Eventet er afholdt, men klik på linket nedenfor, for at se kommende events
Se eventkalender her →Tid til mere omtanke
Sammen med Dråben i Havet inviterer vi til en foredragsrække med forskellige foredragsholdere, der har hver deres indgangsvinkel til, hvordan vi med små tiltag kan bidrage til grønnere bymiljø og en mere bæredygtig livsstil.
Torsdag 3. oktober kl. 17.30-19.30, kan du høre Victor Aalund Olsen fortælle om cirkulær økonomi i hverdagen - hvad er det, og hvordan kan vi implementere det i hjemmet?
Cirkulær økonomi er et vidt begreb, som kan bruges i mange sammenhænge. Sammenfattende kan det betegnes som en model, hvor man efterstræber at forbruge mindre og klogere. Dvs. at man i højere grad reparerer, genbruger og reproducerer gamle produkter samt deler, leaser, affaldshåndterer mv. I bund og grund det modsatte af “køb-og-smid-væk” kulturen.
Til dette oplæg vil Victor Aalund hive begrebet ned på jorden og forklare i enkle vendinger, hvad begrebet dækker over i en hverdags-kontekst, som vi alle kan forholde os til - og ikke mindst, hvordan vi kan implementere, ikke bare begrebet, men også egentlige handlinger i hjemmet for på den måde at leve mere cirkulært - og i sidste ende mere bæredygtigt.
Foredraget er gratis og kræver ikke tilmelding. Det foregår i Frederiksberg Centret på plan 4 ved siden af ZENZ.
Der vil være sandwich i pausen, samt kaffe, the og vand.
Dråben i Havet som også står for at arrangere lokale skraldegåture, hvor de og lokale borgere samler skrald på gader og stræder. Efter at har fjernet skrald i 5 år, ved vi at en af de store udfordringer, er manglen på information, da mange mennesker ønsker at blive klogere på, hvad de konkret kan gøre for at bidrage til et bedre miljø/klima.
Foredragene skal bidrage med information om, hvordan vi hver især kan gøre noget konkret i vores hverdag. Der er et utal af måder hvorpå man kan gøre en forskel, så det handler om at blive klogere på hvordan du i din hverdag, kan lave små eller store ændringer, så vi sammen kan passe bedre på den verden vi lever i.
Vi glæder os til at se dig.
Andre foredrag:
Foredrag 10. oktober - Hvordan gendyrker man sine grøntsager?
Foredrag 17. oktober - Kulstoffangst - hvordan gør vi Danmark klima neutral?
Foredrag 24. oktober - Hvordan hænger CO2 med Klimaforandringer, og at det regner mere end nogensinde før?
Foredrag 31. oktober - Hvordan påvirker affaldet i kloakkerne vores hverdag, og hvad kan vi gøre bedre?