Butikkens åbningstider
02. december - 08. december 2024
Mandag
10:00-20:00
Tirsdag
10:00-20:00
Onsdag
10:00-20:00
Torsdag
10:00-20:00
Fredag
10:00-20:00
Lørdag
10:00-20:00
Søndag
10:00-20:00
Roccamore i Frederiksberg Centret
I roccamores skobutik på Frederiksberg finder du smukke og behagelige sko til kvinder, der hverken går på kompromis med stil, komfort eller kvalitet. Det danske skomærke har en mission om at inspirere kvinder til at stå stærkt og tage deres plads i verden iført sko, der giver en følelse af power.
Besøg roccamore butikken i Frederiksberg Centret midt i København og oplev på dine egne fødder, hvorfor roccamore sko er så populære.
Find det, du leder efter:
- Trendy damesko med høj komfort i håndlavet kvalitet
- Høje hæle til hverdag og fest
- Flade sko og sneakers
- Sko til kvinder i små og store størrelser
- Brudesko, du kan danse i hele natten
- Giv roccamore sko i gave
- Her finder du roccamores skobutik i Frederiksberg Centret
Trendy damesko med høj komfort i håndlavet kvalitet
Da den danske designer Frederikke Antonie Schmidt stiftede roccamore, havde hun en klar mission om at lave markedets mest komfortable høje hæle. Derfor udviklede hun den unikke roccamore sål, der aflaster foder og sikrer, at din vægt fordeles optimalt. Det giver højhælede sko med en helt unik komfort, så du kan gå i dem i flere timer uden ømme fødder.
Alle roccamore sko håndlaves i Italien eller Portugal hos skoproducenter med fokus på håndværksmæssige traditioner, etisk skoproduktion og minimering af klima- og miljøaftryk. I valget af samarbejdspartnere fokuserer roccamore altid på kvalitet, passion og know-how, så du får et par sko, der holder så længe som muligt.
Roccamores skomodeller er opkaldt efter stærke kvinder med særlige historier, der tør stå op for, hvem de er. Vi kalder dem roccamore rebeller. De inspirerer os og vores kunder til at være sig selv og stå stærkt – og det er nemmere i et par komfortable sko.
Høje hæle til hverdag og fest
Sortimentet hos roccamore spænder vidt – fra stilfulde, sorte pumps med blokhæl til elegante glitter-stiletter med plateau, farverige, flade sandaler, sporty sneakers og klassiske læderstøvler. roccamore sko sikrer dig komfort på kontoret, på gåturen og på dansegulvet.
Den ergonomiske svangstøtte og bløde padding lader dig gå i højhælede sko og støvler hele dagen uden at gå på kompromis med dit velbefindende. Og skal du danse natten lang, er et par roccamore stiletter det rigtige valg.
Flade sko og sneakers
Roccamore er kendt for sine komfortable højhælede sandaler, sko og støvler, men i vores skobutik på Frederiksberg finder du også et stort udvalg af flade styles. Find en behagelig ballerina med super blød sål i din yndlingsfarve, et par støvletter med lille hæl eller loafers med nitter.
Udvalget af sandaler dækker både helt flade slippers og ergonomiske lædersandaler med en lille hæl. Uanset om du er til klassiske modeller i sort, brun eller beige, eller du er klar til at springe ud i sommeren med et par sandaler i guld, orange eller lavendel, kan du finde den rigtige model blandt roccamores sandaler. Vores modeller produceres i mange forskellige farver, så her er noget til et hvert outfit.
Roccamore sneakers og sneaker boots er perfekte til dig, der skal bruge et par lette og super komfortable sko til job, storbyferie, gåture med barnevognen og alt muligt andet. Vores sneakers er enkle og funktionelle med fugtafvisende materialer, letvægtssåler og en hælstrop, der gør dem lette at trække på. Som med de fleste roccamore sko, fås roccamore sneakers i mange farver – fra det diskrete til det mere vovede.
Sko til kvinder i små og store størrelser
Hos roccamore tror vi på, at alle kvinder fortjener et par gode sko, der får dem til at stå stærkt i verden og stå op for dem selv – uanset hvor store fødder, de står på. Derfor fås alle sandaler, sko og støvler fra roccamore i størrelse 36-42.
En del af vores mest populære modeller fås dog i størrelser hele vejen fra 35 til 44. Vi har altså også et udvalg til kvinder med ekstra små eller store fødder. Det gælder både sandaler, sneakers og højhælede støvler.
Brudesko, du kan danse i hele natten
Til dit livs fest skal alting spille, og hvis der er noget, man ikke vil, så er det at have ondt i fødderne til sit bryllup. Derfor har roccamore udviklet et sortiment af højhælede brudesko, der holder dig flyvende på den store dag, hele vejen fra kirkegulvet til brudevalsen. Vi fører klassiske brudesko i hvidt og lyst læder med fine detaljer som perler og spænder. Og vi har festlige og iøjnefaldende brudesko i guld, glitter og plateau. Det er din store dag, og du bestemmer.
Skal du bruge et par bryllupssko som brudepige eller glad bryllupsgæst, kan du selvfølgelig også finde festlige og farvestrålende pumps, stiletter og ballerinaer, der matcher dit bryllupsoutfit.
Roccamore vil gerne give den kommende brud en unik oplevelse. Derfor kan I altid få en privat shopping session i vores skobutik i Frederiksberg Centret. Tag din mor og veninder under armen og bliv guidet til den perfekte brudesko, mens I nyder et glas bobler.
Du kan læse mere om vores brudesko og booke en private session på roccamores website her.
Giv roccamore sko i gave
Mangler du en gave til kvinden, der har alt, så kig forbi roccamores butik i Frederiksberg Centret. Vi hjælper gerne med at finde de rette sko at give i gave, og rammer vi alligevel ikke helt rigtigt med stil eller størrelse, har vi altid 100 dages retur- og ombytningsret.
Er du i tvivl om, hvad du skal vælge, sælger vi også gavekort i en lille æske, der præsenterer sig fint på gavebordet eller under juletræet. Gavekort kan købes i vores skobutik på Frederiksberg eller online her.
Her finder du roccamores skobutik i Frederiksberg Centret
Roccamores butik ligger midt i København, på plan 2 i Frederiksberg Centret. Du finder vores skobutik ved siden af ECCO og Matinique – over for Flying Tiger Copenhagen. Butikken følger Frederiksberg Centrets generelle åbningstider, som du altid kan se i venstre kolonne her på siden.