Konfirmation 2024
Den ultimative guide til den store dag
Er du en af de mange unge, der skal konfirmeres i år eller måske forælder til en kommende konfirmand? I denne konfirmationsguide kan du finde inspiration til en uforglemmelig konfirmation med alt fra det helt rigtige tøj og sko til borddækning og pynt til konfirmationen. Du kan også finde inspiration til, hvilket tøj du kan tage på som gæst, samt hvilken gave du skal give den heldige konfirmand. Selvfølgelig giver vi dig også et overblik over, hvor du kan finde det hele i vores butikker i FRB.C.
Hvornår bliver man konfirmeret?
En stor del af Danmarks unge bliver konfirmeret, når de går i 7. eller 8. klasse. Det vil sige i 13-14 års alderen. Konfirmationen afholdes typisk ved en søndagsgudstjeneste i foråret, enten i april eller maj måned. Konfirmationsdatoerne er dog forskellige afhængigt af sogn, kirke og måden, hvorpå datoerne falder det givne år. Konfirmationerne i Frederiksberg Sogn vil i 2024 blive afholdt henholdsvis lørdag den 20. april og lørdag den 27. april i Frederiksberg Kirke og Frederiksberg Slotskirke.
Hvad er konfirmationen?
Konfirmation er en kristen ceremoni, der markerer overgangen fra barndom til voksenliv samt en offentlig bekræftelse af en persons tro på kristendommen. Konfirmation betyder slet og ret bekræftelse.
Konfirmationen er dog i dag for de fleste mere en tradition end en trosbekendelse. Dens betydning er blevet mere individualiseret, og den unge konfirmand har større frihed til at præge begivenheden. Konfirmationen er altså ikke kun en religiøs ceremoni, men også en festlig og social lejlighed, hvor familie og venner samles for at fejre den unge og udtrykke deres støtte.
Den moderne konfirmation
Den moderne konfirmations personlige karakter gør, at der er mange valgmuligheder forbundet med fest, konfirmationstøj, pynt og planlægning. I denne konfirmationsguide kan du finde inspiration og idéer til alt fra tøjvalg til konfirmand og gæster, håropsætning og konfirmationsgaver til valg af indbydelser, takkekort og borddækning. Du kan selvfølgelig få fingrene i det hele blandt vores store udvalg af butikker i Frederiksberg Centret.
- Konfirmationstøj: Kjoler og tøj til konfirmation
- Find sko til konfirmation i FRB.C
- Blå Mandag tøj
- Tøj til gæsterne
- Hår til konfirmation: Håropsætning eller ny frisure?
- Konfirmationsgaver til ham og hende
- Invitationer til konfirmation og takkekort
- Gæstebog til konfirmationen
- Borddækning konfirmation: Inspiration og tips
- Dekorationer og pynt til konfirmationen
Konfirmationstøj: Kjoler og tøj til konfirmation
Noget af det, der betyder meget for en konfirmand, er at få valgt det helt rigtige konfirmationstøj. Det er nemlig vigtigt både at føle sig fin og flot, men især også godt tilpas i løbet af den mindeværdige dag.
Traditionen er en hvid konfirmationskjole til pigerne og et jakkesæt til drengene. I dag er det dog begrænset, hvor mange der vælger at følge denne tradition, og flere vælger at lave deres egen fortolkning af den. Uanset om du er på udkig efter elegante konfirmationskjoler, skarpe jakkesæt eller noget tredje, kan du finde det hos os i Frederiksberg Centret.
Konfirmationskjoler og konfirmationstøj til piger
En stor del af pigerne i dag vælger en traditionel hvid konfirmationskjole. Det er dog i stigende grad blevet populært at vælge noget mindre traditionelt, for eksempel et par hvide jeans kombineret med en fin blondetop, et moderne jakkesæt eller en farverig sommerkjole.
Læs meget mere om konfirmationstøj til piger 2024 her.
Tøj og jakkesæt til konfirmation
Når det gælder konfirmationstøj til drenge, vælger de fleste unge fyre i dag en enkel og lækker stil med en skjorte, en blazer og et par smarte jeans eller bukser. Det er et outfit, der nemt kan tilpasses den enkelte konfirmand og dennes stil. Derudover kan både skjorte, blazer og bukser bruges igen efter konfirmationen.
Læs mere om konfirmationstøj til drenge 2024 her.
Find sko til konfirmation hos FRB.C
De rigtige konfirmationssko fuldender dit look og sikrer, at du kan nyde dagen uden ubehag. Vores skobutikker tilbyder et væld af muligheder fra elegante hæle til smarte sneakers og stilfulde herresko, alle designet med både mode og komfort i tankerne.
Du kan finde inspiration til konfirmationssko til piger og drenge i artiklerne om konfirmationstøj nævnt i forrige afsnit.
Blå Mandag tøj
Blå Mandag er en fridag fra skolen, som ofte fejres med aktiviteter, sjov og hygge. Uanset om dagen skal bruges i forlystelsespark, på shopping-maraton eller i biografen, så skal man som nyudklækket konfirmand have nyt sæt, lækkert Blå Mandags tøj.
Udover at dit Blå Mandags tøj skal være et smart og komfortabelt outfit til din andendag, så er det også oplagt at vælge noget tøj, der passer til din nuværende garderobe og stil, så det efterfølgende kan bruges til hverdag eller andre begivenheder.
Find inspiration til Blå Mandag tøj 2024 her.
Tøj til gæsterne
Som gæst til en konfirmation er det vigtigt at være velklædt. Det betyder passende, fint, respektfuldt og udenfor hverdagens normer. FRB.C tilbyder et bredt udvalg af tøj til både mænd og kvinder, så du kan med sikkerhed finde det perfekte konfirmationstøj. Uanset om du søger noget klassisk eller moderne, har vi noget, der matcher enhver smag og enhver konfirmationsfest.
Du kan finde inspiration til konfirmationstøj til kvindelige gæster og konfirmationstøj til mandlige gæster i vores artikler om konfirmationstøj 2024.
Hår til konfirmation: Håropsætning eller ny frisure?
Udover fint konfirmationstøj og -sko, så er håret også en stor del af de flestes konfirmationslook. Måske har du lyst til at eksperimentere med en ny, modig frisure eller få lavet din drømme håropsætning?
Hos frisøren Zenz på plan 4 kan du få klippet en ny, moderne frisure eller få en professionel håropsætning til din konfirmation. I tillæg til dette kan du også få lagt en naturlig make-up, der færdiggør dit look. At få sat hår og lagt en smuk makeup af en dygtig stylist er ren forkælelse og en perfekt start på konfirmationsdagen.
Udover at få en ny frisure eller en smuk håropsætning til din konfirmation, kan du også få lavet fine konfirmationsnegle hos King Nails på plan 2 i Frederiksberg Centret. De er eksperter i at lave smukke negle, og her vil konfirmanden med sikkerhed også føle sig forkælet imens.
Konfirmationsgaver til ham og hende
At finde den rette gave til en konfirmation kan være en udfordring, da en konfirmationsgave gerne skal være noget særligt. Noget som både er mindeværdigt, men samtidig passer til konfirmandens interesser og gavegiverens pengepung.
Vi har samlet en række konfirmationsgave idéer til konfirmanden i vores artikel om konfirmationsgaver 2024. Her er både idéer til konfirmationsgaver til ham og til hende, så du har mulighed for at samle masser af inspiration.
Invitationer til konfirmation og takkekort
Invitationen er gæsternes første smugkig ind i din konfirmationsdag, og den bliver ofte gemt eller hængt op på opslagstavlen hos gæster og familie. Det er derfor vigtigt, at den afspejler temaet for din fest.
Takkekort er en smuk måde at udtrykke din taknemmelighed over for dem, der deltog i din konfirmation. På samme måde som invitationen bliver takkekortet også ofte gemt som minde. Det kan derfor give mening at vælge nogle, man selv synes er flotte at have hængende derhjemme.
I Frederiksberg Centret kan du finde et stort udvalg af invitationer, indbydelser og takkekort, der spænder fra traditionelle til moderne designs, for eksempel hos Søstrene Grene eller Føtex på plan 1. Du kan også finde materialer til at lave invitationer og takkekort til konfirmation fra bunden hos Panduro eller Bog & Idé på plan 2, der har hver sin krea-afdeling.
Gæstebog til konfirmationen
Som konfirmand er man midtpunkt for en stor fest fyldt med overvældende indtryk, som kan være svære at rumme og sætte pris på, på selve dagen. Dertil flyver tiden af sted, og dagen er overstået, før man aner det. Det kan derfor være en rigtig god idé at skaffe en gæstebog til konfirmationen.
Læg gæstebogen ved indgangen eller gavebordet og mind gæsterne om at skrive en lille hilsen eller lykønskning til konfirmanden. Det kan også være minder og anekdoter fra dagen, som konfirmanden efterfølgende kan læse og se tilbage på.
Køb din gæstebog til konfirmationen i Bog & Idé på plan 2, hvis du gerne vil have en gæstebog i ekstra høj kvalitet, der er lavet til præcis dette formål.
Du kan også finde et stort udvalg af fine notesbøger i Flying Tiger Copenhagen på plan 2, der sagtens kan bruges som gæstebog til en konfirmation.
Borddækning til konfirmation
Detaljerne gør forskellen, når det kommer til borddækning. Hos FRB.C Shopping finder du et bredt udvalg af borddækningsartikler, der kan give ethvert rum til en festlig og indbydende atmosfære. Fra fine servietter og duge til personlige bordkort og pynt, har vi alt, du skal bruge for at skabe den perfekte borddækning til konfirmation.
På plan 1 kan du finde Søstrene Grene, der har et stort udvalg af budgetvenlige, genanvendelige stofservietter, bordkort og alfabetstempler eller redskaber til at lave linoleumstryk. Derudover har de også sæt til at lave papirblomster,
På plan 3 finder du også H&M Home, hvor du blandt andet kan finde fine servietter i hør, smukke servietringe samt elegante duge og bordløbere.
Illums Bolighus på plan 3 har også et stort udvalg af eksklusive duge og servietter i høj kvalitet, der med garanti vil tilføje et raffineret udtryk til konfirmationen.
Dekorationer og pynt til konfirmationen
Pynt og dekorationer tilføjer en personlig touch til din konfirmationsfejring. Med FRB.C's brede udvalg af dekorative elementer kan du let tilføje farve, liv og personlighed til din fest.
Falkenberg på plan 2 har et udvalg af tørrede blomster, der kan tilføje både skønhed og en særlig stemning som pynt og dekorationer til konfirmationen.
Friske blomster kan få et hvilket som helst rum til at lyse op, og det gælder også et festlokale til en konfirmation. Hos Gamst Blomster på plan 1 kan du finde friske blomster, smukke buketter og blomsterdekorationer, der helt sikkert vil passe perfekt som dekoration eller pynt til konfirmationen.