Efterårsmode 2019: Her er sæsonens største tendenser

Hvad er efterårets vigtigste modefarver? Hvor lang skal din uldfrakke være, og hvilke støvler skal du investere i til efteråret? Få det store overblik her, hvor stylist Charlotte Sandgren guider dig til efterårsmoden 2019. 

Pink, tigerprint, ankellange frakker og rock’n’roll. Det er nogle af de tendenser, der præger efterårsmoden 2019 til kvinder. Bliv guidet til, hvilke modetendenser og modefarver du skal gå efter i efteråret her, hvor Charlotte Sandgren har udpeget efterårssæsonens største tendenser fra AW19-catwalken. 

Du finder også inspiration til unisex-tendensen, hvor dametøj og herretøj mikses, samt idéer til hvilke vinterjakker, støvler og strik, du skal have i din efterårsgarderobe 2019. 

Få det store overblik over efterårsmoden 2019 lige her:

    1. Efterårsmodens farver: Jordfarver, pink og regnbuens farver
    2. Cool print: Tern, tigerprint, multifarvede striber og sort blomsterprint
    3. Sæsonens stile: Unisex, rock’n’roll, cowboy og barok
    4. Iøjnefaldende detaljer: Bows, bar skulder og guldsmykker
    5. Vinterjakker: Lange frakker, officeren og 80’er silhuetter
    6. Accessories i efterårsmoden 2019: Knæstøvler, store tasker, huer og cowboyhat

Efterårsmoden 2019: De vigtigste modefarver er jordfarver, pink og regnbuens klare farver

1.De vigtigste modefarver i efteråret 2019:

  • Jordfarver
  • Pink 
  • Regnbuens klare farver

Vi tør mere med farverne i den nye sæson. Vi er nemlig ved at vænne os til, at tøj gerne må være personlig og karakterfyldt. Det ses blandt andet på sæsonens modefarver, pink, lilla, gul og blå, der, sammen med jordfarverne, dominerer efterårsmoden 2019. 

Efterårstøjet 2019 er især pink. Hvor forårsmoden har været domineret af pastellyserød, er moden lige nu skarp og iøjnefaldende. Du kan bruge en pink fra top til bund eller som et enkelt element. Det kan være en pink blazer eller strik, som du bruger med hvid, grå eller brun, eller måske en enkelt accessory som en pink taske, hue eller regntøj. 

”Den pink farve er også en efterårstendens hos herrerne i 2019 med pink skjorter og pyjamasinspirerede sæt. Så det bliver spændende at følge med i, hvor meget den slår igennem,” fortæller Charlotte Sandgren. 

Sammen med pink ser vi også regnbuens klare farver i efterårsmoden 2019. Det er farver som gul orange, koralblå, der både er personlige og karakterfyldte. 

”Find den farve, der matcher din hudtone og øjenfarve ved at tage farven op til dit ansigt. Gå efter farver, der fremhæver dine øjne og dit hår,” forklarer stylisten.  

Modsat pangfarverne har vi også jordfarver som brun, beige og kastanje, som vi også kommer til at se masser af i efterårsmoden 2019 – især på de gulvlange frakker og vinterjakker. De afdæmpede modefarver i efteråret ser elegante ud tone-i-tone, hvor frakken, tøjet, bælter og støvler matcher. Men du kan også bruge jordfarverne sammen med pink, orange eller blå for at skabe en cool kontrast.

 

Efterårsmoden 2019: De vigtigste print er tigerprint, tern og blomsterprint

2. Efterårsmodens print: Tigerprint og rockede blomster

  • Tern
  • Tigerprint
  • Multifarvede striber
  • Sort blomsterprint

Efterårsmoden 2019 byder både på nye mønstre og klassiske gengangere. Her er de fire mest dominerende: Tern, tigerprint, multifarvede striber og efterårsblomster. 

Tern er en genganger, som har været en stor tendens i moden de sidste par sæsoner, og som vi igen ser i efterårsmoden 2019. På efterårstøjet får de klassiske tern dog et sporty tvist. Brug en ternet oversize blazer over en højhalet trøje, eller gå efter ternede herrebukser, der er brede forneden og feminine foroven. Tilføj sneakers for det sporty look. 

Tiger er det nye leopard i efterårsmoden 2019. De sidste år har leoparden ellers domineret dametøjet i hele modebranchen, men nu bliver det klassiske leopardprint erstattet af det cool tigerprint. Printet ses i mange forskellige farver på alt fra kjoler til strik og vinterjakker. Det er en all-around tendens, som vi vil se i både high-end- og highstreet-butikkerne.

De multifarvede striber er en tendens, som vi vil se på strik, kjoler og bukser. Striberne er i efterårsmoden 2019 blevet bredere, mere farverige og mikses på kryds og tværs. 

”Vi er gået fra de klassiske striber til iøjnefaldende multifarvede striber. Dit outfit behøver ikke længere have en rød tråd, du må godt eksperimentere med striberne,” forklarer modeeksperten.

Blomsterprint er altid en del af moden. Men dette efterår går vi væk fra det romantiske boheme-udtryk. Blomsterprintet bliver i stedet mere rock’n’roll med efterårsblomster på sort materiale.

 

De vigtigste stil i efterårsmoden 2019 er rock and roll og elegant cowboy

3. Efterårsmodens stile: Rock’n’roll og elegant cowboy

  • Unisex
  • Rock’n’roll 
  • Cowboy
  • Barok

Det er særligt fire stile, som ses i efterårsmoden 2019; unisex, rock’n’roll, eksklusiv cowboy og barok. Stile, som du kan køre helt ud, eller låne elementer fra til din egen efterårsgarderobe.   

Unisex handler om, at vi ikke længere matcher farver og items med køn, og at vi dikterer ikke, hvad der er herretøj og dametøj. Nu går mænd i lyserødt, og kvinder har jakkesæt på. Tendensen kommer særligt til udtryk i efterårsmoden 2019 i form af løse jakkesæt til kvinder, som giver en maskulin vibe, samt pink til mænd. 

Den eksklusive cowboy er et look inspireret af cowboy-items med nitter på skjorter, bælter, cowboyhat og cowboystøvler. Looket bliver i efterårsmoden lidt mere boheme med bløde materialer i neutrale farver. Er du ikke til det fulde look, kan du sagtens bruge stilen med en cowboyhat eller et par cowboystøvler. 

Rock’n’roll er en modetendens fra 00’erne, som er tilbage i efterårsmoden 2019. Tendensen består af klassiske rockitems som sort læder, slidte jeans, nitter, store solbriller og cowboystøvler i sort læder. 

Barok-tendensen er en rigtig ’se mig’-tendens – men på en smuk og feminin måde. Modetendensen er inspireret af barokkens iøjnefaldende dragter og detaljer med et miks af velour, flæser, guld, pailetter, fløjl og print.

 

Efterårsmoden 2019s vigtigste detaljer som sløjler og asymmetrisk skulder

4. Cool detaljer i efterårsmoden 2019: Bows og bar skulder

  • Bows
  • Asymmetriske skuldre
  • Guld allover

Bows eller sløjfer er en detalje, som fylder meget i efterårsmoden 2019. Sløjfen er perfekt til at pifte det klassiske dametøj op og give det et cool tvist. Det kan være en sløjfe på din trøje, i halsen eller i taljen på en kjole. 

Det store fokus på skuldrene, vi har set i forårs- og sommermoden, fortsætter over i efterårsmoden 2019. Her ser vi igen de asymmetrisk skulder samt de store voluminøse og markante skuldre, der henter inspiration fra 80’ernes firkantede look. 

Gold is winning. Skal du gå efter et metal denne sæson, så er det guld. Det gælder guldsmykker og gulddetaljer på jakken, bæltet eller nytårskjolen.

 

Efterårsmoden 2019: de vigtigste vinterjakker og frakker

5. Frakker og vinterjakker i efterårsmoden 2019: Ankellange og 80’er silhuetter

  • Lange frakker
  • 80’er silhuet
  • Officer

I efterårsmoden er der især to tendenser, der dominerer; den lange frakke og 80’er inspirerede silhuetter – men vi vil også se hele spektret af vinterjakker fra rulamsfrakker og uldfrakker til rockede læderjakker.  

Den ankellange frakke bliver den største tendens i efterårsmoden 2019. Den lange frakke går helt ned til anklerne, og er designet i de helt klassiske former – gerne i uld og i efterårets modefarver, brun og kastanje.  

Men vinterjakkerne i år vil også være inspireret af 80’er silhuetter, der leder tankerne hen på Topguns karakteristiske bikerjakker. De er en smule oversize med brede skuldre og firkantede former, som vi kender det fra 80’ernes frakker og jakker.   

En tredje jakketendens i efterårsmoden 2019 er de officer-inspirerede frakker. De har elementer fra officerlooket med figursyede former, guldknapper og brede skuldre. Frakkerne kommer især i maritime farver og en klassisk sort og er perfekt som efterårsjakke.

 

De vigtigste accessories i efterårsmoden 2019 er hat, hårbånd og knælange støvler

6. De vigtigste accessories i efterårsmoden 2019

  • Knæstøvler
  • The big bag
  • Huer, cowboyhat og hårpynt

Accessories fylder ekstra meget, når vi skal style efterårsmoden 2019. Det betyder chunky, knæstøvler, voluminøse tasker og masser af hovedtilbehør som huer, cowboyhatte og hårbøjler i moden lige nu. 

Efterårsmodens støvler skal i år være knælange, chunky og robuste. De fylder meget i outfittet og må gerne matches med din brune frakke. Brug de knælange støvler til leggings, strømpebukser eller til posede bukser, hvis du er modig. Desuden kommer vi igen til at se cowboystøvlerne – en tendens, der går igen fra forårsmoden over i efterårsmoden, og som matcher med den eksklusive cowboystil.  

The big bag er også en modetendens, der præger efterårsmoden 2019. Taskerne skal nemlig være voluminøse og iøjnefaldende – modsat tidligere sæsoners små tasker. I AW19-sæsonen må de gerne være en stor del af dit outfit.

I efterårsmoden 2019 vil hovedtilbehør også fylde ekstra meget. Det gælder både huer, hatte, bøllehatten og det store hårbånd. Her er det de store cowboyhatte, den bløde strikhue og den markante hårbøjle, inspireret af Chanel i 1980’erne, som især kommer til at præge efterårsmoden 2019.  

Efterårsmoden 2019 i highstreet-butikker

Du kan finde efterårsmoden 2019 i butikkerne fra september 2019, hvor highend-mærker som SAND og Tiger of Sweden og highstreetbutikker som H&MMonki og & Other Stories vil have et sortiment af dametøj og herretøj inspireret af efterårsmoden største tendenser og modefarver. 

Bliv inspireret til din efterårsgarderobe, find din nye vinterjakke eller uldfrakke og knæstøvler, køb sæsonens modefarver og find efterårsmoden største tendenser på budget i Frederiksberg Centret. Du kan selvfølgelig også holde øje med vores inspirationsartikler med modetøj til kvinder, hvor du kan blive inspireret til, hvordan du bruger tendenserne fra efterårsmoden 2019.