i tynde skiver
  • Friterede skalotteløg
  • Ristede og knuste sesamfrø – både sorte og hvide

SÆT I GANG:

Skær kødet på langs, så du får to smalle stykker.

Brun kødet af på en varm pande, og så det stadig er rosa indeni. Når kødet er kølet af, skæres det i tynde skiver.

Skær løgene i tynde både, og dyp dem i en blanding af 1/2 dl øl, 50 g hvedemel og et nip bagepulver. Friter dem i brandvarm olie, og tør på køkkenrulle.

Kog nudlerne efter anvisningen på pakken.

Varm fonden i en stor gryde.

Hæld fonden op i 4 forvarmede skåle, hvorefter du tilføjer soja, risvinseddike og sesamolie til hver skål.

Tilsæt nudlerne, arranger nogle skiver kød, og drys de resterende toppings på retten.


Italien

Italienerne har en særlig evne til at få meget få råvarer til at smage himmelsk. Og det bunder selv-følgelig i, at deres råvarer er af høj kvalitet; tomaterne smager af den sol, der har varmet dem, osten smager af den rigtige lagring, og den friske pasta smager af den kærlighed, der er lagt i den. Og nå ja, vinen hjælper jo også.

ForårssouffléItalien, opskrift, FRBC Shopping

6 PERS.

  • 1 løg
  • 1 fast courgette
  • olivenolie
  • 1 bundt asparges (350 g)
  • 3 kviste frisk mynte
  • 100 g friskbælgede ærter
  • 1 dl pinot bianco-hvidvin
  • 6 store æg

SAUCE

  • 20 g usaltet smør, plus ekstra
  • til fadet
  • 30 g hvedemel
  • 5 dl letmælk
  • 100 g parmesan
  • 1 hel muskatnød, til at rive af
  • 100 g toma, fontina eller
  • taleggio

SÆT I GANG:

Hak løg og courgette fint. Svits begge dele med 2 spsk olie i en stor pande i 10 min. under jævnlig omrøring. Bræk enderne af aspargesene, læg et par stykker til side, og skær resten i tynde skiver. Pluk bladene af ­mynten, og hak dem fint. Vend mynten og aspargesskiverne på panden sammen med ærterne og vinen. Kog videre i 10 min., til alt er mørt.
Flæk de sidste asparges, og blancher dem i kogende saltet vand i 2 min., dryp af. Varm ovnen op til 180°C.

Sauce: Smelt smørret i en gryde ved jævn varme. Rør melet i, pisk derefter mælken i lidt ad gangen, til saucen er helt glat. Lad det småkoge i 5 min. Riv det meste af parmesanen og lidt muskatnød i, smuldr ­toma’en i, og smag til med havsalt og friskkværnet peber. Hæld halvdelen af saucen i panden med grøntsagerne, mos det godt sammen, og lad massen køle af til stuetemperatur. Stil resten af saucen til side.

Del æggene, og rør blommerne i grøntsagerne. Pisk hviderne stive, og vend dem i grøntsagsmassen. Smør tre mindre ildfaste fade godt, fordel soufflédejen i dem, og læg de blancherede asparges ovenpå. Riv resten af parmesanen ud over og bag souffléerne i 15 min., eller til de er gyldne og har løftet sig. Lun resten af ostesaucen, og server den til.

 

Tip! Ingen italiensk middag uden god vin! Vinafdelingen i føtex i FRB.C Shopping er Danmarks største, og her kan du få vejledning til at finde den helt rigtige flaske.


Indien

Når man taler om det indiske køkken, falder tankerne hurtigt på farverige og spændende krydderier og smagfulde pastaer. Deres skønne retter serveres ofte på store fade til fælles spisning med ris eller friskbagt naan-brød. Og det er bare om at få
fingrene til faddet!

Indien, Opskrifter, FRBC Shopping

Tikka Paneer SizlarIndien opskrift, FRBC Shopping

4 PERS.

  • 12 store stykker paneer-ost, 4 x 4 cm
  • Marinade
  • 2 tsk ingefærpasta
  • 1 tsk hvidløgspasta
  • 1 tsk chili- og korianderpasta
  • 1 tsk grovkornet sennep
  • 2 tsk indisk sambal oelek
  • 2 tsk chilipulver
  • 1 tsk hel spidskommen, ristet
  • og malet /stødt
  • 1 tsk korianderfrø, ristede og malede eller stødte
  • 1 tsk garam masala
  • 1/2 tsk gurkemeje
  • 1 tsk grillkrydderi
  • 1 tsk salt
  • 2 tsk sennepsolie
  • 2 tsk rapsolie
  • 2 spsk. yoghurt naturel
  • saft fra 1/4 lime

SÆT I GANG:

Bland alle ingredienserne til marinaden i en skål, og kom paneerosten i.
Massér ­marinaden ind i osten, pak den ind i husholdningsfilm, og lad den stå på køl i 2 timer. Tænd ovnen på 200 grader. Smør et ovnfast fad med lidt olie, og placer paneerstyk­kerne, så de ikke rører ved hinanden, eller sæt dem på grillspyd. Grill i 10 minutter midt i ovnen, 
og vend ­paneerstykkerne halvvejs. Server med bengalsk tomatsauce, stegte grøntsager og ris.

TILBEHØR:

  • Valgfri stegte grøntsager
  • Ris
  • Bengalsk tomatsauce (opskrift herunder)

Bengalsk tomatsauce

4. PERS.

KRYDDERIER:

  • 10 spsk olie
  • 1,5 tsk hele fennikel frø
  • 1,5 tsk brune sennepsfrø
  • 3 tsk ristet og stødt spidskommenfrø
  • 4 tsk ristet og stødt korianderfrø
  • 1 til 2 tsk salt
  • 2 tsk garam masala
  • 2 finthakkede løg
  • 5 cm revet ingefær
  • 12 fed knuste hvidløg
  • 1-2 chilier – mængden afhænger af styrken.
  • 4 spsk friskhakket korianderblade
  • 2 dåser flåede tomater
  • 140g tomatpuré

SÆT I GANG:

Klargør løg, ingefær, chili, hvidløg og korianderblade ved at hakke og rive som anvist. Rist korianderfrøene og spidskommenfrøene og mal dem efterfølgende i en krydderimølle eller i en kaffekværn. Opvarm olien i en gryde til middel varme, hvorefter du tilføjer fennikelfrøene og sennepsfrøene. Når frøerne ”popper” i olien, er det tid til at tilføje løg og ingefær, som skal steges til de tager farve. Tilsæt nu hvidløg, chili og de stødte frø, og steg det hele i 2 min. Tilføj tomatpuré og flåede tomater og rør blandingen godt sammen. Lad det simre i 30 min under låg. Tilsæt garam masala og korianderbladene, og så er din sauce klar til servering.


Vietnam

Gadekøkkenerne i Vietnam er noget, vi knuselsker i Danmark, og deres brug af sprøde grøntsager, salte saucer og små fingerretter har vundet stort indpas i mange danske hjem. Det er både nemt at forberede, hyggeligt at spise sammen og dejlig grønt og sundt.

Vietnam, Opskrifter, FRBC Shopping

Vietnamesisk mad, opskrift, FRBC Shopping

Ægnudelsalat

STOR

  • 200 g brede risnudler
  • 2 fed hvidløg
  • 1 løg
  • 2 gulerødder
  • 1 spidskål
  • 50 g bredbladet persille
  • 4 æg
  • 3 spsk fiskesauce
  • 1/2 tsk stødt sort peber
  • neutral olie til stegning
  • 200 g bønnespirer
  • 4 spsk knuste peanuts
  • soja

SÆT I GANG:

Læg nudlerne i koldt vand i 30 min. Hæld vandet fra, og lad nudlerne ­dryppe godt af.

Gør grøntsagerne i stand. Skær ­hvidløg i skiver, løg i tynde både, og gulerod og spidskål i fine strimler. Hak persillen groft.

Pisk æggene sammen med fiskesauce og peber. Varm olien op i en sautere­pande eller wok, og steg æggene til en grov omelet. Kom den over på en tallerken.

Svits derpå hvidløg, løg og gulerødder i sauterepanden. Tilsæt nudlerne, og steg dem i ca. 3 min. Kom omeletten tilbage i sauterepanden, og rør den sammen med nudlerne.

Anret den rå spidskål og bønne­spirerne på et stort fad, hæld derefter nudlerne over, og drys til sidst med persille og peanuts.

Server nudelsalaten med soja til.

 

Tip! Find lige det eksotiske specialprodukt du søger i føtex’ store specialafdeling.