Alt, hvad I har brug for til fastelavn

Fastelavn er mit navn, boller vil jeg haaaave! Fastelavn er en af årets sjoveste højtider, som langt de fleste børn elsker! Derfor er det oplagt at gøre fastelavnsforberedelser til en kreativ tradition, som hele familien kan hygge sig med. Vi har samlet alt, hvad I skal bruge til en underholdende, fantasifuld og kreativ fastelavnsdag!

 

Flotte kostumer

Skal dit barn være seje Pippi Langstrømpe, en hurtig racerkører eller noget helt tredje? Lad ungerne selv være primus motor på deres udklædning, så de kan blive lige præcis det, de aller helst vil være! Det betyder måske, at I kommer til at bruge et par timer i BR og H&M, men hvad gør man ikke, for dem man elsker?

 

Kreativ ansigtsmaling

Kan du gætte, hvem jeg er? Suppler det nøje udvalgte kostume med en fantasifuld ansigtsmaling! Her bliver du nok nød til at hjælpe børnene lidt på vej – men bare rolig. Du behøver hverken være kunstner eller makeupartist for at lave en flot sminke. Hos Panduro kan du nemlig få tips og tricks til seje og søde motiver, så ansigtsmalingen bliver let som en leg.

 

Hjemmelavet fastelavnsris

Nu er det tid til at klippe klistre, for der er ingen fastelavn, uden fastelavnsris! Pynt de fine grene med alt fra sløjfer af silkebånd til hjemmelavet blomster af filtdutter, og gå all-in på fjer! Placér fastelavnsrisene i farverige vaser, og lad dem pynte i hele februar.

 

Farverig fastelavnstønde

Hvem bliver den store kattekonge i år? Selvom fastelavnstønder (heldigvis) ikke har noget med katte at gøre længere, så er slå-katten-af-tønden en uundgåelige tradition. Køb jeres egen fastelavnstønde, og lad ungerne dekorere den, præcis som de har lyst til. I kan f.eks. klippe sjove katte af karton og pynte dem med skøre øjne.

 

 

 

Få mere inspiration til timevis af familiehygge her!