Video: Få looket fra FRB.C Magasinet – Behind the scenes

Få et eksklusivt kig bag kulisserne, da modeserien i FRB.C Magasinet blev til. Vi guider dig til at få looket fra modeserien med de fire vigtigste tendenser dette efterår. Få også makeup-artistens tips til et smukt og naturligt makeuplook.

Du kan hente FRB.C Magasinet gratis i FRB.C Shopping, læse det online eller bestille det her.


Se flere videoer og følg FRB.C Shopping på Youtube her.


Få looket fra modeserien

Tendens 1: Tern

Få et cool efterårslook ved at hoppe i et oversize jakkesæt i tern. Tern i alle typer og farver ses overalt i butikkerne lige nu og giver dit outfit et klassisk twist.

Shop looket fra videoen: Blazer fra Envii (Plan 3) 700 kr., bukser fra Envii 500 kr., sko fra Clarks Originals hos Falkenberg (Plan 2) 1199 kr., ur fra Daniel Wellington hos Plaza (Plan 1) 1295 kr.


Tendens 2: Rød

Den røde farve er et musthave dette efterår – og hvis du er modig, kan du få et super gennemført outfit ved at hoppe i rød fra top til tå. Husk at mikse materialer, og vælg gerne et oversize item for et gennemført look.

Shop looket fra videoen: Bomberjakke fra Envii (Plan 3) 1000 kr., strik fra Envii 500 kr., bukser fra & Other Stories (Plan 3) 795 kr.


Tendens 3: Brune nuancer

Jordfarverne er for alvor tilbage i modebilledet, og du kan selv vælge fra paletten og mikse chokoladebrun, kobber og nøddebrun. En stort blazer signalerer power og giver en god kant til dit brune-outfit.

Shop looket fra videoen: Herreblazer fra COS (Plan 3) 1500 kr., bluse fra DAY Birger et Mikkelsen (Plan 3) 1100 kr., bukser fra Tiger of Sweden (Plan 3) 1300 kr.


Tendens 4: Striber

Gå efteråret stilsikkert i møde i striber fra top til tå. Brug en stribet kjole over bukser med vidde for et overraskende og afslappet look.

Shop looket fra videoen: Kjole fra DAY Birger et Mikkelsen (Plan 3) 1200 kr., bukser fra Baum & Pferdgarten hos Bahne (Plan 3) 1299 kr., sko fra Vagabond hos Skoringen (Plan 1), 500 kr.


Makeup-artistens bedste tips til naturlig hud

Dette efterår skal din makeup være neutral, og det handler om at fremhæve din naturlige skønhed med smuk hud og brune nuancer.

Makeup-artist Mette Schou giver sine bedste tips til et smukt efterårslook som det, hun har lagt på modellen i modeserien i FRB.C Magasinet.

1. Smuk hud

Sørg for at lave en god base for din makeup ved at fugte huden med en god creme, som fx Lait Creme Concentré fra franske Embryolisse (find den hos Matas). Giv huden glød med en ’luminizer’-creme (find din favorit, der passer til din hudtone hos Stylebox eller Sephora).

2. Øjne

Fremhæv dine øjne men en smuk bronze-farvet øjenskygge og lidt mascara.

3. Negle

Vælg en nude neglelak for et stilrent, velplejet og nedtonet look.

4. Hår

Lav bløde bølger i håret med et glattejern og saml til sidst spidserne med lidt fed fugtighedscreme. Fx makeupartisternes favorit fra Nivea (shop den hos Matas).


Læs FRB.C Magasinet

I magasinet kan du læse alt om efterårets største tendenser, bæredygtig shopping, mormorprint og knaldrød power! Efteråret byder på så mange muligheder for at opfriske din garderobe og din bolig.

Bliv inspireret til at kaste dig ud i farven rød. Samtidig giver vi dig masser af grønne tips til bæredygtig shopping, hvis du ligesom som mange andre gerne vil beskytte jorden. Vi viser dig ni grønne gadgets, som giver både dig og miljøet en hjælpende hånd, og du kan læse om, hvordan 89 plastikflasker blev til en smuk, plisseret gallakjole fra H&M.

Sæsonen indbyder også til skøn simremad, og vi giver dig en nem opskrift, der kan sprede hygge i hjemmet. Læs også om, hvordan du får børnenes overtøj til at holde perfekt hele sæsonen, så dine børn kommer varme og tørre gennem de næste måneder.

Skal boligen have et pift, viser vi dig to stilarter til den samme stue – og er du til gør-det-selv, finder du en nem opskrift til at lave dine egne hjemmestrikkede karklude. De er både smukke i dit køkkenet og helt uden mikroplast til glæde for naturen.