Eventet er afholdt, men klik på linket nedenfor, for at se kommende events
Se eventkalender her →Tid til mere omtanke
Sammen med Dråben i Havet inviterer vi til en foredragsrække med forskellige foredragsholdere, der har hver deres indgangsvinkel til, hvordan vi med små tiltag kan bidrage til grønnere bymiljø og en mere bæredygtig livsstil.
Torsdag 31. oktober kl. 17.30-19.30, kan du høre Kommunikationschef for Frederiksberg Forsyning Kristian Beyer fortælle om hvordan affaldet i kloakkerne påvirker vores hverdag og hvad kan vi gøre bedre?
Har du nogensinde tænkt ”Jeg ville ønske, at jeg kunne hjælpe med at gøre verden mere bæredygtig”? Hvis du vil høre, hvordan du på 5 minutter om ugen kan gøre en indsats for miljøet helt tæt på dig og samtidigt forskønne byen, så er dette foredrag lige noget for dig. Kristian fortæller om, hvordan affald i gaderne f.eks. kan resultere i oversvømmelser, og om hvordan du let kan være med til at forbedre forholdene og gøre en forskel.
Foredraget er gratis og kræver ikke tilmelding. Det foregår i Frederiksberg Centret på plan 4 ved siden af ZENZ.
Der vil være sandwich i pausen, samt kaffe, the og vand.
Dråben i Havet som også står for at arrangere lokale skraldegåture, hvor de og lokale borgere samler skrald på gader og stræder. Efter at har fjernet skrald i 5 år, ved vi at en af de store udfordringer, er manglen på information, da mange mennesker ønsker at blive klogere på, hvad de konkret kan gøre for at bidrage til et bedre miljø/klima.
Foredragene skal bidrage med information om, hvordan vi hver især kan gøre noget konkret i vores hverdag. Der er et utal af måder hvorpå man kan gøre en forskel, så det handler om at blive klogere på hvordan du i din hverdag, kan lave små eller store ændringer, så vi sammen kan passe bedre på den verden vi lever i.
Vi glæder os til at se dig.
Andre foredrag:
Foredrag 3. oktober - Cirkulær økonomi i hverdagen - hvad er det, og hvordan kan vi implementere det i hjemmet?
Foredrag 10. oktober - Hvordan gendyrker man sine grøntsager?
Foredrag 17. oktober - Kulstoffangst - hvordan gør vi Danmark klima neutral?
Foredrag 24. oktober - Hvordan hænger CO2 med Klimaforandringer, og at det regner mere end nogensinde før?