6. De vigtigste sandaler i sommermoden 2021: Mules og chunky sandaler
De chunky sandaler, som vi så over alt på Instagram i sidste sæson, er tilbage i sommermoden 2021. Sandalerne er inspireret af Chanels yderst populære sandaler, Chanel Dad, der er kendetegnet ved velcroluk og chunky bund. I sommermoden 2021 kommer vi til at se masser af de chunky sandaler igen, hvor modebrands har lavet deres egne versioner til en mere overkommelig pris end hos Chanel.
Sammen med de afslappede chunky sandaler ser vi også endnu flere af de elegante mules til sommer. Mules er den perfekte modpart til sandalerne, når du skal til årets sommerfest eller bare trænger til at dresse lidt op. Brug sommerens mules med jeans eller de maskuline herrebukser. De feminine mules giver en smuk kontrast til de rå og maskuline items.