Sommermoden 2021 til kvinder med crop tops mules og blazer i farver

Sommermode 2021: De 6 største tendenser til din sommer

Cool crop tops, 80’er denim og chunky sandaler. Her er de vigtigste tendenser og modefarver i sommermoden 2021 – guidet af modeekspert Clara Matz.

Hop i lækre, lyse denimsæt til hverdag, gå efter cool croppede toppe på de varme sommerdage, og vælg stilen fra årets musthave-sandaler, der er inspireret af Chanels ikoniske ‘Chanel Dad’. Sandalerne er de perfekte sommersko til både sommerkjolen, denimshorts og det cool herreinspirerede suit. Den nye sommermode er fuld af afslappede styles, lækre sko og pangfarver, der skaber et behageligt og lækkert sommerlook til alle de dejlige sommerfester, vi har set frem til, til strandturen og de lange lyse aftener i sommerhuset.

Bliv guidet til sommermoden 2021 til kvinder her, hvor modeekspert Clara Matz fra magasinet Costume har udpeget de 6 vigtigste items til din sommergarderobe.

6 vigtige tendenser i sommermoden 2021:

    Sommermoden 2021 til kvinder med crop tops
    Sommermoden 2021 til kvinder med crop tops

    1. Sommermodens musthave: Crop top

    Crop toppen er sommerens cool detalje. Den er både sporty og feminin og kan bruges til de fleste underdele fra den vide nederdel til jeans og shorts. Det kræver måske lidt overvindelse, hvis du ikke er vant til de korte toppe, men den behøver ikke være ultrakort. Du kan sagtens vælge en udgave med et lille mavekig, eller du kan vælge at have en tynd bluse inden under. Det er jo i sidste ende dig selv, der bestemmer, hvor cropped du vil være.

    Brug crop toppen alene på de varme sommerdage, og tilføj en cool oversize trøje på de lidt køligere sommeraftener.

    Sommermoden 2021 til kvinder med denim
    Sommermoden 2021 til kvinder med denim

    2. Sæsonens sæt: Denim på denim

    Denim som tendens er bestemt ikke ny, for denim er altid på mode, særligt i forårs- og sommersæsonen. Denim giver nemlig et både frisk og sporty udtryk, og stoffet ser bare altid lækkert casual ud.

    I sommermoden 2021 er det særligt det komplette denimlook, der er i fokus. Det betyder, at du mikser dine jeans med en denimjakke i samme farve eller bruger en cool heldragt, hvis du vil ramme årets denimtendens. Gå efter de løse 80’er-inspirerede jeans i stedet for de stramme jeans, og vælg en cool denimnederdel eller denimshorts, når det bliver højsommer.

    _

    Sommermoden 2021 til kvinder med suits og blazers i pangfarver
    Sommermoden 2021 til kvinder med suits og farverige blazers

    3. Sommermodens detalje: Den farverige blazer

    Den fineste detalje i sommermoden 2021 er de flotte farverige blazere, der er perfekte som årets sommerjakke ud over din sommerkjole eller sammen med dine denimshorts eller jeans. Særligt den pink og klare grønne farve er i fokus i den kommende sæson, men du kan sagtens finde sommerens blazere i andre klare farver også.

    Elsker du farver, så sammensæt flere stærke farver som rød og pink. Er du mere til det afdæmpede look, så gå efter et nedtonet outfit i denim og hvid, og brug din farverige blazer til at friske looket op.

    Sommermoden 2021 til kvinder med suits og blazers
    Sommermoden 2021 til kvinder med suits og blazers

    4. Sommersæt med maskuline referencer

    De maskuline referencer har for alvor fået fat i damemoden. Man skelner nemlig slet ikke i samme grad mellem herretøj og dametøj, som man gjorde tidligere. Det betyder, at mange af de traditionelle herresnit nu er blevet en del af kvindegarderoben.

    I sommermoden 2021 kommer vi til at se masser af bløde og behagelige herreinspireret suits. De lægger sig op ad den komfortable tendens, som vi også så i forårsmoden, hvor tingene gerne må være løse, lækre og stilfulde. Det er faktisk en tendens, der er kommet frem i kølvandet på coronapandemien, hvor de stive bukser blev skiftet ud med bløde, behagelige udgaver. Skal dine casual herrebukser eller dit suit styles lidt op, så brug et par lækre stiletter eller sommermodens smukke mules eller sandaler til.

    Sommermoden 2021 til kvinder med crop tops
    Sommermoden 2021 til kvinder med crop tops

    5. Sommerens sporty outdoorstil

    Outdoorstilen har, ligesom herrestilen, vundet indpas i vores corona-tid. Stilen er nemlig både behagelig og afslappet, men har stadig en cool kant. Det har mange modehuse taget til sig i SS21-kollektionerne, hvilket betyder, at den afslappede outdoortendens fortsætter ind i sommermoden 2021, hvor vi særligt kommer til at se de sporty referencer på sommertøjet.

    Brug dine sporty items som leggings, cykelshorts og sportsbh’er som en del af din hverdagsgarderobe, tilføj sneakers til sommerkjolen og shortsene, og brug en sportssok i sommermodens chunky sandaler. Så rammer du sommermodens sporty tendens spot on.

    I sommermoden 2021 kommer vi samtidig til at se endnu mere til stoffet gabardin eller nylon. Et materiale, som Prada er særligt kendt for at bruge. Det er selvfølgelig ikke kun Prada, der kommer til at forhandle sommermodens sporty items i gabardinstoffet, også highend-butikker som H&M vil have sommermodens tendens på hylderne.

    Sommermoden 2021 til kvinder med mules og chunky sandaler
    Sommermoden 2021 til kvinder med mules og chunky sandaler

    6. De vigtigste sandaler i sommermoden 2021: Mules og chunky sandaler

    De chunky sandaler, som vi så over alt på Instagram i sidste sæson, er tilbage i sommermoden 2021. Sandalerne er inspireret af Chanels yderst populære sandaler, Chanel Dad, der er kendetegnet ved velcroluk og chunky bund. I sommermoden 2021 kommer vi til at se masser af de chunky sandaler igen, hvor modebrands har lavet deres egne versioner til en mere overkommelig pris end hos Chanel.

    Sammen med de afslappede chunky sandaler ser vi også endnu flere af de elegante mules til sommer. Mules er den perfekte modpart til sandalerne, når du skal til årets sommerfest eller bare trænger til at dresse lidt op. Brug sommerens mules med jeans eller de maskuline herrebukser. De feminine mules giver en smuk kontrast til de rå og maskuline items.

    7. Shop alle tendenser i sommermoden 2021 i FRB.C Shopping

    Du kan selvfølgelig shoppe de største tendenser i sommermoden 2021 til kvinder i FRB.C Shopping. Du finder sæsonens sommertøj og modefarver i high-end-butikkerne som SANDTiger of Sweden og Bahne, der forhandler Baum und Pferdgarten, Malene Birger og Stine Goya, der alle har designet sommerkjoler og blazere i sæsonens klare farver og i de maskuline referencer. Du kan selvfølgelig også shoppe sæsonens sommermode som sommerkjoler og sandaler på budget i highstreet-butikkerne som H&M og Weekday og i vores populære butikker & Other Stories, Cos og Envii.

    Mangler du inspiration til sommermoden 2021 til kvinder? Følg med på FRB.C Shopping her og på @frbcshopping på Instagram, hvor vi løbende poster om sæsonens tendenser og viser noget af det nyeste sommertøj, sommersko og sandaler fra FRB.C Shoppings butikker.

     

    Rul til toppen