Sorte Converse sko til børn Frederiksberg

Sådan finder du de rigtige børnesko

Voksetillæg? Velcro eller snøre? Bred eller smal fod? Det kan godt være lidt af en jungle af finde de rigtige sko til børnene. Vi iler til undsætning med en trin for trin-guide, der giver dig alle svarene inden du køber dit barns nye forårssko.


Trin 1: Længden på foden

Det vigtigste er at få målt børnenes fødder, og gerne hver tredje uge, fordi små børns fødder vokser i ryk.

Du kan få målt barnets fod i de fleste skobutikker eller gøre det selv ved at placere dit barns fod på et A4-ark med hælen og papirets kant op ad en væg. Tegn en streg ved den længste tå og mål fra papirets kant til stregen. Husk at måle begge fødder, da der kan være forskel på fødderne.

TIP “Hos ECCO kan du få et kort til din mobil, hvor du kan skrive målene ind og få en reminder, når det er tid til at måle igen, så du ikke glemmer det,” fortæller Josephine, der er elev i ECCO i Frederiksberg Centret.

 

Trin 2: Den rigtige størrelse

De fleste skomærker har en tabel, hvor du kan se, hvilken størrelse du skal vælge, når du kender fodens længde. Til de helt små er det en god idé at købe et par sko, der er cirka 1 centimeter længere end barnets fod, så der er plads til bevægelse, uden at skoen sidder for løst. Er barnet lidt større, må voksetillægget godt være 1,5 centimeter.

TIP “Nogle børnesko, blandt andet dem i størrelse 27-40 fra ECCO, har en lille kant i indersålen, så du kan se, hvor meget børnefoden kan vokse. Tag sålen ud engang i mellem og mål, så kan du holde øje med om skoen passer,” fortæller Josephine fra ECCO.

 

Trin 3: Den rigtige sko

Gå efter sko, som er lette og åndbare og kan spændes rigtig godt på foden. Om det skal være med velcro eller snøre er en smagssag. Fordelen ved velcro er, at barnet kan få en følelse af, at det selv kan, mens fordelen ved snørebånd er, at barnet netop ikke selv kan få snøren op.

TIP Har dit barn brede fødder, er det desuden en god idé at gå efter de danske mærker, da de generelt er lidt bredere end for eksempel de franske og italienske.



Ti tips til børnesko

  • Køb det første par sko, når børnene kan gå et par skridt selv, lyder tommelfingerreglen. Før det kan børnene bruge bløde begyndersko indendørs.
  • Voksetillægget skal være 1-1,5 centimeter for sko og støvler og 1 cm for sandaler, så der er plads til at vokse, uden at de bliver for store.
  • Mål barnets fod hver tredje uge, så du er sikker på, skoene passer.
  • Køb sko med velcro, elastik eller snørebånd, så skoen kan sidde tæt omkring foden.
  • Køb lette sko, så barnet kan få fødderne med sig uden besvær.
  • Vælg materialer som læder, tex-membraner og uld, der sikrer at foden kan ånde.
  • Vælg en sål, der er blød og fleksibel, så den kan følge fodens bevægelser.
  • Hælkappen skal være fast og sidde helt tæt, så der er mest mulig støtte.
  • Genbrug ikke fodtøj, hvis der er brugt meget, fordi skoen former sig efter foden på den første ejer.
  • Spørg en ekspedient til råds, hvis du er i tvivl. De kan hjælpe med at finde den sko, der passer bedst til dit barns fod.

 

Besøg din favorit skobutik på Frederiksberg i dag. Her kan du købe sko til dit barn i FRB.C Shopping:

Bahne · ECCO · Føtex · H&M · INTERSPORT · Skoringen · SPORTMASTER · The Athlete’s Foot ·  Tinderbox

 

Adidas Superstar, The Athlete's Foot, 530 kr.
Ecco, ECCO, 750 kr.
Ecco, ECCO, 750 kr.
Nike, The Athlete's Foot, 780 kr.
Nike, The Athlete's Foot, 850 kr.
Stan Smith by Adidas, Bahne, 529 kr.
Bisgaard, Tinderbox, 649 kr.
Bisgaard, Tinderbox, 699 kr.
Ecco, Skoringen, 550 kr.
Bisgaard. Skoringen, 650 kr.
New Balance, INTERSPORT, 499,95 kr.
Bisgaard, Tinderbox, 649 kr.