Stor guide til de bedste løbesko

Guide: Sådan finder du de rigtige løbesko

Gode løbesko gør ikke kun løbeturen bedre. De støtter også dine knæ og mindsker overbelastning. Men hvordan finder du de helt rigtige? Bliv klogere her, hvor løbeekspert fra Intersport Michael Christiansen Dethmer guider dig igennem.

Løb er en motionsform, hvor de fleste kan være med, uanset løbeniveau og form, og så kræver løb nærmest ikke andet end et par gode løbesko. Netop derfor er de rigtige sko også altafgørende. De mindsker nemlig chancen for, at du får ondt i knæ og ryg, og så gør de løbeturen meget bedre.

Der er selvfølgelig et hav af forskellige løbesko med alt fra pronationsløbesko til løbesko med svangstøtte og løbesko fra alverdens mærker som Asics, Nike og New Balance. Det kan derfor være lidt af en jungle at købe til de helt rigtige sko og mange spiller spørgsmålet ’Hvilken løbesko skal jeg vælge?’ Derfor har vi spurgt løbeekspert Michael Christiansen Dethmer fra Intersport, der guider dig til løbesko og løbestil. 

Find guiden til løbesko her:


    http://guide%20til%20pronationsløbesko

    1. Hvilke løbesko passer til din løbestil?

    For at komme hjem med de bedste løbesko, skal du vide, hvilken løber du er.
    “Det er vigtigt at finde ud af, om du løber indad, neutral eller udad, inden du køber nye sko til løb. Det har nemlig betydning for, hvor dine nye sko skal støtte dig. Langt de fleste er enten pronationsløber eller neutrale løbere,” forklarer løbeekspert Michael.

    • Pronationsløbere har en fod, der falder indad, når de løber. Det kan du blandt andet se på gamle løbesko, der vil hælde indad set bagfra.
    • Supinationsløbere har en fod, der falder udad og derfor lander på ydersiden. Gamle sko til således være slidt på ydersiden.
    • Neutrale løbere vil hverken falde ind eller ud og derfor ikke slide ekstra på led og sener. Du vil lande på ydersiden af hælen, rulle videre over mellemfoden og sætte af med storetåen. Gamle sko til således ikke være skæve.

    “For bare et par år siden købte de fleste pronationsløbere pronationsløbesko. I dag sælger vi i stedet mange neutrale løbesko med en tilpasset sål til pronationsløbere. På denne måde kan du få en sål, der passer 100 procent til din fod og din løbestil. Det giver mere støtte end en pronationsløbesko. Derfor vil jeg klart anbefale det,” fortæller løbeeksperten. 

    Få en gratis løbetest, og find din løbestil

    Det er være svært selv at bedømme, hvilken løber du er. Derfor er det en god idé at få lavet en løbetest. Du kan få en gratis løbetest hos både Sportmaster og Intersport i Frederiksberg Centret.

    “En løbetest foregår ved at du løber på et løbebånd, mens vi filmer dine fødder. Herefter kan vi lave en løbeanalyse og se, hvordan din fod rammer. I Intersport har vi også fået en 3D-scanner, hvor vi kan lave et detaljeret foto af dine fødder og derudfra og finde de løbesko, der vil passe bedst til dig,” forklarer løbeeksperten. 

    http://Gratis%20løbetest%20i%20Frederiksberg%20Centret

    2. Hvilket underlag løber du på, og hvor meget løber du?

    Det er ikke kun din løbestil, der har betydning for, hvilken løbesko du skal købe. Løber du ofte på løbebånd, asfalt og på stier som dem, du finder i Frederiksberg Have, skal du have sko til løb med god affjedring, da din krop får ekstra stød fra det hårde underlag.

    “Affjedring giver dig et mindre stød, når du løber, hvilket er godt for både dine knæ og ryg. Men affjedring og pris hænger ofte sammen. Derfor er det altid en opvejning.  Løber du ikke mere end 5 kilometer per tur, behøver du ikke helt så meget stødabsorbering, som når du løber længere ture. Du skal derfor gøre op med dig selv, hvor meget affjedring du behøver,” forklarer Michael.

    Løber du ofte på mudrede stier eller isglatte stier, kan det være en god idé at købe et par vinterløbesko eller trailsko også.  

    http://Løbesko%20til%20stier,%20veje%20samt%20vinterløbesko%20til%20trailløb

    3. Vælg den rigtige størrelse på dine løbesko

    Løbesko er ofte mindre i størrelsen end almindelige sko. De fleste bruger derfor en til to størrelse større, end de normalt vil bruge. Grundreglen er, at der skal være mellem 0,5 og 1 cm plads i snuden af dine sko til løb. 

    Vær også opmærksom på, at der er forskel på løbesko til damer og herrer, også når størrelsen er den samme. Løbesko til damer er ofte smallere i hælen og bredere ved forfoden, og så har dameløbesko mindre støddæmpning. Mænd kan dog sagtens løbe i løbesko til damer og omvendt.

    http://Løbesko%20til%20damer%20og%20løbesko%20til%20mænd

    4. Asics løbesko, Nike løbesko eller Adidas løbesko?

    Der er selvfølgelig et hav af løbeskomærker at vælge imellem, og det er svært at sige, hvilke løbesko der er bedst, da det er meget individuelt. Nogle af de mest populære løbesko er Asics løbesko, New Balance løbesko og Nike løbesko. Men der findes selvfølgelig også mange andre, der kan være bedre til dig.

    “Lige med løbesko er det en rigtig god idé at prøve skoene på, inden du køber dem. Der er nemlig forskel på, hvordan de forskellige løbesko sidder. Asics løbesko er for eksempel stive i anklen. Det føles behageligt for nogen, mens det for andre ikke er rart. Adidas løbesko har samtidig en hæl, som også kan være god for nogle, men for løs for andre” forklarer Michael.

    http://hvilke%20løbesko%20skal%20jeg%20vælge?

    5. 7 god råd til dine løbesko

    Når du køber sko til løb, er der et par ting, som er gode at huske, så du hverken får skader, ødelægger skoene eller løber i skoene, inden du er sikker på, at de passer.

    1. Brug en ekspert: Få hjælp af en løbeekspert til at købe de rigtige løbesko. De kan, ud fra din løbestil, vægt og det underlag du gerne vil løbe på, finde de bedste sko til dig.
    2. Få lavet en sål: Mange pronationsløbere vælger at købe en neutral løbesko og i stedet få lavet en sål, der er tilpasset 100 procent til deres løbestil. Så har de den optimale støtte. Du kan få lavet en sål i Intersport i Frederiksberg Centret.
    3. Tag dine gamle sko med: Når du skal købe nogle nye løbesko, er det en fordel at du tager de gamle sko med. Så kan eksperten se, hvor du skal have ekstra støtte.
    4. Når du har købt dine løbesko: Start med at gå rundt i dine sko i en  dags tid, så du er sikker på, at de passer.
    5. Skift mellem de nye og gamle: Start med at løbe korte ture i dine nye løbesko, og skift mellem de gamle og nye sko til at starte med. Så undgår du overbelastning, indtil du har vænnet dig til skoene.
    6. Pas på dine løbesko. Vask dem ikke i vaskemaskinen, og lad dem tørre ved stuetemperatur, ikke på radiatoren. Det kan de ikke tåle.
    7. Køb trailsko til mudder og sne: Løber du ofte i skoven eller på glatte veje, så er det en god idé at købe et par vinterløbesko eller trailsko. Skoene har små knopper under bunden, så de tager bedre fast i underlaget.
    http://Prøv%20Asics%20løbesko,%20Nike%20løbeso%20og%20New%20Balance%20løbesko%20i%20Frederiksberg%20Centret

    6. Prøv dine løbesko i Frederiksberg Centret

    I Frederiksberg Centret finder du løbesko fra alle de største løbemærker som Asics, Nike, New Balance, Adidas og mange flere, og du kan få kyndig vejledning fra løbeeksperter, der, ud fra en gratis løbetest, kan finde de bedste løbesko til dig. Du kan selvfølgelig prøve løbesko til alle løbestile fra pronationsløbesko og supinationløbesko til løbesko med svangstøtte, brede løbesko og såler tilpasset din løbestil. 

    Leder du efter løbesko på tilbud? Hold øje med både Intersport, Sportsmaster og Eventyrsport, der løbende har gode løbesko og trailsko på udsalg. Se sportsbutikkerne i Frederiksberg Centrets åbningstider lige her.

    http://Guide%20til%20gode%20løbesko

    7. Typiske spørgsmål, når du skal købe de bedste løbesko

    Hvilken løbesko skal jeg vælge?
    Det er meget individuelt, hvilke løbesko der passer bedst. Det kommer an på din løbestil, din vægt, og det underlag du skal løbe på. Der findes et bred udvalg af sko til løb med alt fra pronation- og forfodsløbesko til supinationsløbesko, brede løbesko og løbesko med svangstøtte. For at være sikker på, at du får de rigtige løbesko, er det derfor en god idé at få hjælp af en løbeekspert, der kan lave en løbetest. 

    Hvor længe holder en løbesko, og hvor ofte skal jeg skifte løbesko?
    En løbesko holder som grundregel mellem 800 og 1000 kilometer. Skoene slides dog forskelligt alt efter type af løbesko, dit løbeunderlag, din vægt og din løbestil. Så hold øje med, om de bliver for slidte eller mangler støddæmpning.

    Hvilken løbesko er bedst?
    Det er svært at sige om Asics løbesko, New Balance løbesko, Nike løbesko eller noget helt fjerde er bedst. Det er nemlig individuelt, hvilket træningssko der er bedst til din fodform og løbestil. En løbetest eller 3D-scanning vil bedst kunne vise, hvilken sko der er bedst til dig. Du kan få en gratis i Intersport i Frederiksberg Centret. 

    Hvor mange løbesko skal jeg have?
    Løber du et par gange om ugen, er det ikke nødvendigt med mere end et par sko. Løber du ofte og lange ture, er det en god idé at have to par løbesko, som du skifter imellem. De skyldes, at belastningen på dine ben bliver forskelligt med de to par sko, og det mindsker risikoen for overbelastning.

    Er der forskel på løbesko til damer og herrer?
    Løbesko til damer og til herrer er opbygget lidt forskelligt. Løbesko til damer er nemlig smallere i hælen og bredere ved foden, mens løbesko til mænd er mere lige Mænd kan dog sagtens løbe i løbesko til damer og omvendt.

    Skal jeg have vinterløbesko?
    Det er ikke nødvendigt at købe et par løbesko til vinter, hvis du løber på asfaltveje og stier som for eksempel i Frederiksberg Have, der er fri for sne og is. Fryser du dine fødder, kan du købe et par løbestrømper i uld, der varmer ekstra. Løber du på mindre stier i skoven, er vinterløbesko en god idé, så du står bedre fast. Kig eventuelt efter trail løbesko.

    Må jeg bruge mine løbesko til andet sport?
    Du har måske hørt det før. Løbesko er kun til løb. Det skyldes, at en løbesko er designet til at støtte og støddæmpe de helt rigtige steder, når du løber. Bruger du dine sko til andre sportsgrene, risikerer du at de bliver skæve og dermed ikke støtter de steder, de skal. 

    Hvor meget plads skal der være i en løbesko?
    Du skal ofte købe dine sko til løb et nummer større end dine normale sko. Det skyldes, at dine fødder skal have god plads, når du løber. Der skal gerne være 0,5-1 cm plads til tæerne. Dog er det samtidig vigtigt, at din løbesko ikke bliver for stor, så den sidder løs på foden.

    Må jeg vaske mine løbesko?
    Du må gerne vaske dine løbesko eller kondisko, hvis du har løbet en tur på en mudret dag, dog ikke i vaskemaskinen. Løbesko tåler nemlig ikke de høje temperaturer. Vaske dem i stedet med lunkent vand og sæbespåner, og tør dem ved stuetemperatur, ikke på en radiator.

    http://De%20bedste%20træningssko

    Psst… Leder du efter sæsonens sneakers? Se de største sneakers-tendenser i forårsmoden 2021 her. 

    Rul til toppen