Eventet er afholdt
Klik på linket nedenfor, for at se alle vores kommende events.
Se eventkalender her
Bliv klogere på sammenhængen mellem demens og nanoplast
I forbindelse med Grønne Dage inviterer vi i samarbejde med Dråben i Havet til foredrag torsdag 3. september kl. 17.30-19.30.
Er nanoplast den skjulte trussel mod vores hjerner?
Flere og flere forskere retter i disse år blikket mod nanoplast – mikroskopiske plastpartikler, som findes i luft, vand og fødevarer. Studier har vist, at partiklerne kan påvises i blodet, lungerne, moderkagen og også i hjernen.
Men hvilken betydning har det for vores sundhed? Hvordan påvirker nanoplast hjernens funktioner, inflammation og risikoen for neurodegenerative sygdomme som demens?
Ved dette aktuelle foredrag fortæller Tove Larsen om den nyeste viden om nanoplast, hjernesundhed og demens. Du får samtidig konkrete råd til, hvordan du kan styrke og beskytte hjernen gennem kost, motion, søvn og andre livsstilsvaner.
Du får blandt andet:
- Indblik i den nyeste forskning om nanoplast og hjernen
- Viden om, hvor vi møder nanoplast i hverdagen
- Kendskab til faktorer, der kan øge eller mindske risikoen for demens
- Konkrete råd til at passe på hjernen gennem hele livet
En aften med ny viden, refleksion og praktiske redskaber til en sundere fremtid.
Foredraget er gratis og kræver ikke tilmelding – og alle er velkomne
Det foregår i Frederiksberg Centret på plan 4 ved siden af ZENZ, og der vil være drikkevarer, snacks og sandwich i pausen.
Foredraget er en del af en foredragsrække i september, se andre foredrag her:
10. september: Bliv klogere på den overstimulerede hjerne
17. september: Bliv klogere på longevity, sund aldring og stærke knogler
24. september: Bliv klogere på sundhed i tarmen
Foredragene skal bidrage med information om, hvad vi hver især kan gøre for at beskytte vores fysiske og psykiske sundhed i en forurenet verden – og inspirere til handling og bevidsthed for både os selv og miljøet.
Dråben i Havet ønsker at vise, at sundhed, fællesskab og miljøbevidsthed hænger uløseligt sammen.
Vi glæder os til at se dig!