42raw

42raw på plan 3

Mit yndlings-coffee/working-spot

Jeg afslører mine yndlings-spots i FRB.C, hvor jeg ofte mødes med veninder og drikker kaffe og efterhånden også ret så tit arbejder med min computer. Det er egentlig mest for at undgå spildtid, for det er ikke altid, at man har fri på samme tid som sine veninder, og så sætter jeg mig lige i en times tid og ordner blogindlæg eller måske laver lektier (selvom førstnævnte er klart sjovest!).

42raw
/ Mit yndlings-hygge/working-spot 42raw /

Mit yndlingsspot

For det meste mødes vi på Starbucks på plan 1, som ligger lige ved metro-opgangen – et godt sted til en kop hurtig kaffe, eller mmhm – en frappuccino! På det sidste er jeg blevet glad for at sidde oppe på plan 3, hvor Palæo og 42raw ligger side om side. Der kan man netop sidde med lidt mere ro og endda nyde en lækker og sund frokost de dage, man har lidt ekstra tid – mums! Her den anden dag smuttede jeg forbi 42raw og bestilte en matcha latte!

Matcha-latte 42raw
/ Matcha-latte hos 42raw /

Eij, det var altså godt, og latten kan klart anbefales! Jeg bilder mig selv ind, at den var sund med den grønne farve og det hele. Det har jeg altså hørt, at den er, selvom den selvfølgelig er lavet på mandelmælk, som er ret så sødt. Meeen … at jeg føler, at den er sund, er vel det vigtigste 😉 Et tip givet videre, hvis man mangler et sted at sidde og være smart med sin mac, eller man rent faktisk har veninder, man skal møde og hygge med 🙂