Sommermode 2019: De vigtigste tendenser i sommeren 2019

Sommermode 2019: Her er de største tendenser

Feminine sommerkjoler, cool workwear og bløde, løse suits. Sommertøjet 2019 til kvinder er fuld af smukke blomsterprint på de lange sommerkjoler, chunky arbejdsbukser, farverige sandaler og fine suits til de lyse sommeraftener.

Bliv guidet til sommermoden 2019 af modeblogger og influencer Sofie Parelius, der giver dig det store overblik over, hvilket sommertøj og sommersko du skal gå efter i sommeren 2019, og hvilket modefarver, print, tasker og solbriller, du finder i SS19-kollektionerne.

Sommermode 2019: De vigtigste tendenser

  1. Tre cool detaljer: Volumen, sportymix og den lange sommerkjole
  2. Sommerens modefarver: Neon, blokfarver og all white
  3. Key-items: Arbejdsbukser, suits og trenchcoaten
  4. De vigtigste print: Tern, tie-dye og blomsterprint
  5. Sommerskoene: Morfar-sandalen, slipons og cowboyboots
  6. Accessories i sommermoden 2019

Sommermode 2019: Voluminøse ærmer, sportstøj og lange sommerkjoler

1. Sommermodens tre cool detaljer

  • Volumen
  • Sportymix
  • Den lange sommerkjole

Voluminøse ærmer er en fin og feminin detalje, vi allerede så i forårsmoden 2019. I sommermoden 2019 vil vi se meget mere til volumen på både ærmerne, men også kjolekanten. Den 80’er inspirerede tendens kommer nemlig til at være endnu vildere på sommertøjet med større pufærmer og volumen nederst på din sommerkjole.

Som en anden cool detalje vil vi se masser af træningstøj i SS19-kollektionerne, gerne i et sporty mix mellem sportstøj og feminine detaljer. Brug sommerkjolen med et par retro løbesko, et par sweatpants med stilletter eller en sports-bh under habitten, hvis du er modig.

Sommermoden 2019 er selvfølgelig også fuld af sommerkjoler og sommerkjolen 2019 skal være lang. Gå efter en løs og luftig udgave, så den kan bruges på de varme sommerdage, både om dagen over badetøjet, og til sommerfesten om aftenen. Lad sommerkjolen gå helt ned til fødderne, så du kun lige kan ane klipklapperne eller sandalerne under kjolen. Skal du på festival, kan du også kombinere den lange sommerkjole med et par cowboystøvler og skabe et lækkert coachella-inspireret festivaloutfit.

Sommermode 2019. Modefarver: neonfarver, hvid og blokfarver2. Sommermodens farver: Neoncool, blokcolor og all white

  • Neon
  • Hvid
  • Blokfarver
  • Tone-i-tone

Til sommer kommer du til at vække opsigt i sommertøj i neonfarver. Neon er nemlig en farve, der er tilbage i modebilledet i sommermoden 2019. De vilde farver er supercool, enten på badetøjet, sommertøjet eller på dine sneakers, når du har fået lidt sommerfarve. Gå efter en enkelt detalje i neon, eller gå all-in på sommerens iøjnefaldende modefarver, hvis du tør.

I den modsatte ende af sommerens modefarver er der også hvid – en klassiker i sommergarderoben, som vi vil se rigtig meget af i sommermoden 2019. ”Sommer er bare der, hvor du har lyst til at kaste dig ud i hvid. Hvid er virkelig fint sammen med andre lyse nuancer, eller hvis du hopper i et helt hvidt outfit eller en hvid sommerkjole,” forklarer Sofie Parelius.

Som en ekstra detalje på sommertøjet 2019 vil vi se masser af blokfarver. Blokfarver er kontrastrige farver, som spiller op mod hinanden som gul og blå eller pink og gul. Farvesammensætningen kan faktisk næsten ikke blive for vild på dit sommertøj eller badetøj i sommeren 2019, forklarer Sofie Parelius, som fortæller, at vi desuden vil se en masse tone-i-tone-looks, både i de sarte nude-nuancer, men også i iøjnefaldende farver som lilla-i-lilla eller blå og denim.

Sommermode 2019. Keyitems: Arbejdsbukser, trenchcoats og suits til kvinder3. Sommermodens key-items: Workwear og bløde suits

  • Arbejdsbukser
  • Suits
  • Trenchcoats

Sommermoden 2019 består ikke kun af de feminine sommerlooks og sommerkjoler. Vi vil også se masser af brede arbejdsbukser til kvinder. Bukserne er inspireret af chunky vejarbejderbukser med store lommer og tydelige syninger og er en del af sæsonens store workwear-tendens. De er lidt stive i materialet og går helt ned til skoene. ”Så kan du vise hud for oven for at gøre tendensen lidt mere feminin,” forklarer Sofie Parelius og fortæller, at du i FRB.C Shopping kan blive inspireret af Freja Wewers kollektion for Envii eller tage forbi Eventyrsport på plan 3, hvor du finder masser af outdooritems, som sagtens kan bruges til workwear-looket.

Er du mere til det feminine, men cool sommertøj? Et løst suit er en sommertendens i SS19-kollektionerne, der passer perfekt til de lune sommeraftener. Sommerens fine jakkesæt kommer i lette og bløde materialer og i fine farver og mønstre. Blazeren kan samtidig bruges som sommerjakke, når vejret er godt. Hop i et par af sommermodens chunky sandaler eller feminine slip-on sandaler for at gøre det ekstra sommerligt.

Som et ekstra key-items i sommermoden 2019 kommer vi også til at se trenchcoaten, både i den helt klassiske model i beigefarve, men også sommerens tern og modefarver. Du vil se dem både i high-end butikker og highstreet-butikkerne i de nye SS19-kollektioner.

Sommermode 2019. Print: tern, tie-dye og blomsterprint

4. Sommermodens print: Tern på tern og tie-dye

  • Tern
  • Tie-dye
  • Blomsterprint

Tern er et print, som er overalt i modebilledet i foråret 2019, og printet er også på sommertøjet i 2019. Du vil nemlig finde tern på nederdele, sommerkjoler, sommerskoene og bikinien i SS19-kollektionerne. De klassiske Burberry-tern bliver de helt store her til sommer, men vi vil også se de cool bondetern, som du måske genkender fra syltetøjslåget.

Som en sjov detalje på sommertøjet 2019 kommer vi også til at se tie-die eller batik, som det hed i 70’erne. Det er et cool og farverigt mønster, som er perfekt til at dresse ned med, eller til et par denimshort til årets festivaller eller sommerferie.

Blomsterprint er desuden den evige sommerklassiker til kvinder. Det går igen i hver sommersæson, og sommermoden 2019 er ingen undtagelse. Det er friskt og pænt at se på, og printet passer både på sommerkjolen, de løse suits, sandalerne og badetøjet.

Sommersko og sandaler 2019: chunky sandaler og cowboystøvler i sommerens modefarver 2019

5. Sommerens sko og sandaler: Cowboyboots og chunky morfarsandal

  • Morfarsandalen
  • Slipon-sandaler
  • Cowboyboots

Skal du have et par nye sandaler til sommeren 2019, så skal du gå efter morfar-sandalen. Den chunky sandal, som er særlig kendt som et yndet fodtøj for ældre herrer, er nemlig en stor tendens i sommermoden 2019. Gå efter en sandal med en chunky hæl og i sommeren modefarver som neon eller blokfarver. Sandalen er perfekt til både sommerkjolen eller det bløde jakkesæt.

Er du ikke til det chunky, finder du også de feminine slipon-sandaler i SS19-kollektionerne. De er sommerlige og fine til sommerkjolen eller shorts. De klassiske Havaianas, som blev set overalt i modebilledet sidste sommer, kommer dog også til at være en go-to sandal i sommermoden 2019.

Sammen med sandalerne ser vi også de cool cowboyboots. De er godt nok ikke den klassiske sommersko, men ikke desto mindre bliver sommermoden 2019 fyldt af de højere cowboystøvler. Støvlen er perfekt til din korte og lange sommerkjole, eller til et par fede jeans og en feminin sommertop til årets festivalsæson.

Som det praktiske indslag vil vi se en masse retrosneakers, som til forveksling ligner din fars gamle løbesko. De må gerne være fuld af neonfarver og chunky i udtrykket. Brug de praktiske sneakers sammen med din lange sommerkjole, når du vil have noget godt fodtøj på, og stadig vil se feminin ud. De er også cool til sæsonens arbejdsbukser.

Sommermodes accessories: tasker, bøllehat, store solbriller og farverige negle

6. Accessories i sommermoden 2019

  • Crazy tasker
  • Farverige solbriller
  • Smykker
  • Bøllehat
  • Mønstret negle

Sommerens accessories bliver, ligesom sommermoden 2019, fuld af farver, skæve former og øjnefaldende detaljerne.

Taskerne kommer til at være den lidt crazy accessory i sommermoden 2019. Og de må gerne være i vilde farver og skøre former. Det er derfor ikke de praktiske tasker, der er in i sommeren 2019, de er mere til at sætte prikken over i’et på dit outfit.

”Gå efter en taske i en kontrastfarve eller i matchende nuance til dit outift, og vælg enten trekanten, den firkantede eller den helt runde form,” fortæller Sofie Parelius, der forklarer, at de små minitasker også ses også overalt i sommermoden 2019. ”De er ikke praktiske, men supercute at have med.”

Solbrillerne er ligesom taskerne farverige i sommeren 2019. Sammen med de hurtige sportsbriller og cateye-briller, som vi har set de sidste sæsoner, vil vi i år se de lidt større solbriller i sommermoden. De er mere iøjnefaldende og voluminøse end de tidligere sæsoners solbriller.

Som en accessory til sommertøjet og bademoden vil vi se perler og statementsmykker samt bøllehatte, der i sommermoden 2019 bliver ekstra farverige og med sommerens print. Og som prikken over i’et vil vi se iøjnefaldende negle med sjove mønstre som kirsebærprint eller striber i sommermoden 2019.